KUNMING – MIAO – JIANSHUI – HONG KONG

Tao Fong Shan d. 3. maj

Kære familie og venner!

Green Lake, ”Den grønne sø”, er et af Kunmings mange udflugtsmål for befolkningen. Et rigtig skønt sted er det.

Vi tog en taxa derud i lørdags for at opleve naturen og folkelivet, - og der var rigeligt af begge dele. Som dagen skred frem, kom der flere og flere folk, ikke mindst fra de mange etniske mindretal, klædt i deres farvestrålende dragter.

Og så blev der sunget og danset og festet. Naturligvis var der boder, hvor der blev solgt frugter, broderier, smykker og nips. Der var massører i lange rækker, skopudsere og frisører.
En skammel, en kundestol og en saks, - så har du en frisørsalon!

Det var meget festligt at opleve alle de mange glade mennesker. Og så var det ikke for turister, de gjorde det, men fordi de selv nød at komme sammen. Jeg tror næsten, vi var de eneste, der ikke havde skæve øjne ;-)

På hjemvejen så vi voksne mennesker, der fløj med drager, - sikke et udstyr de havde.

Vi kikkede også indenfor i en kirke, hvor koret øvede til om søndagen, ”O store Gud - - -”. Meget bevægende i disse omgivelser.

Længere nede ad gaden gik vi ind og så et gammelt Congfutze Tempel; ikke særlig velholdt, men med en utrolig atmosfære! Der sad mænd i lange rækker og spillede kinesisk skak (ikke kinaskak!) imellem imponerende blomster- og haveanlæg!

Bagefter gik vi ned gennem nogle af de rigtig gamle kvarterer, hvor der blev handlet og spist og hygget. Sikke et liv, og sikke en trafik. Hunde, biler, folk og el-scootere i hundredevis ind imellem hinanden. Færdselsregler er tilsyneladende kun noget, man har andre steder, så af og til må man springe for livet. ”That’s China!” siger de, og så griner de.

Lige uden for porten ind til kunstcentret NORDICA var der en lille bod, hvor de solgte kogt hund. Man kunne få både poter og det hele med! Velbekomme!

Om aftenen, når man er kommet i seng, ligger man og hører på de mange hunde, som gør og hyler. Hvis vi skulle være her i flere dage, ville vi også begynde at spise dem!

Vi tog bussen hjem. Det koster kun 1 Yuan, ca. 0,80 kr., så det er da billigt.

Miao folkene er en af Kinas mange etniske mindretalsbefolkninger. Deres kultur kan spores 4000 år tilbage. Da det store kinesiske rige blev samlet omkr. 200 år f. Kr., blev Miao folkene fordrevet sydpå og op i bjergene. Her lever de stadig spredt ud over et meget stort område, bl.a. i bjergene omkring Kunming.

Vi havde spurgt på NORDICA, om der var mulighed for at besøge en af Miao-folkenes landsbyer og måske komme til gudstjeneste dér. Det mente de nok, så søndag morgen blev vi hentet af Tina Hu og en chauffør. Vi kørte i næsten 2 timer op op op i bjergene nord for Kunming til en lille landsby, hvor de har en kirke.

 

Flot flot natur og en rigtig spændende vej.

Vi kom virkelig højt op. Kunming ligger højt, ca. 1890 m.o.h., så heroppe var vi i hvert fald langt over 2000 m.o.h. Man kunne næsten mærke, at luften var tynd og ren. Derfor brænder solen hårdt, så Tina gik helst med paraply. Det regnes ikke for pænt at være solbrændt!

Vi blev hjerteligt modtaget af menighedens leder og budt på te. Godt vi havde Tina med som tolk, ellers havde vi ikke kunnet veksle mange ord.

Derefter blev der stillet frokost frem til os. Det så meget fint ud, og efter Miao-folkenes standard har det uden tvivl været helt overdådigt.

Alle lever af at dyrke jorden, - og dén så ikke ud til at ville give mere fra sig end lige til dagen og vejen. Men hva’, da Moses gik i ørkenen, var noget af det, Gud ville lære israelitterne, at de ikke skulle samle mere ”manna” end til dagen og vejen. Måske er det os, der er blevet for grådige?

Miao folkene har deres eget sprog. En engelsk missionær konstruerede dertil et skriftsprog, så de nu har en bibel, de kan læse på deres eget sprog, - men naturligvis forstår alle også kinesisk.

Lidt efter lidt begyndte folkene at samles, kvinderne i deres flotte, lange skørter og håret sat op, så det så ud, som om der lå en pude oven på hovedet. Nogle havde gået flere timer for at komme i kirke, - og det gjorde de hver søndag, fik vi at vide.

Kirken er bygget i 2002 og registreret i 3-selv kirken, men har tætte bånd også til undergrundskirken, hvilket ikke er usædvanligt. Det er den største i området.

Ved middagstid gik gudstjenesten i gang. Den blev ledet af en yngre mand, som nok har været en slags evangelist.

Vi blev også her i kirken budt velkommen, og jeg kvitterede med at sige nogle velvalgte ord, og Birgit og jeg sang ”Dejlig er jorden”, - på dansk! Det lod til at falde i god jord, - som der ellers ikke er for meget af. I hvert fald blev der klappet efterfølgende. Men jeg ved nu ikke, om vi havde vovet at optræde med sang, hvis vi inden tiden havde hørt deres eget kor. De sang fænomenalt godt. Sikke stemmer! Selvom deres ansigter vidnede om, at livet her var hårdt, så sprudlede deres sang af en indre glæde, - netop ”den glæde, som overgår al forstand!”

På hjemvejen gik vi nogle kilometer ned ad bjerget, - og det var rigtig spændende at have tid til at nyde naturen, blomsterne, udsigten, de små landbrug og terrasserne, hvor man dyrkede intensivt landbrug.

Flere steder var der gravpladser, hvor der var hængt plasticstrimler eller sølvpapir omkring for at holde de onde ånder på afstand. Hvis jeg var en ond ånd, ville jeg godt nok også blive bange, hvis jeg så sådan nogle flagrende plasticstrimler! J

Om aftenen var der koncert på NORDICA med en canadisk pianist og komponist, David Braid. Han spillede udelukkende selvkomponerede værker, nærmest jazz. Det var drøngodt. Dejligt, at der så også kom så mange og hørte på, godt 150, mest  yngre mennesker, - i hvert fald yngre end os. Jeg tror ikke, der var en eneste, der var ældre!

 Mandag kørte vi sammen med Henry Wu, som er gift med lederen af NORDICA, til en lille by, Jianshui, som ligger 250 km. syd for Kunming. Det var rigtig spændende at køre gennem det sydkinesiske landskab og have tid til at snakke med Henry om alt mellem himmel og jord, - ja ikke bare mellem, men også alt det, der ligger over himlen og under jorden!

Efter lidt megen køren rundt og spørgen om vej i den flotte, spændende by fandt vi vores hotel,” Linan Inn”, et gammelt, meget hyggeligt familiehotel bygget i gammel kinesisk stil. Her var rigtig fint, pænt og rent og med rigtige ”vestlige” toiletter!

Vi gik en tur rundt i byen og så bl.a. en meget stor og flot Congfutze park, og stedet, hvor man i kejsertiden sad til den kejserlige eksamen. Hvis man bestod den højeste eksamen, havde man adgang til alle de højeste stillinger i riget, måske endda som kejserens rådgiver.

En meget lækker aftensmad fik vi i en fornem restaurant i meget smukke omgivelser.

Om aftenen gik vi i det lokale teater, hvor der blev serveret te og snacks, og hvor et danse-kompagni  viste flot flot optræden i traditionel kinesisk stil iført farvestrålende dragter.

Tirsdag morgen spiste vi morgenmad på et lille typisk kinesisk spisested, hvor vi fik serveret helt traditionel morgenmad: en stor skål med spaghetti og en endnu større skål med suppe og forskellig slags kød og urter. Det smagte bare så godt! Men det er jo ikke lige det, vi er vant til at få til morgenmad.

Vi kørte så ud til en landsby i gammel traditionel stil, som er blevet udnævnt til at være bevaringsværdig, men også blevet et sted, hvor besøgende mod en mindre betaling kan besøge landsbyens huse, gårde, templer.

Det var som en slags ”Den Gamle By”, - men altså her en landsby, hvor der stadig bor rigtige levende mennesker i gårdene. Det var utrolig interessant og gav et uhyre godt billede af livet på landet.

 

Rundt om landsbyen var der marker, hvor folk gik og arbejdede. Det lignede nærmest et stort gartneri.

Lunch fik vi i en nærliggende landsby. Maden her var også helt i kinesisk stil. Indehaverne af restauranten lod til at være meget intelligente og videbegærlige folk, som skulle høre, hvad vi var for nogle, og hvor vi kom fra; så de kom simpelthen og satte sig ved vores bord for at få et pust fra den store verden. Danmark kunne for dem lige så godt have været en by i Rusland.

Inden vi nåede Kunming kørte vi en rundtur i den nye universitetsby, hvor der skal være plads til 500.000 studerende. Indtil nu er det mest store meget flotte regeringsbygninger, der er blevet bygget. Det er ikke småpenge, der investeres for her.

Onsdag gik turen tilbage til Hong Kong efter en meget spændende uge i Kunming. Skønt at komme hjem i vores lille hus igen, hvor mimoseagtige træer blomstrer helt vildt flot. 

 

Det passede os fint, at det næste dag var 1. maj, som er fridag overalt i Kina.

Nu er det så blevet hverdag igen. Dejligt at mærke, at vore medarbejdere her var oprigtigt glade for at se os igen, - og det var heldigvis gensidigt!

Den næste måned bliver i høj grad præget af afsked, opbrud og pakning. Men det bliver glæden jo ikke mindre af!

Alt godt herfra!

Birgit og Erik