Hver dag nye oplevelser

Tao Fong Shan, d. 7. dec.

Kære familie og venner! – de af jer der ikke er blæst væk!

Det er lidt underligt at læse om alle landsens ulykker p.gr.af stormen i Danmark. Her skinner solen, og det er stille og lunt. Men det understreger jo blot, at der er langt fra Hong Kong til Danmark, men vi glæder os over hver dag at åbne en kalenderpakke og tænder hver dag kalenderlyset, som var i den første pakke.

Søndag var vi med den kinesiske menighed på udflugt hen til Noahs Ark, - og sandelig, om vi ikke lige kom på det rigtige tidspunkt, da Noah lukkede alle dyrene ud. ”Tænk, girafferne var helt tamme; folk var helt vilde”. (Storm P)

Selv om vi ikke kan snakke med så mange fra menigheden, så er det nogle rare og festlige folk at være sammen med, og et par af dem, som er gode til engelsk, fulgte os hele dagen, oversatte for os og var os behjælpelige på alle måder. Inde i arken fik vi en overdådig flot frokost i en top-stjernet restaurant. Så hold bare op med at have ondt af Noah! - fru Noah og Sem, Kam og Jafets koner laver den mest vidunderlige mad!

Tirsdag formiddag havde de indonesiske studenter på præsteseminariet morgensangen. De spillede bl.a. på egne bambusinstrumenter og en meget livlig og veltalende lærer prædikede. Derefter lyste én velsignelsen på Lao-sproget og man sang en velsignelsessang på engelsk, kinesisk og til sidst på hebræisk. Meget fint og tankevækkende.

Onsdag tog vi sammen med Susanne og Karen til den lille ø, Cheung Chau. Det er en rigtig fin og hyggelig ø, som har bevaret meget af det oprindelige, kinesiske præg. Vi gik tværs over øen til stranden, men var ikke ude at bade. Derefter slentrede vi rundt og kikkede, købte nogle bluser og en kjole, - og så´en lidt! Vi var også henne ved Banyan-træet, som har æren for Cheung Chau´s lykke og fremgang; så det træ hyldede man med pynt og brændte røgelse ved foden af det. Det manglede da også bare!

Efter frokost på en lille restaurant med udsigt over havnen, gik vi en rundtur på øen. Gik bl.a. forbi en kæmpestor begravelsesplads, hvor man kunne blive både brændt og begravet i hel figur, og med en udsigt, som næppe findes bedre nogen andre steder, - ikke engang i Lemvig.

Sidst på eftermiddagen gik vi langs kysten tilbage til færgen i den mest fantastiske belysning.

 De små fiskerbåde i alle kulører lå tæt og man kunne se, at mange af fiskerne rigtig hyggede sig. Det var et utrolig malerisk sceneri.

Da vi sejlede tilbage til Central på Hong Kong øen gik solen ned. Det så ikke ret grimt ud!

Fredag formiddag var jeg inviteret med til et arrangement om kunst heroppe i vores konferencelokale, hvor en berømt kinesisk kunstner, Dao Zi, ville fortælle om sin kunst. Han underviser ellers på et universitet i Beijing, men er på gæsteoptræden på Hong Kong University, - og altså i fredags heroppe.

Jeg havde lovet også at sige lidt om religiøs kunst i Danmark, så jeg fik selvfølgelig fortalt om Museet for Religiøs Kunst i Lemvig. Bagefter spiste vi frokost sammen, og jeg fik lejlighed til at snakke lidt mere med ham. Han underviste bl. a. i europæisk kristen kultur og kunst og havde derfor meget frie hænder til selv at producere religiøs kunst. Han havde lige afsluttet en udstilling forskellige steder i Tyskland. Spændende, spændende!

           Jeff Shu, leder af TFSCC          Dao Zi, kunstner, professor     Erik, hverken leder, kunstner eller professor

Birgit var om formiddagen oppe på præsteseminariet til en åben forelæsning om Gammel Testamente. Det havde også været rigtig spændende.

Jeg tror ellers Susanne fik sig noget af en forskrækkelse fredag middag. Hun havde glemt at lukke et vindue, så en abe var smuttet ind på hendes værelse og havde taget et æble og pakket chokoladekonfekten op og rigtig nydt livet. Nogle af de ansatte havde dog opdaget det og havde fået lukket op ind til værelset og var i gang med oprydningen, da Susanne ankom. Hun syntes vist, det var både flovt og sjovt og lidt træls. Men heldigvis kunne alle bagefter more sig over episoden.

Da de så også havde mødt en ret stor slange på stien ned til stationen sagde de: ”Nu kan vi vist godt tage hjem!” – så fredag eftermiddag tog vi sammen ind til havnefronten i Kowloon. Det var deres afskedstur med Hong Kong, så vi slentrede langs ”Avenue of Stars”, gik lidt op ad hovedstrøget, Nathan Road, var inde i den muslimske moské m.m.

Derefter tog vi tilbage til Sha Tin, hvor Susanne og Karen gav ”afskedsmiddag” på en vietnamesisk restaurant.

Lørdag morgen havde de bestilt en taxa til kl. 7:30 til at køre dem til lufthavnen. De skulle flyve kl. 10:35 og efter næsten 13½ time gerne lande i De Gaulle Lufthavnen i Paris, ”og så er vi jo næsten hjemme”, som Susanne sagde.

Det har været hyggeligt at have deres besøg i de tre uger. Hvis andre får lyst, er I velkomne!

Fortsat god advent!

Kærlig hilsen

Birgit og Erik