Al begyndelse er svær!

Tao Fong Shan , lørdag d. 24. aug. 2013

Kære alle!

Man synker lige en gang og ser fuldstændig uinteresseret ud, når der kommer en flok store aber balancerende hen ad rækværket på den trappe, man skal ned ad. De kunne så let som ingenting have rakt armen ud og grebet fat i os, - men de gjorde det ikke, og vores usikkerhed over for dem bliver sikkert mindre med tiden.  For det er den vej vi skal, når vi skal ned i byen, så dér kommer vi til at gå rigtig mange gange. Vi mødte også i mandags nogle store, vilde hunde. Dem er vi nu ikke vilde med! Heldigvis var de mere vilde med hinanden end med os. Men ak, hvad gør man ikke for at komme ned i IKEA for at hente rugbrødspulver, som bare skal rystes med vand i den ”mælkekarton” hvori man køber det og så hældes i en form, hæve og bage i 60 min., og - - - voila! Så har du et særdeles lækkert rugbrød.

Ellers er ugen gået med at blive lidt fortrolige med Hong Kong, indkøbsmuligheder, transportsystemet osv., og så ellers læse om Tao Fong Shan, indrette os på kontoret, hvor vi sidder sammen med de øvrige ansatte i ”service unit”. Det er nogle utrolig søde og hjælpsomme folk med en god portion sans for humor, så dér føler vi os rigtig godt tilpas. 

Hele afdelingen inviterede os på velkomstfrokost nede i byen forleden dag, hvor vi blev præsenteret for mange af Hong Kongs specialiteter, ”Dim Sum”, som er dampkogte boller med fyld af forskellig slags. 

De smagte faktisk fint, - de fleste af dem! Lidt mere sjovt var det, da vi blev præsenteret for hønsefødder  og  - - - nej, ingen gulerødder! Her skulle vi sutte skindet af hønsetæerne, som var stegt og smurt med sort bønnesovs. Det havde vi meget sjov af!

Et helt kapitel for sig er det at finde ud af at købe ind til vores egen husholdning. Vi spiser en del måltider herhjemme, men kan også spise så meget vi vil oppe på ”Pilgrims Hall”, hvor vi så bare skal melde os til dagen i forvejen, - og betaler naturligvis en fast pris pr. måltid. Men det er et godt sted at træffe de mennesker, der kommer til stedet, og det er rigtig mange forskellige folk rundt omkring fra hele verden, så også på den måde er det et spændende sted at være. Og det er jo noget af det, der bliver vores fremtidige arbejde, at vise de mange forskellige gæster rundt på centeret og fortælle dem om stedet, og invitere de studerende, der kommer, hjem til os privat og på den måde lave lidt hjemlig hygge for dem. Mange af dem kommer fra det kinesiske fastland og er religiøst søgende mennesker, som gerne vil have svar på livets store spørgsmål. Derfor er det naturligt, at snakken så også kommer til at dreje sig om andet og mere end aktiekurser og børsnoteringer. Rigtig mange vil også gerne dygtiggøre sig i engelsk, så alene det er en vigtig grund til, at de gerne vil snakke med os. Og så er de utrolig spørgende og lydhøre for, hvordan vi lever, tænker, tror og indretter os i Danmark.

Vores opgave bliver også at hjælpe dem med alle de praktiske ting, indkøb, transport, lægehjælp osv., - netop alt det vi selv pt. knokler med at finde ud af for at kunne give det videre. Mange vil sikkert også  gerne have hjælp til at finde ud af, hvad man skal se, når man er her i kortere tid. Vi skal derfor også have et overordnet kendskab til Hong Kong; så også derfor turer vi rundt og prøver selv at opleve så meget som muligt. 

Forleden aften var vi oppe på ”The Peak”, et af Hong Kongs mest berømte udsigtspunkter, og nyde udsigten over byen by night. Et helt fantastisk syn.

I går gik vi op til ”De Titusinde Buddhaers Tempel”. I  luftlinie ligger det faktisk ikke langt herfra. Det var en meget spøjs oplevelse! 

På vej op ad de 431 trappetrin i 32 graders varme og med en luftfugtighed på 90!

Hele vejen derop er flankeret af buddhafigurer og tempelpladsen fyldt med røgelseskar og figurer. Mon ikke denne Buddha med seks børn kravlende rundt på sig, er en morfar/farfar med sine 6 børnebørn?

At Tao Fong Shan er et lille paradis, er hævet over al tvivl. Men i ethvert paradis er der også en slange, - eller var der også en slange, for jeg slog den ihjel forleden morgen lige her ude på vores terrasse. En lang, tynd, sort kal, som hvæsede ad mig. Men det skulle den ikke have gjort, for sådan noget er der dødsstraf for; og dommen blev omgående eksekveret med en kraftig stok! Nu bliver det så spændende at opleve, hvordan det vil være at leve i et paradis uden slanger! – et sted hvor al ondskab er væk! 

Nej, suk! - - - Kender I ikke historien om Sankt Georg og Dragen? Den er illustreret på et kalkmaleri i Aarhus Domkirke, hvor vi ser, at Georg lige har dræbt den onde drage, - men henne i hulen bagved, er der allerede en ny lille drageunge klar. Sådan er det sikkert også her. Sådan er det jo overalt på jorden. Men vi tror, at der er én, der har styr på både vilde hunde, aber og slanger, og som også passer på os! Og vi håber og be´r til at Han også passer på alle jer derhjemme!

Kærlig hilsen fra

Birgit og Erik