Tao Fong Shan, søndag d. 18. aug. 2013.

Kære alle!

Endelig blev det alvor! Der er grænser for, hvor længe man kan blive ved med bare at forberede. Ganske vist siger man, at ”forventningens glæde er altid den største!” Det tror vi nu ikke kommer til at gælde i dette tilfælde, hvis vi skal dømme ud fra den modtagelse, vi har fået her på Tao Fong Shan.

Den bedste afsked vi kunne ønske, fik vi i Billund, hvor de fleste børn, sv.børn og børnebørn var mødt op i lufthavnen for at sige farvel. Og så gik det ellers planmæssigt mod Hong Kong, - bortset fra en times forsinkelse fra Amsterdam, en kuffert, som ikke var kommet med flyveren og en vejrudsigt i Hong Kong som stod på tyfon, så stort set alt var lukket ned. Men måske var det vores held, at vi var forsinkede, da tyfonen næsten var passeret, da vi landede.

Og så var der ellers stor modtagelse. I lufthavnen blev vi modtaget af centerets chauffør, Wing, og ved foden af bjerget, hvor vi bor, blev vi modtaget af en stor flok aber, som sprang rundt i træer og på gaden, og da vi nåede op på centeret, ventede de på ”Pilgrims Hall” med varm mad, - foruden at der var fyldt op i køleskabet i vores hus, ”Ai Kuang Yuen”, som betyder noget i retning af ”hjemmet for de der elsker lys og blomster”, og til sidst ventede et par opredte senge, hvor vi fik en god og tiltrængt nats søvn.

Der er rigtig mange nye ting at lære, rigtig mange nye mennesker at lære at kende, både på kontoret, hvor vi har vore pladser side om side med de øvrige medarbejdere i ”service unit”, men også alle de andre afdelinger, hvor der arbejdes med dialog mellem kristne og buddhister og kristendom i en kinesisk kultursammenhæng. Et andet sted arbejdes med oversættelse af kristen litteratur til kinesisk, foruden hele præsteseminariet, som knejser flot øverst oppe. De studerende her kommer dog først nogle dage inde i september, så meget af arbejdet er endnu ikke rigtig gået i gang.

I går turede vi rundt i Hong Kong for at lære det offentlige transportsystem at kende. Det lader til at fungere fantastisk godt og siges da også at være det bedste i verden. Gid DSB og Arriva ville lave en studietur til Hong Kong!

Vi er glade for vores lille hus med air-condition. Så snart vi træder uden for døren, er det, som om vi træder ind i et af de store drivhuse i botanisk have, - lige så varmt og lige så fugtigt. I går var luftfugtigheden på 91%. Men der er heldigvis air-condition i forretninger, på banegårde og stort set alle steder, hvor man kommer. Beplantningen er også næsten som i botanisk have, - urskov og utrolig frodigt.

Nu er vi lige kommet hjem fra en kinesiske gudstjeneste i den lille ottekantede kirke. Det er en kvindelig præst, der er ved kirken, men hvad hun sagde, ville vi ikke have forstået et suk af, hvis ikke det var, fordi hun havde fået en af lærerne ved præsteseminariet, som underviser i Gammel Testamente, til at oversætte for os.

Det gjorde han rigtig godt og tydeligt, så det var en fornøjelse. Vi blev budt velkommen af både præst og menighed, og man kan ikke andet end føle, at de er glade for, vi er kommet. Efter gudstjenesten var der kirke-te med de mest underlige søde kager til, - nogle af dem lavet af blæksprutteskind! Det smagte nu bedre, end det lyder til!

Der stod her i huset et par plasticsandaler, som vore forgængere havde efterladt, - bare lige en sål med en rem over, - det er vist dem man kalder ”Jesus-sandaler”. Dem bruger jeg nu inden døre, og de er faktisk rigtig gode! Helt bogstaveligt går jeg altså i deres fodspor. Men jeg gør det også i overført betydning, for sådan går vi vel alle sammen i større eller mindre grad i fodsporene af dem, der var før os. Og når vi nu har fået lov til i ti måneder at være en del af dette sted, kan man ikke lade være med at tænke på alle de mange, i hvis ”fodspor” vi i dag går. Det er mennesker, der har slidt og slæbt og tænkt store tanker for at få centret her op at stå. Primus motor i det hele var en norsk missionær, Karl Ludvig Reichelt, som havde den vision, at han ville nå de kinesiske buddhister med det kristne evangelium. Derfor rejste han landet rundt på kryds og tværs og besøgte utrolig mange buddhistklostre. Kunne han blot nå nogle af munkene dér, kunne de være med til at sprede det glade budskab til andre klostre og kinesiske samfund. P.gr. af uroligheder flyttede han omk. 1930 fra fastlandet til Hong Kong, hvor han på en auktion købte et bjerg (dengang de var billigt til salg!), og her fik han en dansk arkitekt, Prip-Møller, til i gammel kinesisk stil at bygge centret her, Tao Fong Shan, så det mindede om et gammelt kinesisk buddhistkloster.

I 1980´erne kom så præsteseminariet til.

Der er gået – og går stadig – megen teologisk inspiration ud til hele verden fra dette sted, mest naturligvis til Kina. Også mange danske præster og teologiske professorer har i tidens løb både givet og hentet inspiration her på dette bjerg, og vi glæder os til i de næste måneder at være en del af fællesskabet, hvor vi forhåbentlig både kan give og modtage.

Vores adresse er:

Tao Fong Shan Christian Center
33 Tao Fong Shan Road
Shatin, NT
Hong Kong
Telefon i huset hvor vi bor: 00852-26994997
Telefon på kontoret: 00852-26944036

Men I skal ikke hverken skrive eller ringe. Hvis I har lyst, så send en mail. Det koster ikke noget!

Tak fordi I læste med og dermed viste, at I tænker på os!

Kærlig hilsen, Birgit og Erik