JEG SÅ HANS HERLIGHED

Tao Fong Shan, lørdag d. 15. marts

Den 13. marts 1952 døde Karl Ludwig Reichelt ret uventet under et besøg her på Tao Fong Shan. Han var ellers vendt tilbage til Norge, - gået på pension, - men var i 1951 taget tilbage hertil for i en kortere periode at undervise på Præsteseminariet, da han pludselig fik en hjerneblødning. Egentlig synes jeg, det var rigtig fint, at han blev begravet her på centrets kirkegård. 

Det var her, hans hjerte var. Det var ham, der havde været initiativtageren til at få bygget Tao Fong Shan. Det var ham, der havde haft visionerne. Centret her var på alle måder hans livsværk og hjertebarn.

På hans gravsten står på kinesisk: ”Jeg så hans herlighed!” – og på en stor, flækket klippeblok lige bagved graven står der: ”Klippe, du som brast for mig”.

Torsdag morgen samledes alle ansatte her på centret til minde- og takkegudstjeneste ved hans grav ovre på kirkegården. Det var lederen af Institute of Sino Christian Studies (ISCS), Daniel Yeung, der ledede gudstjenesten. Professor Dr. Wing Ze prædikede på Cantonesisk og til sidst lyste jeg velsignelsen på dansk, så der på den måde også blev bragt en hilsen her fra Skandinavien.

Wing Ze fortalte i sin prædiken om Reichelts ideer og betydning  ikke bare for stedet her, men for kirker og anderledes troende ud over hele jorden.  Specielt understregede hun den modgang, han havde mødt p.g.a. sine kontroversielle synspunkter. Han syntes, der var så mange ”mødepunkter” buddhister og kristne imellem, så han var overbevist om, at vi ved at tale sammen kunne berige hinanden. Mange, som ikke helt havde forstået hans synspunkter, beskyldte ham for synkretisme, religionsblanderi, og syntes, han var gået alt for langt i sin imødekommenhed over for især buddhistmunkene. Men han holdt fast ved det, han troede på var rigtigt, også selv om andre vendte ham ryggen både i Norge og her i Sydøstasien. De mente, han svigtede sin kristne mission og kristne tro. Intet kunne være mere forkert!

Han var på mange måder en foregangsmand, som vi stadig kan lære meget af og blive inspireret af.

De gamle og pensionerede ansatte var blevet hentet herop nede fra byen, så de også kunne deltage. En af dem, Mrs. Choi, havde i sine meget unge dage været i huset hos Reichelt, så på en måde var hun med til at binde fortiden og nutiden sammen.

Fra venstre: Mrs Tsui; Mr. Tsui; Ms. Ho Yan; Mrs Choi 

Gudstjenesten var i det hele taget en meget fin og god oplevelse. Naturligvis sang vi også ”Din Rigssag, Jesus, være skal - - -”, som jo er skrevet af Reichelt. De fleste sang den selvfølgelig på Cantonesisk, men derfor kunne vi jo godt gøre det på dansk. Efter gudstjenesten skulle alle selvfølgelig fotograferes.

Når man kender historien, er det derfor med en særlig ydmyghed, man – som i søndags - gør tjeneste ved det alter, der står i Christ Temple, og som er et af de få stykker inventar, der blev reddet, fra det første center Reichelt oprettede uden for Nanjing, Kinas gamle hovedstad.

I 1927 måtte han og alle medarbejdere flygte derfra p.g.af borgerkrig. De kom så her til Hong Kong, hvor han købte hele bjerget, Tao Fong Shan, for under 4000 Mexikanske $.

I dag kommer der ikke mange buddhistmunke. Tiderne er skiftet. Opgaverne i dag er nogle andre, men de grundliggende tanker er stadig de samme, inspireret af Reichelts vidsyn og åbenhed.

Vi har i den forløbne uge haft besøg af bestyrelsen for ”Areopagos” i Norge og Danmark. Det var meget hyggeligt og rart at lære dem lidt at kende. En eftermiddag viste jeg dem en power-point om Lemvig-gruppens studierejse herud. Areopagos har ikke så meget mere at sige over stedet her. Det blev for få år siden helt overgivet til kineserne, men fra begge sider er der et stærkt ønske om at opretholde forbindelsen.

Derfor vil man gerne have grupper fra Skandinavien på besøg og samler derfor på gode erfaringer for, hvordan det kan lade sig gøre. Hurra! for alle jer fra Lemvig og omegn, der tog turen herud!

I nogle dage har vi haft besøg af en flok højskoleelever fra Bergen, som jeg har vist rundt og fortalt om stedet, og i går var det et hold studerende fra Lingnan Universitetet i Hong Kong, der var her med deres professor, for at høre om og se stedet.

Tirsdag og fredag har Birgit været oppe at hjælpe på præsteseminariets bibliotek. Der møder hun rigtig mange af de studerende, så kontakten til ikke mindst de studerende fra de sydasiatiske lande opretholdes og udbygges. I går mødte vi et par af dem oppe uden for Christ Temple, da vi stod og nød udsigten over mod de 10000 buddhaers tempel. De skulle lige have et billede af os! - og sendte det kort efter til os. Resultatet kan I jo selv dømme om!

”Blossoms of Joy”, - ”Glædens Blomsterflor” er navnet på en kæmpe blomsterudstilling i Victoria Park ovre på Hong Kong Øen. Dér tog vi over i torsdags. Mage til overdådighed af blomster har vi sjældent set. Det var vildt flot, - men næsten for meget.

Alle mulige blomsterskoler, - foreninger, -klubber, ja, mange bydele havde lavet kæmpe blomsterdekorationer og boder med blomster. Så flot, så flot, så flot!

Men jeg tror, vi var enige om, at det næsten er flottere at se som træer og buske i mere naturlige omgivelser for øjeblikket blomstrer med en overdådighed uden lige.

Trappeopgangen til Præsteseminariet

Der har nu næsten hele tiden været blomstrende træer og buske. Når den ene slags er afblomstret, kommer den næste.  Det er bl.a. derfor, jeg tidligere har skrevet, at det kan svært helt at sige, hvilken årstid vi egentlig er inde i.

Forleden dag sad dette pragteksemplar af en sommerfugl på vores terrasse. Et glas rød- eller hvidvin på terrassen på Torsvej til den, der først finder ud af, hvad den hedder! – Indtil nu har jeg bare kaldt den ”sommerfugl”, men spørgsmålet er jo hvilket navn, der står i ”kirkebogen”!

I dag har vi fejret sådan lidt ”efterfødselsdag”, idet fødselsdagsgaven fra børnene på Frejasvej i Lemvig kom, - med en uges forsinkelse. To store stykker ost, en osteskærer og små danske flag! Herligt! Vi har her til aften svælget i ost!

Man kan godt købe ost her, men kun i ganske små stykker, - og som Lone sagde: "Det smager mere af plastic end af ost!" - og så er det både dyrt og ikke nær så godt, som det vi kender hjemmefra. TUSIND TAK!

Alt godt herfra!

Birgit og Erik