Tao Fong Shan d. 31. maj 2014
“Den, der vandrer, finder venner.
De deler deres indsigt
og åbner op for nye udsyn.
Verden bliver større.
Og samtidig får man perspektiv
på sin egen verden.
Ukendte højder og dybder kommer til syne.
Vandringen ind i en anden tro
Fører samtidig ind i ens egen tro”.
Notto R.Thelle
Med dette citat indleder
vi vores afsluttende rapport for de ti måneder her på Tao Fong Shan. Det har i
sandhed været en spændende vandring. Vi har fundet mange nye venner. Vi har
delt vore erfaringer. Der er blevet åbnet op for nye udsyn. Verden er blevet
større.
Her til morgen talte jeg
med en mand, der i fred og ro sad og fik sin morgenmad i Pilgrims Hall. Han var
fra Hong Kong, doktor i et eller andet . . ? Han fortalte, at han af og til tog
herop helt alene for at få fred og ro fra det hektiske liv i byen. Han spurgte,
hvad vi havde syntes om at være her?
Jeg sagde til ham, at for
os, havde det mest spændende været, at møde de mange forskellige mennesker og
høre om deres indsigt og erfaringer. Og så føjede han til: ”- - - ja, og der
igennem lære sig selv at kende!”
Det er præcis, hvad Notto
Thelle også skriver i ovenstående linjer. Han er selv opvokset her på bjerget,
har været missionær i Japan og er nu professor i Oslo. Han har ”vandret” rigtig
meget og ved, hvad han taler om.
Fælles "kirkete/-kaffe efter gudstjenesten |
AFSKED, står der ellers
som overskrift over næsten alt, hvad vi foretager os i denne uge. Det er rart
at have tid til at få sagt ordentligt farvel til dem, vi har arbejdet sammen
med og som har medvirket til at gøre alt så godt for os som muligt.
Søndag fik vi endnu engang
sagt farvel til den kinesiske menighed og drukket te sammen med dem. Hvad vi
ikke vidste før, var, at vi i menigheden gik under navnet ”Hello!” – Når de så
os komme til gudstjeneste, sagde de, ”nu kommer HELLO, så skal vi have fundet én, der kan oversætte!” J
I den engelske menighed
var der konfirmation. Det var Joyce og Jeffs datter, lederen af centret her, og
så en søn af et dansk ægtepar, Hans og Elsebeth Ladegaard, der blev
konfirmeret. Meget anderledes, naturligvis, end i Danmark, men meget
højtideligt og festligt.
Efter konfirmationen var
hele menigheden inviteret til festlig aftensmad i Pilgrims Hall. Vi plejer
altid at spise sammen, men denne gang var der gjort ekstra meget ud af maden.
Mandag eftermiddag skulle
alle ansatte møde til instruktion i bekæmpelse af ildebrand. Der var nogle
brandmænd, der instruerede, - på Cantonesisk! Vi håber virkelig ikke, der
bliver brand, inden vi på tirsdag rejser hjem, for vi forstod ikke meget af,
hvordan vi skulle bekæmpe ilden! J
Mandag aften var der
afskeds- og fødselsdagsfest på Præsteseminariet for alle de internationale
studerende. Det var lige alle ”vores børn”, så det var rigtig dejligt at være
med til. De optrådte med musik og sang og dans fra deres forskellige lande og
kulturer.
Der blev sagt ”tillykke” til alle, der fejrer fødselsdag i maj, juni
og juli, - altså bl.a. Birgit, og vi fik sagt farvel. Sreynil fra Cambodia kom
og gav os en invitation til gudstjenesten på søndag inde i en stor kirke, hvor
man skal fejre deres eksamen. Hun ville gerne, at hendes ”forældre” skulle med
til det!
Tirsdag formiddag havde vi
besøg af et par unge amerikanere sammen med de svenske volontører i
Ascensionhouse. De skal være værter dér i en overgangsperiode. Meget tiltalende
og – tror vi – dygtige folk.
Og så har vi ellers været
inviteret ud at spise med alle ansatte i de forskellige afdelinger. Det har
været utrolig hyggeligt og dejligt at få sagt farvel til dem alle sammen på
skift. Jeg tror, vi kunne vise jer billeder fra alle restauranter i Sha Tin og
omegn, - og det siger ikke så lidt!
Nogle af de studerende, vi
har haft tættest kontakt til, er også kommet uopfordret for at sige ekstra
farvel. Det har været meget rørende, - men dejligt.
Midt i ugen var vi
inviteret ned til spisning hos Yuka og Yosuke, den japanske præst og hans familie.
De bor i nogle år her i Sha Tin, mens han skriver sin doktorafhandling. Rigtig
søde mennesker!
Jeg har også en sidste
gang været guide for en gruppe studerende, som skulle høre om Tao Fong Shan. Denne
gang unge mennesker fra Syd-Korea, men bosiddende på Filippinerne.
Forleden aften sent blev
jeg ringet op af Danmarks Radio. Det var ”Religionsrapporten” på P1, som ville
høre om de kristnes forhold i Kina. De ville gerne have et interview om vores
oplevelser fra besøgene i nogle undergrundskirker. Det blev sendt i tirsdags og
kommer igen søndag.
Jo, det har i sandhed
været et broget job, vi har haft.
Torsdag aften var vi så
til afskedsparty nede i Ascensionhouse. Det var jo Kr. Himmelfartsdag
(Ascensionday), så det skulle naturligvis fejres i Ascensionhouse. Igen en stor
gruppe unge mennesker, som det var dejligt at få sagt ordentligt farvel til.
Ind imellem har Birgit
haft travlt med at bage og lave mad til afskedssammenkomster her i vores hus. Fredag, på Birgits fødselsdag, havde vi besøg af hele ”vores” stab fra Service
Unit til eftermiddags-te eller saftevand med hjemmebagte kager, lagkage osv.
Kort før de skulle komme
fik vi ellers haven, terrassen, taget fuld af gæster. Der var simpelthen
invasion af aber. Men det var da rigtig pænt af dem osse, at komme for at sige farvel!
Nogle løb på taget, andre svingede i tørresnorene på
terrassen eller løb rundt foran huset, mens en del sprang fra træ til træ. Et rigtigt abegilde!Bagefter havde vi den norske direktør for Areopagos, Raag Rolfsen, til middagsmad - (Det er ikke nogen af dem på billedet!)
Lørdag kommer den
amerikanske præst, John Le Monde og hans kone, Barbara, til frokost. Samarbejdet
med ham har været overordentlig inspirerende, - men nu går han selv på pension.
Søndag skal vi som sagt
til ”Graduation Service”, - en gudstjeneste for dem, der bliver færdige med
deres præsteuddannelse på Præsteseminariet.
Mandag er ”offentlig
feriedag”. Der er ”Dragebåds-festival”, som skulle være et overordentlig
festligt, farverigt og fornøjeligt skue nede på floden, hvor man fejrer en
populær digter, som for 2500 år siden druknede sig selv i protest mod den
daværende kejser, som ikke brød sig om hans digte. Men digteren var populær, så
folk slog på trommer for at jage fiskene væk, så de ikke spiste den druknede
digters krop. Desuden kastede man ris i vandet, så fiskene spiste risen i steder, - og det har man så gjort lige siden.
Vi er blevet inviteret ned
til Sha Tin for at overvære hele skuet fra en lejlighed lige ud til vandet, hvor man har overblik over, hvad der foregår. Det
skal nok blive sjovt! :-)
Og sådan har den ene
oplevelse afløst den anden hele året igennem, - og gør det altså også lige til
det sidste.
Tirsdag morgen kl. 9.30
bliver vi hentet af Jacob, chefen for vores afdeling, som vil køre os til
lufthavnen. Flyveren går kl. 12.30 (HK tid), og så skulle vi via Amsterdam være
i Billund kort før midnat (dansk tid).
Dette er derfor den sidste blog her fra Hong Kong. Det har været dejligt at fortælle jer om vores
oplevelser. Det har vi selv haft meget fornøjelse af. Vi håber også, I har fået lidt
af "duften af Hong Kong".
TAK TIL ALLE JER, SOM
LÆSTE MED!
TAK FOR TROFAST MEDLEVEN OG INTERESSE!
VI GLÆDER OS TIL AT MØDE JER
IGEN I DANMARK!
Alt godt! - og på gensyn!
Birgit og Erik