CHING MING FESTIVAL

Tao Fong Shan d. 12. april

Kære familie og venner!

Hvad tror du ”Ching Ming Festival” er for noget? – Hvis man spurgte unge mennesker i Danmark, ville flertallet nok skyde på et eller andet med musik og fest i gaden, - noget med at komme sammen og høre de sidste nye ”bands”.

Buddhisternes begravelsesplads

Sidste weekend havde vi her Ching Ming Festival. Det betød, at alle så vidt muligt skulle hen på kirkegården og besøge de pårørendes grave. Festligt, ikke? Og tror I, folk gjorde det? – Osse i den grad! I hundredevis, ja i tusindvis strømmede folk til gravene rundt omkring. Her er det jo ikke rigtigt at sige ”kirkegården”, for begravelsespladserne ligger ikke ved kirkerne. Nogle ligger på officielt udpegede pladser, men der er også rigtig mange, der ligger meget uautoriseret og helt tilfældige steder.

Mange har ikke råd til at købe en autoriseret plads og går derfor selv ud i bjergene et eller andet sted og finder en plads, hvor man så laver en grav, - sommer tider med store beton- og marmorplader omkring mindepladen. Må man det? – Nej, men der er så meget, man ikke må!

Det er derimod tilladt selv at opbevare de afdødes aske i en urne derhjemme, - eller smide asken ud i fjorden eller ud i skoven, - eller som en sagde til sine børn: ”I kan bare skylle mig ud i toilettet!”

Hele vejen her op til centret var spærret af, og politiet regulerede trafikken. Der var sat ekstra busser ind for at transportere folk op til ”vores” begravelsesplads. 

Kun folk med lovligt ærinde herop, blev sluppet igennem. Vores begravelsesplads er jo ”kristen”. Det betyder, at fok ”bare” kommer med blomster, næsten som vi kender det derhjemme.

Helt anderledes gik det for sig ovre på buddhisternes begravelsesplads, som ligger lige neden for De 10.000 Buddhaers Tempel. Det var helt vildt at se, som folk strømmede til gravene.

Nyt tøj (i papir) til de døde!

Mange kom slæbende med store pakker og bæreposer fyldte med mad, papirtøj, papirbiler, papirpenge og alt muligt andet lavet kunstigt i papir, - kun for at brænde det hele af henne i begravelsespladsens ovn, så det kunne forsvinde hen i det hinsidige, hvor de kære afdøde så forhåbentlig kan få fornøjelse af det alt sammen.

Alt godt til de døde, - sko, fotoapparat, legetøj - - - altsammen i papir. 

Efter at maden var blevet præsenteret for den afdøde, spiste familien det så selv og havde sikkert en både god og festlig dag ud af det!

Det er ejendommeligt at opleve, som grænsen mellem den synlige og usynlige verden til en vis grad er ophævet. Buddhisterne lever på en helt anderledes nærværende måde med de døde. Derfor er det også en naturlig konsekvens, at man så selvfølgelig skal sørge for de døde, sørge for at de har alt, hvad de har brug for dér, hvor de nu befinder sig. -  Det tror vi jo heldigvis, at der er en anden, der gør!

Men man kan da ikke lade være at tænke på, at i troen er grænsen mellem liv og død for os ikke bare delvist, men helt og aldeles og totalt borte. Jesus siger jo: ”Den, som tror på mig, ER ALLEREDE GÅET OVER FRA DØDEN TIL LIVET!” –  Så om det er her eller hisset eller hist eller pist, så ved vi, at han sørger for os!  - Det syn´s jeg liiiiiige, I sku´ ta´ og tænke lidt over!

Vi havde nu helt andre planer end at besøge grave. Vi tog i stedet helt over i den nord-vestlige del af Hong Kong, hvor der er nogle vådområder, hvor vi havde hørt, der skulle være en masse fugle, og hvor man derfor har lavet en ”Wet-Land Park”, stor, flot og moderne, hvor man kan opleve flotte, flotte udstillinger om natur, fugle- og dyreliv og se alt det, man ikke skal gøre, for ikke at ødelægge naturen og skræmme fuglene væk.

Uden for den store flotte bygning kan man så bevæge sig rundt i området på fine gangbroer og i den kultiverede natur, hvor masser af larmende mennesker bevæger sig rundt for at opleve de fugle og dyr, som for længst er flygtet til roligere områder. Men det var jo netop også det, vi skulle lære, - hvordan man ikke skal gøre, hvis man vil bevare naturen! – Lav en naturpark!

Vi så dog nogle særdeles flotte åkander, - eller lotusblomster. De kunne ikke løbe nogen steder!

Da vi kom hjem her til vores eget lille paradis, snakkede vi om, at der her er mange flere fugle, mange flere sommerfugle, en fantastisk fuglesang, cikader der synger i et væk, en gekko der med jævne mellemrum underholder med sin ejendommelige kalden, så - - - - hvad kan vi mere forlange. Det er et skønt sted, vi bor!

Mandag aften havde vi besøg af tre af de kinesiske studerende, som er her på et stipendium fra stedet her. Én fra Wuhan, én fra Beijing og én fra Xi´an. To af dem skriver på en Ph.d. afhandling. Den tredje er ved at afslutte sin Master-grad. Spændende, kvikke unge mennesker at tale med, og det lader til, at de også synes, det er spændende at høre om fjerne, danske himmel strøg. Det er sjovt at mærke, som de synes, det er spændende at se, hvordan vi bor. Men vi synes jo også, det er spændende at se, hvordan de bor. Derimod tror jeg, det er meget lidt spændende at bo, hvor de bor, - i hvert fald for det store flertals vedkommende. Alt, hvad der ligner noget i retning af hygge, er aldeles og totalt ikke-eksisterende! Jeg tror ikke, begrebet ”hygge” overhovedet findes på kinesisk.

Tirsdag aften var vi inde i en slags ”værested” ved Kowloon Union Church, hvor nogle af ”vores” studerende oppe fra LTS skulle optræde med musik og sang og dans fra deres forskellige hjemlande i Mekong-deltaet. Nogle af dem havde lavet et fint traktement med smagsprøver af forskellige ubestemmelige ting og sager. Det smagte rigtig fint! Det var i det hele taget en meget festlig og god aften.

Mange af de studerende, vi har mødt, kommer fra meget fattige områder og kirker. Det betyder, at de ofte ikke har råd til at gå til tandlæge, købe en varm trøje om vinteren eller tage hjem og besøge familien i sommerferien. Nogle er her jo i flere år og har kone og børn derhjemme. Det er ikke godt!

Vi har derfor snakket om at lave en hjælpefond, som kan træde til, når der er brug for det. Det er særlig Birgit, der har snakket med den amerikanske lærer på LTS, som står for de internationale studerende, om behovet og om, hvordan sagen bedst kunne gribes an. Vi talte så med sekretærerne fra Areopagos om det, da de fornylig var på besøg, og det lader til, at alle, (lederen på LTS, ledelsen af Areopagos i DK, ledelsen af de internationale studerende) efterhånden er taget i ed og synes, det er en rigtig god ide og at behovet er helt åbenbart.

Det glæder os rigtig meget, at det ser ud til at være ved at falde på plads.

Det bliver så sådan, at man kan indbetale beløb til fonden ved at sende pengene til Areopagos, få kvittering, skattefradrag osv. og så være med til at hjælpe de studerende, som akut har brug for en økonomisk hjælpende hånd. Pengene skal sendes til Areopagos, Reg.7640  kt.nr.1087937, Mrk.: ”LTS studerende”. Vi vil stærkt opfordre alle til at støtte denne fond. Vi  ved, at behovet er der!

Samtidig med at vi møder en masse kvikke, arbejdsomme unge mennesker, som kæmper hårdt for at få deres egen og deres lands situation til at hænge bedre sammen, - også økonomisk, kan vi læse i avisen, at en lille skål fra Ming-dynastiet er blevet solgt på auktion til en privat mand for 281,24 millioner HK$, svarende til ca. 195 mill. Dkr.

Verden er da skruet hel vildt skævt sammen!

Rigtig glædelig påske!

Birgit og Erik