PÅSKE - OG SÅ TIL KUNMING

Nedenstående blog skulle egentlig være sendt i lørdags, d.26. Men dagen efter vi var kommet til Kunming, blev vores adgang til bloggen afbrudt. Når vi prøvede at komme ind, kom der blot en meddelelse, som fortalte, at vi ikke havde adgang til denne side! – Øv! Pludselig oplevede vi på egen krop, hvad det vil sige at leve i et land, hvor man ikke må sige hvad som helst! Derfor har jeg også omredigeret indlægget en smule, så jeg ikke siger "hvad som helst" for ikke at skade gode kræfter, som har det svært nok I forvejen!

 Tao Fong Shan, lørdag d. 26. april

Kære familie og venner,

”Christ has risen!” – ”He has risen indeed!” Sådan lød det, da vi påskemorgen samledes til gudstjeneste kl.6 om morgenen. Vi mødtes uden for Christ Temple og gik så ind og fejrede Kristi opstandelse.

Derefter gik vi alle sammen ned til det store kors, hvor der var nadver.

Efter gudstjenesten var der morgenmad for alle i Ascensionhouse, som Birgit og et par andre havde arrangeret. Det var en rigtig fin start på en påskemorgen.

Kl. 10:30am var der gudstjeneste for den kinesiske menighed. Her prædikede jeg, og vores gode ven, Jason Too, oversatte. Der mangler stadig en ordineret præst i denne menighed, så jeg stod også for nadveren. Det meste af alt det øvrige klarede en endnu ikke ordineret kvindelig teolog.

Efter gudstjenesten var der ”kirkefrokost” med en utrolig masse forskellige ting og sager. Det lignede på ingen måde en dansk kirkefrokost, men det meste smagte meget bedre, end man skulle tro!

Kl.17:30 var der gudstjeneste i den engelske menighed. Det er meget forskellige gudstjenester og meget forskellige menigheder, men vi føler os rigtig godt tilpas alle steder. Korset, som vi om fredagen havde tildækket med et sort klæde, afdækkede vi igen, så festen kunne begynde. 

Gudstjenesten sluttede med, at vi alle sammen tog hinanden i hænderne og dansede kædedans rundt i kirken, for ”Kristus er opstanden! – Sandelig, han er opstanden!” – og det blev i hvert fald for vores vedkommende fejret eftertrykkeligt.
Efter gudstjenesten var der som sædvanligt aftensmad for alle.

2. påskedag havde vi åbent hus for de internationale studerende på Præsteseminariet. Jeg havde ude i haven lavet en samarbejdsleg med snore og trisser. Det havde vi meget sjov af.

Naturligvis drak vi også kaffe/ te/ saftevand med pandekager og is og hjemmebagte kager. Det går vist aldrig af mode. Vi malede også påskeæg og klippede gækkebreve.

Jeg læste H.C.Andersens eventyr om Sneglen og Rosenbusken, - og så snakkede vi selvfølgelig til den store guldmedalje.

Onsdag fløj vi til Kunming ovre i sydvest Kina. Vi skulle besøge TCG Nordica, et kunstcenter, hvor mange forskellige kunstarter og kunstnere mødes og inspirerer hinanden. Vi havde naturligvis hørt og læst om det i forvejen, men glædede os til ved selvsyn at opleve dette sted, som er oprettet på initiativ af bl.a. en svensker. Og stadig er der stærke bånd til Skandinavien, bl.a. via Areopagos.

Og så er det jo dejligt, når virkeligheden overgår forventningen. Vi blev i hvert fald overrasket til den positive side over at opleve dette inspirerende kraftcenter.

 Første dag blev vi introduceret til mange af medarbejderne ved en velkomstfrokost for os. Vi bor i en af centrets gæstelejligheder, hvor der er plads til ti, - men vi har det hele for os selv.

Lejligheden ligger et kvarters kørsel fra Nordica, så det var noget af en udfordring de første gange at finde frem og tilbage på egen hånd. Vi var blevet anbefalet at bruge taxi, men der var bare ikke nogen taxi at finde. Systemet er sådan, at man bare stiller sig ud til vejen og venter på, at en tom taxa kommer forbi og vinker den så ind, - hvis der altså kommer en taxa.

Vores mobiltelefoner fungerer kun i Hong Kong, så vi kunne ikke kalde hjælp, og de allerfleste her forstår ikke et ord engelsk, - og vi forstår ikke et ord kinesisk! – jo, ét: Ni Hau! Og hvis vi ellers forsøger os med de få gloser, vi har samlet op, kan kineserne slet ikke høre, at det er kinesisk, - og så kan man jo lige så godt bruge dansk! 

Vi endte med at tage en bus, men anede ikke, hvor vi skulle stå af. Men man når langt med smil og fagter og gode menneskers hjælp. Så vi endte med at finde vores "nål I høstakken" - vores lejlighed i denne by, hvor der bor mange mill. mennesker. J

Heller ikke Facebook fungerer her, så vores kommunikation med omverdenen begrænser sig til E-mails, - men det er jo i grunden også rigeligt og fantastisk!

Nordica er simpelthen et vildt spændende sted. Dygtige, initiativrige mennesker, som arbejder her, med visioner om at udnytte alle kunstarters muligheder for at få folk til at reflektere over livet og tilværelsen. Det er både billedkunst, dans, music, performance, skulptur, litteratur - - -!

Det er ikke et ”kristent” center, men de fleste, som er tilknyttet centret er kristne.

Vi  var den første dag blevet inviteret med ud til et bibelstudium i en såkaldt ”husmenighed”. Det var fantastisk! Alle sammen unge og yngre mennesker for hvem kristendommen var noget forholdsvis nyt, og de baksede med tankerne om, hvad det vil sige at leve som kristen. Vi fortalte også lidt om Danmark og danske kirkeforhold. Jeg tilbød at vise dem den Power-Point, jeg have lavet, om moderne kunst i danske kirker. Den ville de gerne se, så vi blev den følgende aften inviteret ud i et privat hjem til et yngre ægtepar, hvor mange fra husmenigheden også kom.
Vi blev hentet, hvor vi boede, og de viste os vejen til deres lejlighed.

Det blev en meget givende aften, - ikke mindst for os, men de var også uhyre interesserede i at høre om vores forhold. En af deltagerne, en pige på vel omkring 30 år, var søndagen før blevet døbt. Hun underviste ellers på en ”kristen” skole, hvor, som hun sagde, ”hele grundlaget byggede på bibelen!” Flere af dem fik en kopi af min Power-Point og ville bruge den i deres forskellige sammenhænge. Ak ja, et lille frø i en stenet jord, hvor mange kæmper med at vande og gøde!

 En kunstner, som er ansat på centret, har ellers hver dag taget os med rundt at besøge kunstnere forskellige steder i Kunming. Nogle havde deres atelier i tilknytning til et stort, flot kunstmuseum for mindretals-kunst.

Provinsen her, Yunnan, er den provins, som huser flest forskellige mindretal. Var det måske det, der fornylig gav anledning til knivstikkeriet her i Kunming, hvor, jeg ved ikke hvor mange, helt tilfældige borgere blev stukket ned? I alverdens aviser, - også de danske, - blev de kaldt ”terrorister”.

Nu er retssagen i gang, men folk føler ikke, de får noget at vide og er derfor meget utilfredse. Officielt er sagen "opklaret!"

Også i går var der nogle i byen, som var meget utilfredse med et eller andet.  Der var et gavaldigt opbud af vagter og paramilitære politifolk, som stod skulder ved skulder og spærrede indgangene til en stor bygning, og nogle af de tilstedeværende var i vildt klammeri med vagterne. Vi nøjedes med at tage et billede og hurtigt gå vores vej.

Og Gud ske tak og lov at vi kan det! – men der er mange, rigtig mange, som ikke kan det, men fortsat må leve under forhold, som vil blive ved at skabe problemer og spændinger lige til de snærende bånd løsnes.

Kun-Ming betyder "lysets by". Solen skinner! Vi skal ud og opleve denne skønne by!

Alt godt!

Birgit og Erik