Meget lækkert og meget krydret!

Tao Fong Shan d. 14. dec.

Kære familie og venner!

Selvom vi her i Hong Kong er syv timer tættere på jul, end I er, så er det nok ikke det, der gør, at alt efterhånden drejer sig om forberedelser til jul. Men det er vel egentlig også det, der er meningen med adventstiden, at vi skal forberede os til jul!

Danmark har ikke længere noget konsulat i Hong Kong, men da det for et par år siden blev nedlagt, blev vicekonsulen boende. Hans kone er fra Indonesien og de importerer hvert år en container med juletræer fra prins Joachims skov, som sælges til hvem, der gerne vil have ”a real tree!”

Der er ellers træer nok at få, men ikke af den slags, der dufter af granskov. De fleste er ”made in China” og dufter mere af glimmer fra USA end af harpiks. Men da vi for nogen tid siden skrev og spurgte, om  vi på Tao Fong Shan igen i år måtte få et par træer, kom der et meget positivt svar tilbage. Da vi kort tid efter var inde i Sømandskirken for at hjælpe ved den årlige bazar, kom vi tilfældigvis til at sidde ved siden af ”juletræs-folkene”, Thomas og Camus, da alle medhjælpere om aftenen fejrede årets flotte resultat. Det er rigtig søde mennesker. Han er formand for ”menighedsrådet” – eller hvad det nu hedder. Igen nogle mennesker, som det er en gave at have fået lov at lære at kende.

De skrev så for en uges tid siden, at træerne nu var kommet, og at vi var velkommen til at komme og hente dem. Det gjorde vi så onsdag formiddag, og ikke bare to træer, men de havde fået rigeligt med træer, så vi fik et ekstra til os privat.

Derhjemme er der ellers næsten dødsstraf for at pynte juletræ før lille juleaften, men nu er vi jo i Hong Kong, og dér er det tilladt, så træet er allerede sat på fod og pyntet og står nu i vores stue og fryder både lugte- og synssans. 

Der er en forskrækkelig masse julepynt fra tidligere år her i huset, men ikke lysestager og lys, så vi har forsøgt os med alle til rådighed værende lyskæder, - men ærlig talt synes vi, at træet er pænest uden. Helt galt gik det, da vi forsøgte os med lyskæden med forskellige farver pærer! J Så er det lige, man tænker, at blasfemiparagraffen bestemt ikke må afskaffes!

Vi havde i går formiddags møde her hos os med sekretærerne fra alle tre afdelinger, og om eftermiddagen havde vi inviteret alt det praktiske personale ned til os til en gang julehygge. Der er ingen tvivl om, at de virkelig nyder hyggen - og Birgits bagværk - i vores julestue.

Torsdag aften var der juleforberedelser med klippe-klistre-bage arrangement for alle de internationale studerende, i det lille hus, ”Ascensionhouse”, på den anden side af bjerget. Der bor to unge svenske volontører, som vi mødes med en gang om ugen med henblik på at få arrangeret noget for unge mennesker, og gerne fra Skandinavien. Det har imidlertid vist sig at være vanskeligt, så det er mest unge fra Hong Kong, der bruger det. Nu er en af de kinesiske ledere, Wing Sze, gået mere aktivt ind i den videre planlægning for at lave nogle arrangementer for ungdomsgrupper fra de lokale kirker i Hong Kong. 

Hun deltog også torsdag aften med en konkurrence, hvor man skulle sige ”glædelig jul” på sit eget sprog og så få én fra et andet land til at gentage, så det var forståeligt. DET var i mange tilfælde svært! – men en god og fornøjelig aften var det.

Onsdag aften mødtes vi igen i ”Hong Kongs Netværk for Religion og Fred”. Denne aften var hinduerne værter, så vi mødtes i deres ”Chinmaya Seva Ashram”, som var inde i bymidten i et højhus på 8. etage. Vi havde i forvejen fået tilsendt kap. 7 af Bhagavad Gita, ”The Yoga of Wise Understanding”. 

Swamini Supriyanandaji gennemgik så teksten og fortalte om hinduismen og besvarede spørgsmål. Personligt synes jeg, det var den mest spændende aften, vi indtil nu har haft i dette forum. Hun var særdeles god til at forklare, tydelig og præcis med sine svar, - og så var hun ikke spor grim at se på.

Endnu engang fik man bekræftet, at der i de mange religioners søgen efter sandheden, er rigtig mange mødepunkter. Vi har bare altid været alt for optaget af at fokusere på forskellene.

Og når jeg skriver dette, er det selvfølgelig med fare for at blive anklaget for religionsblanderi. Vi er jo så vant til, at vi helst skal have klare linjer og grænser, så vi hurtigt kan afgøre, hvem der er indenfor og hvem, der er udenfor;  - så føler vi os mest trygge! Men vi er jo alle sammen mere eller mindre sandhedssøgende mennesker, der er PÅ VEJ! Og det er da sjovere at følges ad på vejen og have det godt med hinanden, i stedet for at gå og skændes med dem, man følges med! – Det syn´s vi i hvert fald!

Fredag aften (fredag middag i DK) skypede vi med Lars og hans klasse på Bjedstrup Skole. De samler penge ind til et julekalender-projekt i Myanmar, og havde så sendt os nogle spørgsmål og bedt os finde et par studerende her fra Myanmar til at besvare spørgsmålene. Så vi havde direkte transmission fra vores stue og ind på storskærmen i Lars´ klasse. Det syntes eleverne var sjovt, - og det syntes vi egentlig også! – og de studerende her følte sig som de rene TV-stjerner. Man må sige, at projektet lykkedes rigtig fint. God idé, Lars!

Sidste søndag var vi inde i ”Kowloon Union Church”, som vel oprindelig er en anglikansk kirke, men nu er en protestantisk kirke uden noget bestemt retningspræg. Alle er velkomne! – og sådan følte vi det også. En af præsterne ved kirken, Maggie, kommer jævnligt til vores engelske gudstjenester her på Tao Fong Shan, så vi kendte lidt til kirken i forvejen.

Dér i kirken havde de også allerede pyntet juletræ, men på en lidt speciel måde. Træet står pyntet i hele adventstiden med billeder af dem, der er døde eller rejst andre steder hen i årets løb, men som man så på denne måde husker og mindes. Endnu en ny idé! Efter jul afgrenes træet, og til påske laver de så et kors af stammen. Se, det var atter en ny idé, endda en rigtig GOD idé!

Vi blev også opfordret til at tage med på hike 2. juledag. Nu må vi se, om vi får tid, lyst og energi!

Efter gustjenesten inviterede Maggie os på frokost på en flot Tai-restaurant, - meget lækkert, – og meget krydret! Men sådan kan vi faktisk karakterisere de fleste af vores dage herude, hvor vi oplever ”meget lækkert og meget krydret”. Helt bogstaveligt gjorde vi det forleden dag, da Birgit tømte peberbøssens indhold ud i frikadellefarsen! Men frikadellerne smagte nu udmærket; ja, de var ligefrem så gode, at man fik helt tårer i øjnene af dem!

Vi ønsker alt godt for jeres juleforberedelser i Danmark, og at også I må opleve ”meget lækkert og meget krydret!”

Birgit og Erik