Tao Fong Shan d. 10. maj
Kære familie og venner!
En af fordelene ved at bo
i et multireligiøst samfund er, at man ikke bare har fri og fejrer jul på Jesu
fødselsdag, men også Buddhas fødselsdag er fridag. Det er d. 8/4 i flg. den kinesiske månekalender, - i år d. 6. maj i vores kalender. Det skulle naturligvis
fejres!
Vi tog en bus ned til Aberdeen
på den sydligste del af Hong Kong øen. Vi har været der før, men kun meget
kort, så vi syntes, vi manglede at se byen og havnen ordentligt.
Det var tidligere en meget
stor fiskerby, hvor omkr. 20.000 mennesker boede på deres små både i havnen.
Sådan er det ikke længere. En stor del er flyttet på land og bor nu i
”high-rise-buildings”, men stadig ligger de små ”junker” tæt i havnen.
Der var en kone, der råbte
os an og spurgte, om vi ikke skulle have en sejltur? Det syntes vi lød
spændende, så hendes mand sejlede os i en halv times tid rundt og viste os
havnen, bådene, de flydende restauranter og byen set fra søsiden.
Men det var jo Buddhas
fødselsdag, så vi gik op i Tin Hau templet og ønskede tillykke og sang ”I dag
er det Buddhas fødselsdag” - og så satte vi et kors op på taget, som I kan se! J
Vi var også en tur henne
på den meget spændende kirkegård, eller rettere gravplads, som er anlagt op ad
en temmelig stejl bjergside. De fleste af gravene er anlagt på små terrasser
højt over byen. Det må være skønt at have sådan en udsigt til evig tid! Stedet
hedder nemlig ”Den Kinesiske Permanente Gravplads”. Havde det været en
kristen begravelsesplads, skulle den selvfølgelig have heddet ”Den Kinesiske Midlertidige
Gravplads”. Ingen ved jo, hvornår Kristus kommer igen og kalder de døde op af
deres grave! Men indtil videre kan både levende og døde da nyde udsigten!
Og så havde vi egentlig
regnet med at tage hjem igen, men pludselig kom der en bus, som kørte til
Stanley. Den hoppede vi på og tog en tur ned til Stanley Marked, hvor vi
efterhånden har været mange gange. Det er et lidt sjovt sted at gå og ”ose”, og
der var da også forskellige ting, vi gerne ville have købt, inden vi skal hjem.
Og så kommer man jo nemt til at købe både en kjole og en skjorte!
Forleden dag havde vi
vores sidste møde i udvalget vedr. Ascensionhouse, - det lille hus omme på den
anden side af bjerget, hvor ”backpackere” for år tilbage kunne komme og
overnatte. Det har i nogle år ligget brak, og der har været snakket RIGTIG
meget om, hvad man kunne gøre for at få gang i brugen af Ascensionhouse igen.
Vi har været en del involveret i planlægningen og også været med til at lave
forskellige arrangementer dernede.
Det ser nu ud til at være ved at lykkes at få gang i brugen igen, - ikke mindst takket være Wing Sze, en yngre professor, som blev ansat her ved juletid. Hun har mange kontakter til kirkerne i Hong Kong, så der kommer mange unge derfra. Men ønsket er, at der også skulle komme mange flere unge fra Danmark/Norge/Sverige, så Ascensionhouse kan blive en brobygger mellem Hong Kong og Skandinavien. Det vil være et rigtig fint sted for ungdomsgrupper og enkeltpersoner at bo (billigt), når man er i Hong Kong. Det er planen, at der fra august kommer et yngre, dansk ægtepar som bestyrere.
Det ser nu ud til at være ved at lykkes at få gang i brugen igen, - ikke mindst takket være Wing Sze, en yngre professor, som blev ansat her ved juletid. Hun har mange kontakter til kirkerne i Hong Kong, så der kommer mange unge derfra. Men ønsket er, at der også skulle komme mange flere unge fra Danmark/Norge/Sverige, så Ascensionhouse kan blive en brobygger mellem Hong Kong og Skandinavien. Det vil være et rigtig fint sted for ungdomsgrupper og enkeltpersoner at bo (billigt), når man er i Hong Kong. Det er planen, at der fra august kommer et yngre, dansk ægtepar som bestyrere.
Vi kan ellers mærke, at
tiden her er ved at løbe ud. Kalenderen er snart fyldt op med afskedsarrangementer.
Det er selvfølgelig skønt, - men også lidt vemodigt.
Vi har lige været oppe på
Præsteseminariet til en meget fin afskeds-/udsendelsesgudstjeneste for de
studerende, der afslutter deres studier nu. Det er godt nok en noget anden
afsked, man tager med de studerende her, end hvad vi kender fra universiteter
og læreranstalter derhjemme. Her kan de studerende ikke andet end mærke, at der
er nogen, der interesserer sig for dem også som mennesker og vil gøre alt, for
at det må gå dem godt også fremover.
Oppe foran i kirken stod
alle lærere i små grupper.
De studerende, klædt i sort og hvidt, kom så ind i procession. Hver af dem bar en rød snor. De gik så på skift hen til en af lærergrupperne, som bandt den røde snor om livet på dem, og under håndspålæggelse bad en bøn for hver enkelt.
De studerende, klædt i sort og hvidt, kom så ind i procession. Hver af dem bar en rød snor. De gik så på skift hen til en af lærergrupperne, som bandt den røde snor om livet på dem, og under håndspålæggelse bad en bøn for hver enkelt.
De spredes nu ud over hele
jorden, flest naturligvis til Syd-øst Asien, og mange til fattige områder og
vanskelige opgaver. Godt at mærke, at de her får et godt afsæt!
Uhyre skønt er det også at
mærke den taknemmelighed og varme, som strømmer os i møde helt
personligt fra flere af de studerende, vi har haft en del med at gøre. Så oplever
man pludselig, at det hele ikke har været forgæves.
Ellers er vi så småt
begyndt gøre status over vores ophold. Inden vi rejser hjem skal vi have
afleveret en rapport til ledelsen her på TFS og ledelsen for Areopagos.
Forhåbentlig kan den også bruges af kommende seniorvolontører ved at give nogle
ideer og tanker videre, som kan hjælpe dem til at komme godt i gang.
Det regner, og det regner,
og det regner, - og det har det snart gjort i mange dage, kun afbrudt af kæmpe
tordenvejr og skybrud!
Outlook : The weather will remain
unsettled with rain and thunderstorms in the following couple of days, skriver de i vejrudsigten.
Det kan ikke andet end
understøtte ønsket om snart at komme hjem og få tørt på!
Alt godt! – for midt i
næste uge ser det ud til, at solen vil titte frem igen!
Birgit og Erik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar