GODT NYT ÅR!

Tao Fong Shan d. 28. dec. 2013

Kære familie og venner!

TAK for de mange dejlige hilsener til jul, - både på mail, ”snail-mail” og Skype! Når vi tænker på, hvordan det var, da vi for mange år siden var i Nigeria, må man bare konstatere, at den tekniske udvikling har været enorm. Nu føler vi jo næsten – MEN OGSÅ KUN NÆSTEN! – at vi bor lige i nærheden af jer.

Søndag før jul sagde vi farvel til præsten for den kinesiske menighed, Helen Wong, hendes mand og to døtre. L

De flytter til Cambridge i England, hvor hun skal være præst for en kinesisk menighed dér. Hun vil blive savnet! Hun er en både dygtig, festlig og fornøjelig type, - rigtig en af den slags, der kan sætte fut i enhver sløv forsamling, - og dem er der jo desværre nogle stykker af!

Hun er ikke nogen ørn til at snakke engelsk, men alt kan læres. Efter afskedsgudstjenesten var der ”kirkefrokost”, hvor der blev sagt mange – og sikkert pæne – ord. Men de var på kinesisk!

Lille juleaften havde vi inviteret nogle af ”the Scholars” til en kop kaffe. De er professorer ved forskellige universiteter i ”Mainland-China” og er her hovedsagelig for at forske og skrive Ph.d. eller Doctor-afhandlinger. Det er meget rare, dygtige og spændende folk at snakke med. 

Ingen af dem er kristne, men laver sammenlignende forskning inden for kristen og kinesisk kultur. En af dem, Pingping,  -  hun er professor ved et universitet i Shanghai, - kunne desværre ikke komme, hvilket hun beklagede dybt. I stedet ville hun komme med en julegave. Da vi så, hvad der var i gaven, beklagede vi også dybt, at hun ikke i stedet var kommet. Det viste sig nemlig at være en nisse på en snebold, som kunne både lyse og blinke i forskellige farver! Vi sagde pænt tak!

Dagen før juleaften var Birgit gået i gang med forberedelserne til sammenskuds-julemiddagen. Hun havde lovet at lave dansk ris-a-la-mande til 35 personer. Det er faktisk temmelig meget!

 - men vi havde købt, hvad der skulle bruges til det, ved den danske julebazar i Sømandskirken, og resten fandt vi i IKEA.

Så jo, sandelig blev det jul også på denne side af kloden, - endda syv timer før end hos jer!

Vi begyndte d. 24. med julegudstjeneste i vores egen lille kirke for alle ansatte på Tao Fong Shan. Herefter blev vi hentet i bus ind til et hotel i midtbyen, hvor der var flot, flot frokostbuffet. 

Der var også ”lucky draw”, hvor alle vandt en præmie. Men det var ikke noget at skrive hjem om, så det lader jeg være med!

Midt på eftermiddagen kørte vi hjem, da vi havde lovet at hjælpe med at stille an til julemiddagen om aftenen for den engelske menighed. Det skulle foregå i en sidefløj, i ”Lecture-hall”, her på centret.

Kl. 17.30 var der så en meget festlig julegudstjeneste. Den formede sig nærmest som en udvidet udgave af ”De Ni Læsninger” med nadver. 

Herefter spiste vi middag sammen, - alle de forskellige retter, folk var kommet med. 

Bagefter var der underholdende indslag af forskellig art. Bl.a. sang den japanske præstefamilie en japansk julesalme, meget flot. 

Og ikke mindre flot var det, da præstens kone, Yuka, som er uddannet sopransanger, sang en solo. Hun er bl.a. uddannet i Oslo. Forberedelserne til aftenen havde været temmelig meget forvirret og rodet, og ingen vidste, hvem der gjorde hvad og hvorfor ikke! Men det endte med at blive en rigtig god og festlig aften, som alle uden tvivl var glade for.

Ved 22-tiden gik vi så hjem og skypede med vores kære familie, så vi på den måde fik ønsket hinanden glædelig jul, - skønt!

Juledag var vi først til en meget festlig gudstjeneste i den kinesiske menighed med efterfølgende fin frokost for alle, som havde lyst at være med. 

Vi gik dog ret hurtigt hjem, da vi havde sagt til de internationale studerende fra LTS, at de var velkomne hos os fra kl. 14. Og klokken var ikke mange minutter over 14, før de myldrede ind. 

Det var mest studerende fra Myanmar, men også fra Australien, Tyskland og USA kom de. Det var rigtig festligt og fornøjeligt, - og så fik vi spist noget af al den risalamande, der var blevet i overskud aftenen i forvejen!

Om aftenen tog vi så ind i ”Cultural Centre” i Kowloon ved havnefronten, hvor vi havde købt billetter til en julekoncert med ”Pro Arte Symphony Orchestra of Hong Kong”. 

Første spillede de Brahms ”Academic Festival Overture”; dernæst Beethovens klaverkoncert nr.5, ”Kejsersymfonien” og til sidst på programmet Saint-Saëns symfoni nr. 3, ”Orgelsymfonien”. 

Ikke mindst den sidste var det hele værd. Utrolig skøn musik og med et orgelbrus fra et af Hong Kongs største og bedste orgler. Da vi så havde klappet af, sagde dirigenten, Ho-Man Choi, at det jo var juledag, så derfor ville de som ekstranummer spille et potpourri over Christmascarols. Det var også virkelig flot! – VIRKELIG!

Anden juledag slappede vi af, - spiste en dejlig julefrokost herhjemme

og gik så en tur op i bjergene her bagved og kom bl.a. hen til et øde og forladt hus, - troede vi da, indtil et helt kobbel af vilde hunde kom farende ned imod os. Og så sluttede den tur lige pludselig! Så var det alligevel bedre at komme hjem og nyde en rigtig god, næsten dansk julemiddag med flæskesteg og rødvin. - - - Hvis I tror, der skulle have stået ”rødkål” i stedet for ”rødvin”, så kan I godt tro om igen. Rødkål kan vi nemlig ikke finde herude, så det venter vi med til julemiddagen næste år. Om det så skal gå ud over rødvinen, tager vi stilling til til den tid!!!

Da vi i november hjalp til ved julebazaren i den danske kirke, stod vi og solgte lodsedler, - og købte selvfølgelig også nogle selv, - og sandelig om ikke også vores nummer blev udtrukket. Så før jul fik vi en mail, som sagde, at vi havde vundet et par hovedtelefoner, Bowers & Wilkins, P3 Mobile Hi-Fi. I går tog vi så ind i ”Mariners Club” inde i byen og hentede dem, - og de er godt nok gode! Hold op, hvor skal vi fremover nyde en masse god musik fra PC´en.

Vi var også en tur i Mong Kok på markedet. Godt nok hedder det ”Kvindernes Marked”, men i går var det nu mig, der fik købt både sokker og underbukser, - og vel at mærke, begge dele til mænd. Men hold op, hvor var der mange mennesker i undergrundsbanen! Men vi snakkede om, at folk opfører sig utrolig kultiveret, står i kø, skubber ikke og viser i den grad hensyn til andre. Det er skønt at opleve!

Da vi nåede hjem til Sha Tin var det blevet mørkt, så vi gik ind i markedscentret, ”New World Centre”, hvor der oppe på taget er lavet en have med lys og vand og dekorationer.

Det er næsten for meget! – men vildt imponerende. Folk har i juledagene stået i kø i timevis for at komme ind og se det. Vi var nu utrolig heldige og kom åbenbart på et godt tidspunkt, for vi gik lige ind og sagde ”øjjjj!” og ”nøjjjj!” og ”hold da op!” – og gik så ud igen.

Jeg skal lige love for, at ”lyset er kommet til verden” også her i Hong Kong!

I dag, lørdag, gik vi efter morgenmaden op op op – over 2500 trin opad i bjergene bag LTS (Lutheran Theological Seminary) 

og endte oppe på toppen af Needle Hill. Flot flot udsigt! 

Det var i det hele taget en overordentlig flot tur; dog ikke så klart i vejret, som vi kunne have ønsket. Men som nogle af kineserne, vi traf på toppen, sagde: ”Det er al den forurening, der kommer inde fra Kina!” Det er måske ikke helt galt, men næppe heller hele sandheden. Gang på gang skinner det igennem, at folk i Hong Kong ikke er begejstrede for det, der kommer fra ”Main-land”, - heller ikke menneskene. ”De sviner og råber og tror, de ejer hele verden!”

Selvom det var diset, var det faktisk en fin oplevelse at se bjergene (her Needle Hill) fortone sig i disen. 

Og så kunne vi jo stadig glæde os over ”de nære ting”, blomsterne, bierne, sommerfuglene osv. 

Overalt blomstrede nogle buske med blomster, der nærmest mindede om juleroser. Et utrolig flot syn var det.

Men det var også dejligt at komme hjem, hvile benene og nyde en kop kaffe på vores egen terrasse med hjemmebagte småkager og konfekt, lavet af marcipan fra Frejasvej i Lemvig, - TAK for det!

Nytårsaften er vi inviteret ned til vores amerikanske præst, John LeMonde og hans familie. Her bruger man nemlig ikke at skyde kinesere af nytårsaften!. Der er ellers nok af dem! Men et begivenhedsrigt år går jo alligevel på hæld, og vi vil sige jer alle en stor tak for fællesskab, hilsener og alt godt i det gamle år, og så ønske jer alle Guds glæde og alt godt i det nye år, hvor vi forhåbentlig får lejlighed til at mødes med mange af jer igen!

RIGTIG GODT NYT ÅR!

Birgit og Erik

GLÆDELIG JUL!

JULEBREV. SÆRUDGAVE AF BLOGGEN:

Kære familie og venner!

Blev Jesus født i Kina? – Ja, også dér! Født i verdens brændpunkt, - for hele verden! Derfor glæder vi os til i år at fejre jul her i Hong Kong sammen med folk fra hele verden.  - ”Al  verden nu burde sig fryde!”

Sidste jul havde vi ikke tænkt den tanke, at vi i år skulle fejre jul i Hong Kong på den anden side af jordkloden og få en sådan rigdom af udfordringer, indtryk og oplevelser, som vi indtil nu har fået. Dagligt udfordres vi på vores tit alt for fastlåste meninger og traditionsbundne tro. Det er en ubeskrivelig rigdom at få lov at møde så mange spændende og dygtige mennesker fra alle egne af kloden, og en øjenåbner for menneskelivets mangfoldighed. Vi bliver bekræftet i, at vi alle dybest set har de samme behov, drømme og længsler. Det vidste vi selvfølgelig godt i forvejen, men alligevel flytter det noget at møde "de andre" så tæt på. Det er en helt fantastisk gave, at få lov at opleve det på sine "gamle dage". Og vi er taknemmelige over at være sunde og raske og have kræfterne til det.

Det bliver selvfølgelig underligt, at skulle fejre jul så langt væk fra børn og børnebørn, - ingen tvivl om det! Men vi håber, at alle de moderne kommunikationsformer kan kompensere en smule, så vi på en anden måde kan komme hinanden nærmere og opleve et fællesskab, som vi ellers ikke ville have erfaret. Heldigvis kommer en stor del af dem ud og besøger os i februar, og i slutningen af februar og begyndelsen af marts kommer en gruppe fra Lemvig-Holstebro-Struer provstier. Det bliver dejligt at få besøg.

Vi skal d. 24. december først fejre jul sammen med staben her på Tao Fong Shan. Det begynder med gudstjeneste i vores egen lille kirke,

hvorefter vi kører ned i byen og spiser sammen på et hotel.

Om aftenen er der gudstjeneste for den engelsk-talende menighed, som også begynder med gudstjeneste, hvorefter der er sammenskuds-julemiddag her på centret, så det skal nok blive festligt.

På præsteseminariet er der lukket i julen, men mange af de internationale studerende fra Cambodia, Myanmar, Indonesien, Filippinerne osv. har ikke råd til at tage hjem, så vi har skrevet til dem, at vi er her, og at de er velkomne. Vi er jo blevet sådan en slags bedsteforældre for mange af dem, så heller ikke i julen bliver vi alene.

 
Og som I måske har læst på vores blog, har vi fået et juletræ fra prins Joachims skov i Danmark, - så lidt dansk jul bliver det da.

Det har været et uhyre spændende og givende halvår, vi har haft herude, og vi glæder os til det næste halve år.

Hvis I vil læse mere om, hvad vi indtil nu har oplevet, kan I læse det her på vores blog, hvor vi uge for uge har fortalt om vores liv her på Tao Fong Shan - "Kristus Vindens Bjerg". 

Hermed siger vi TAK for fællesskab, medleven og de mange hilsner i årets løb. De har glædet os rigtig meget.
Og så glæder vi os til at vise nogle af jer Hong Kong i februar!

Rigtig glædelig jul ønsker vi jer alle her fra Fjernøsten. Det bliver skønt at møde jer igen, når vi til sommer vender hjem.

Alle gode ønsker også for det nye år!

Kærlig hilsen

Birgit og Erik

Vores blog-adresse er: www.birgitogerikihongkong.blogspot.com

Meget lækkert og meget krydret!

Tao Fong Shan d. 14. dec.

Kære familie og venner!

Selvom vi her i Hong Kong er syv timer tættere på jul, end I er, så er det nok ikke det, der gør, at alt efterhånden drejer sig om forberedelser til jul. Men det er vel egentlig også det, der er meningen med adventstiden, at vi skal forberede os til jul!

Danmark har ikke længere noget konsulat i Hong Kong, men da det for et par år siden blev nedlagt, blev vicekonsulen boende. Hans kone er fra Indonesien og de importerer hvert år en container med juletræer fra prins Joachims skov, som sælges til hvem, der gerne vil have ”a real tree!”

Der er ellers træer nok at få, men ikke af den slags, der dufter af granskov. De fleste er ”made in China” og dufter mere af glimmer fra USA end af harpiks. Men da vi for nogen tid siden skrev og spurgte, om  vi på Tao Fong Shan igen i år måtte få et par træer, kom der et meget positivt svar tilbage. Da vi kort tid efter var inde i Sømandskirken for at hjælpe ved den årlige bazar, kom vi tilfældigvis til at sidde ved siden af ”juletræs-folkene”, Thomas og Camus, da alle medhjælpere om aftenen fejrede årets flotte resultat. Det er rigtig søde mennesker. Han er formand for ”menighedsrådet” – eller hvad det nu hedder. Igen nogle mennesker, som det er en gave at have fået lov at lære at kende.

De skrev så for en uges tid siden, at træerne nu var kommet, og at vi var velkommen til at komme og hente dem. Det gjorde vi så onsdag formiddag, og ikke bare to træer, men de havde fået rigeligt med træer, så vi fik et ekstra til os privat.

Derhjemme er der ellers næsten dødsstraf for at pynte juletræ før lille juleaften, men nu er vi jo i Hong Kong, og dér er det tilladt, så træet er allerede sat på fod og pyntet og står nu i vores stue og fryder både lugte- og synssans. 

Der er en forskrækkelig masse julepynt fra tidligere år her i huset, men ikke lysestager og lys, så vi har forsøgt os med alle til rådighed værende lyskæder, - men ærlig talt synes vi, at træet er pænest uden. Helt galt gik det, da vi forsøgte os med lyskæden med forskellige farver pærer! J Så er det lige, man tænker, at blasfemiparagraffen bestemt ikke må afskaffes!

Vi havde i går formiddags møde her hos os med sekretærerne fra alle tre afdelinger, og om eftermiddagen havde vi inviteret alt det praktiske personale ned til os til en gang julehygge. Der er ingen tvivl om, at de virkelig nyder hyggen - og Birgits bagværk - i vores julestue.

Torsdag aften var der juleforberedelser med klippe-klistre-bage arrangement for alle de internationale studerende, i det lille hus, ”Ascensionhouse”, på den anden side af bjerget. Der bor to unge svenske volontører, som vi mødes med en gang om ugen med henblik på at få arrangeret noget for unge mennesker, og gerne fra Skandinavien. Det har imidlertid vist sig at være vanskeligt, så det er mest unge fra Hong Kong, der bruger det. Nu er en af de kinesiske ledere, Wing Sze, gået mere aktivt ind i den videre planlægning for at lave nogle arrangementer for ungdomsgrupper fra de lokale kirker i Hong Kong. 

Hun deltog også torsdag aften med en konkurrence, hvor man skulle sige ”glædelig jul” på sit eget sprog og så få én fra et andet land til at gentage, så det var forståeligt. DET var i mange tilfælde svært! – men en god og fornøjelig aften var det.

Onsdag aften mødtes vi igen i ”Hong Kongs Netværk for Religion og Fred”. Denne aften var hinduerne værter, så vi mødtes i deres ”Chinmaya Seva Ashram”, som var inde i bymidten i et højhus på 8. etage. Vi havde i forvejen fået tilsendt kap. 7 af Bhagavad Gita, ”The Yoga of Wise Understanding”. 

Swamini Supriyanandaji gennemgik så teksten og fortalte om hinduismen og besvarede spørgsmål. Personligt synes jeg, det var den mest spændende aften, vi indtil nu har haft i dette forum. Hun var særdeles god til at forklare, tydelig og præcis med sine svar, - og så var hun ikke spor grim at se på.

Endnu engang fik man bekræftet, at der i de mange religioners søgen efter sandheden, er rigtig mange mødepunkter. Vi har bare altid været alt for optaget af at fokusere på forskellene.

Og når jeg skriver dette, er det selvfølgelig med fare for at blive anklaget for religionsblanderi. Vi er jo så vant til, at vi helst skal have klare linjer og grænser, så vi hurtigt kan afgøre, hvem der er indenfor og hvem, der er udenfor;  - så føler vi os mest trygge! Men vi er jo alle sammen mere eller mindre sandhedssøgende mennesker, der er PÅ VEJ! Og det er da sjovere at følges ad på vejen og have det godt med hinanden, i stedet for at gå og skændes med dem, man følges med! – Det syn´s vi i hvert fald!

Fredag aften (fredag middag i DK) skypede vi med Lars og hans klasse på Bjedstrup Skole. De samler penge ind til et julekalender-projekt i Myanmar, og havde så sendt os nogle spørgsmål og bedt os finde et par studerende her fra Myanmar til at besvare spørgsmålene. Så vi havde direkte transmission fra vores stue og ind på storskærmen i Lars´ klasse. Det syntes eleverne var sjovt, - og det syntes vi egentlig også! – og de studerende her følte sig som de rene TV-stjerner. Man må sige, at projektet lykkedes rigtig fint. God idé, Lars!

Sidste søndag var vi inde i ”Kowloon Union Church”, som vel oprindelig er en anglikansk kirke, men nu er en protestantisk kirke uden noget bestemt retningspræg. Alle er velkomne! – og sådan følte vi det også. En af præsterne ved kirken, Maggie, kommer jævnligt til vores engelske gudstjenester her på Tao Fong Shan, så vi kendte lidt til kirken i forvejen.

Dér i kirken havde de også allerede pyntet juletræ, men på en lidt speciel måde. Træet står pyntet i hele adventstiden med billeder af dem, der er døde eller rejst andre steder hen i årets løb, men som man så på denne måde husker og mindes. Endnu en ny idé! Efter jul afgrenes træet, og til påske laver de så et kors af stammen. Se, det var atter en ny idé, endda en rigtig GOD idé!

Vi blev også opfordret til at tage med på hike 2. juledag. Nu må vi se, om vi får tid, lyst og energi!

Efter gustjenesten inviterede Maggie os på frokost på en flot Tai-restaurant, - meget lækkert, – og meget krydret! Men sådan kan vi faktisk karakterisere de fleste af vores dage herude, hvor vi oplever ”meget lækkert og meget krydret”. Helt bogstaveligt gjorde vi det forleden dag, da Birgit tømte peberbøssens indhold ud i frikadellefarsen! Men frikadellerne smagte nu udmærket; ja, de var ligefrem så gode, at man fik helt tårer i øjnene af dem!

Vi ønsker alt godt for jeres juleforberedelser i Danmark, og at også I må opleve ”meget lækkert og meget krydret!”

Birgit og Erik

Hver dag nye oplevelser

Tao Fong Shan, d. 7. dec.

Kære familie og venner! – de af jer der ikke er blæst væk!

Det er lidt underligt at læse om alle landsens ulykker p.gr.af stormen i Danmark. Her skinner solen, og det er stille og lunt. Men det understreger jo blot, at der er langt fra Hong Kong til Danmark, men vi glæder os over hver dag at åbne en kalenderpakke og tænder hver dag kalenderlyset, som var i den første pakke.

Søndag var vi med den kinesiske menighed på udflugt hen til Noahs Ark, - og sandelig, om vi ikke lige kom på det rigtige tidspunkt, da Noah lukkede alle dyrene ud. ”Tænk, girafferne var helt tamme; folk var helt vilde”. (Storm P)

Selv om vi ikke kan snakke med så mange fra menigheden, så er det nogle rare og festlige folk at være sammen med, og et par af dem, som er gode til engelsk, fulgte os hele dagen, oversatte for os og var os behjælpelige på alle måder. Inde i arken fik vi en overdådig flot frokost i en top-stjernet restaurant. Så hold bare op med at have ondt af Noah! - fru Noah og Sem, Kam og Jafets koner laver den mest vidunderlige mad!

Tirsdag formiddag havde de indonesiske studenter på præsteseminariet morgensangen. De spillede bl.a. på egne bambusinstrumenter og en meget livlig og veltalende lærer prædikede. Derefter lyste én velsignelsen på Lao-sproget og man sang en velsignelsessang på engelsk, kinesisk og til sidst på hebræisk. Meget fint og tankevækkende.

Onsdag tog vi sammen med Susanne og Karen til den lille ø, Cheung Chau. Det er en rigtig fin og hyggelig ø, som har bevaret meget af det oprindelige, kinesiske præg. Vi gik tværs over øen til stranden, men var ikke ude at bade. Derefter slentrede vi rundt og kikkede, købte nogle bluser og en kjole, - og så´en lidt! Vi var også henne ved Banyan-træet, som har æren for Cheung Chau´s lykke og fremgang; så det træ hyldede man med pynt og brændte røgelse ved foden af det. Det manglede da også bare!

Efter frokost på en lille restaurant med udsigt over havnen, gik vi en rundtur på øen. Gik bl.a. forbi en kæmpestor begravelsesplads, hvor man kunne blive både brændt og begravet i hel figur, og med en udsigt, som næppe findes bedre nogen andre steder, - ikke engang i Lemvig.

Sidst på eftermiddagen gik vi langs kysten tilbage til færgen i den mest fantastiske belysning.

 De små fiskerbåde i alle kulører lå tæt og man kunne se, at mange af fiskerne rigtig hyggede sig. Det var et utrolig malerisk sceneri.

Da vi sejlede tilbage til Central på Hong Kong øen gik solen ned. Det så ikke ret grimt ud!

Fredag formiddag var jeg inviteret med til et arrangement om kunst heroppe i vores konferencelokale, hvor en berømt kinesisk kunstner, Dao Zi, ville fortælle om sin kunst. Han underviser ellers på et universitet i Beijing, men er på gæsteoptræden på Hong Kong University, - og altså i fredags heroppe.

Jeg havde lovet også at sige lidt om religiøs kunst i Danmark, så jeg fik selvfølgelig fortalt om Museet for Religiøs Kunst i Lemvig. Bagefter spiste vi frokost sammen, og jeg fik lejlighed til at snakke lidt mere med ham. Han underviste bl. a. i europæisk kristen kultur og kunst og havde derfor meget frie hænder til selv at producere religiøs kunst. Han havde lige afsluttet en udstilling forskellige steder i Tyskland. Spændende, spændende!

           Jeff Shu, leder af TFSCC          Dao Zi, kunstner, professor     Erik, hverken leder, kunstner eller professor

Birgit var om formiddagen oppe på præsteseminariet til en åben forelæsning om Gammel Testamente. Det havde også været rigtig spændende.

Jeg tror ellers Susanne fik sig noget af en forskrækkelse fredag middag. Hun havde glemt at lukke et vindue, så en abe var smuttet ind på hendes værelse og havde taget et æble og pakket chokoladekonfekten op og rigtig nydt livet. Nogle af de ansatte havde dog opdaget det og havde fået lukket op ind til værelset og var i gang med oprydningen, da Susanne ankom. Hun syntes vist, det var både flovt og sjovt og lidt træls. Men heldigvis kunne alle bagefter more sig over episoden.

Da de så også havde mødt en ret stor slange på stien ned til stationen sagde de: ”Nu kan vi vist godt tage hjem!” – så fredag eftermiddag tog vi sammen ind til havnefronten i Kowloon. Det var deres afskedstur med Hong Kong, så vi slentrede langs ”Avenue of Stars”, gik lidt op ad hovedstrøget, Nathan Road, var inde i den muslimske moské m.m.

Derefter tog vi tilbage til Sha Tin, hvor Susanne og Karen gav ”afskedsmiddag” på en vietnamesisk restaurant.

Lørdag morgen havde de bestilt en taxa til kl. 7:30 til at køre dem til lufthavnen. De skulle flyve kl. 10:35 og efter næsten 13½ time gerne lande i De Gaulle Lufthavnen i Paris, ”og så er vi jo næsten hjemme”, som Susanne sagde.

Det har været hyggeligt at have deres besøg i de tre uger. Hvis andre får lyst, er I velkomne!

Fortsat god advent!

Kærlig hilsen

Birgit og Erik