MACAU

Tao Fong Shan d. 17. maj

Kære familie og venner!

Når vi skriver d. 17. maj, vil vi først kippe med flaget for alle vore norske venner og glæde os med jer over, at I blev fri for alle danskerne! – hvis I da læser en blog skrevet af en dansker J Jeg synes ellers, det er gået fint de sidste par hundrede år med at holde fred med hinanden. Og det er jo det, vi skal. Det er også det, alle andre ud over jorden skal.

Det var noget af det, vi hørte sidste lørdag, da vi besøgte Baha´i Centret inde i Tsim Sha Tsui. Det var sidste gang, vi fik lejlighed til at være med til de spændende besøg, vi har haft rundt omkring i de forskellige religioners kirker, templer, moskeer, synagoger, centre - - - - med ”Hong Kong Network on Religion and Peace.” Og så sluttede vi altså med at besøge Baha’i menigheden, hvis budskap er, at alle religioner er lige gode.  De stammer alle fra den samme rod og vil egentlig det samme.

Tænk, hvad vi kunne have sparet af tid, hvis vi havde vidst det noget før! J

Der er da meget godt og rigtigt i Baha’i, og jeg kunne forestille mig, at der er meget, som fint kunne appellere til mange unge og yngre mennesker i et sekulariseret samfund som det danske. Men når alle religioner skal koges ned til mindste fælles mål, - så bliver der ikke meget religion tilbage.

Selvfølgelig er det fint også at have et idealsamfund som mål, hvor alle er enige om de etiske leveregler og menneskerettigheder, - men det kan vi jo også være, selvom vi tror noget forskelligt. ”I min fars hus er der mange boliger”, - derfor kan det også være praktisk med en boligforening.

Søndag formiddag blev der taget afsked med os i den kinesiske menighed. Sheree, som er menighedens leder, takkede os meget hjerteligt, og vi fik overrakt et par kunstige blomster og et kors. En fra menigheden er fiks på fingrene til at lave blomster og kors af farvede perler med bånd og stjerner på! Det er bare ærgerligt, at vi ikke har plads i kufferten til at have dem med hjem!!!

Efter gudstjenesten var der stillet et overdådigt frokostbord an, hvortil Birgit også have bagt nogle af sine meget populære danske muffins og småkager. De gjorde sig nu også godt ved siden af de japanske, sorte svampe smurt ind i vasabi.

Det har nu været fint at være tilknyttet denne kinesiske menighed. Også dér har vi mødt mange rare, søde og hjælpsomme mennesker.

Torsdag fra morgenstunden tog vi til Macau. Det er en tidligere Portugisisk koloni her lidt syd for Hong Kong. Den blev i 1999 overgivet til Kina og skal i løbet af de næste 50 år i lighed med Hong Kong tilpasse sin administration til Kinas.

Der sejler hvert kvarter en super-hurtig Turbo Jet rutebåd her fra Hong Kong og til Macau. Sådan en tog vi med, - og det gik godt nok stærkt, så på en time var vi i Macau. Det er godt, vi har vores Hong Kong ID-kort, så der var ikke megen tjekken.

Vejret var ikke det allerbedste fra morgenstunden, så vi lejede en mand til at køre os rundt til de forskellige spændende steder. Han var født og opvokset i Macau, men talte meget godt engelsk, så det var rigtig fint at have sådan en indfødt til at vise rundt.

Lige siden portugiserne kom til Macau har det været en af de vigtige indfaldsporte for den vestlige verden til Kina.

Det er meget hyggeligt at gå rundt i den gamle bydel. Man får mindelser om Piazza Navone i Rom eller tilsvarende steder, men her helt tydeligt et sted, hvor folkeliv og kultur fra Øst møder Vest.

Vi var naturligvis også oppe ved det, som er blevet Macaus kendetegn: ruinerne af den gamle St. Paul’s Church. Kirken er brændt tre gange, så kun facaden står i dag, som symbol på Macau’s livskraft og vilje til overlevelse.

Vi besøgte også det berømte A-Ma Buddhist Tempel. Et meget spændende sted, men et sted, hvor folk med tendens til astma skal holde sig langt væk fra p.g.af røgen, som ligger tæt fra de mange røgelsesaltre.

Vores privatchauffør fandt en rigtig hyggelig, portugisisk præget restaurant, hvor vi spiste frokost, - mens han ventede udenfor.

Desværre var der så lang en kø for at komme op i Macau-tårnet, at vi droppede det. Der skulle ellers være en rigtig flot udsigt deroppe fra.

Noget af det Macau i dag er mest kendt for, er de mange casinoer. Vi sluttede med at besøge et af dem.

Det er helt vildt, hvad der er af kæmpestore moderne bygninger, som rummer casinoer. Jeg synes, man blev helt dårlig af at gå rundt i sådan en kæmpestor spillebule, hvor folk kommer langvejs fra for at sidde og spille månedslønnen op.

Der er sikkert også enkelte, der får den store gevinst og det er vel håbet og drømmen om rigdom på penge, der holder hele denne pengemaskine i gang. Jeg snakkede i dag med nogle af dem oppe på kontoret om det. De bekræftede, at der var rigtig mange familier, der blev splittet og ødelagt, hvis et familiemedlem blev grebet af ”spille-djævelen” og gældsatte hele familien. De fortalte også, at der af samme grund var uhyggeligt mange selvmord. Der var mange, der hoppede ud fra toppen af de kæmpehøje bygninger med de spejlblanke, skinnende facader.

Fredag aften var vi inviteret med til 60 års fødselsdags-banket for de lutherske kirker i Hong Kong.

Det foregik på et meget stort og flot hotel, hvor hver af de 50 lutherske kirker i Hong Kong havde et bord med plads til 12.

Det er svært at beskrive, hvor meget larm der er sådan et sted. Det tager nu noget af hyggen og festen fra sådan en banket. Men vi havde det trods alt meget hyggeligt ved vores bord, hvor det jo udelukkende var folk fra den kinesiske menighed, vi sad sammen med. Heldigvis var der nogle af dem, der oversatte for os, hvad der blev sagt, så vi kunne følge lidt med i, hvad der foregik.

Og så blev der selvfølgelig spist, - ti retter! Og hvis I vil vide, hvad vi fik, kan I jo læse Menu-kortet!

Men jeg kan da afsløre, at desserten var en lille skål med noget, der lignede sødsuppe, men som smagte af kokusmælk! Det havde nu været festligere med  is og jordbær!

Vejret? – Det er ikke noget at skrive hjem om, så det lader jeg være med! Selv vores lille feje-mand, som hver dag året rundt går og fejer blade væk fra vejen, har pakket sin kineserhat ind i plastic!

Alt godt!

Birgit og Erik