UTRYGHED OG TRYGHED

Tao Fong Shan, lørdag d. 8. marts

Kære familie og venner!

Det var rigtig dejligt at have besøg fra Lemvig og omliggende provstier. Dejligt at have nogle derhjemme fra at dele ens oplevelser med. Dejligt at vi nåede så meget og fik så mange gode oplevelser sammen. Dejligt også at vide, at hele holdet nu er kommet godt hjem og også  - så vidt vi har forstået – synes, det har været alle anstrengelserne værd. TAK fordi I tog turen herud!

Den sidste lørdag sluttede med en sejltur til Lamma Øen, hvor vi havde en lidt anstrengende travetur tværs over øen til Yung Shue Wan, hvorfra vi sejlede tilbage til bymidten. 

Hong Kong er jo andet og mere end højhuse. Der er rigtig meget storslået og flot natur med øer, hav og bjerge, som ligger næsten ubeboede hen. Det fik vi bl.a. indtryk af på denne tur.

Aftensmaden fik vi på en japansk restaurant på Nathan Road, som nok er det nærmeste, vi kommer på ”Strøget” i København. Derefter gik vi en tur på ”Natmarkedet”, hvor vi slentrede rundt og nød folkelivet. Nogle gjorde også brug af de mange billige tilbud på tøj, sko og elektronik og - - - Der er næsten ikke den ting, der ikke er på det marked.

Søndag var hjemrejsedag, - men først om aftenen. Om formiddagen tog vi derfor ud på en afslappende tur til Tai Po Waterfront Park, hvor vi nød blomsterne, insekthuset, naturen og samværet.

Sidst på eftermiddagen deltog vi i den engelske gudstjeneste med efterfølgende fællesspisning.

Turen  sluttede med en kop ”afskeds-kaffe” her hos os, inden bussen hentede til lufthavnen.

Jeg tror, det gik op for mange af rejsedeltagerne, hvor utrygge og bekymrede beboerne i Hong Kong er for fremtiden, da indehaveren af restauranten i Tai Po fortalte om forholdene her.

I 1997 blev Hong Kong jo fra at have været en britisk kronkoloni, overgivet til Kina, - dog således at der i en 50 års periode skulle være ”ét land og to administrationer”. Men hvad sker der, når de 50 år er gået? Det er det spørgsmål, mange her stiller sig selv. Allerede nu er der tegn på, at den frihed, man hidtil har nydt godt af, strammes op, - og måske helt forsvinder. I torsdags stod der i South China Morning Post i et referat fra den årlige folkeforsamling i ”Folkets Store Hal” i Beijing: ”Nøglesætningerne om Hong Kong mangler i den nye rapport”. Hidtil har der om Hong Kong stået, at de skulle have ”en høj grad af selvstændighed”. De ord er nu blevet strøget! Ligeledes er det blevet slettet, at ”folk i Hong Kong skal regere Hong Kong”.

Det falder helt i tråd med den oplevelse gruppen fra Lemvig fik, da vi i sidste uge uforvarende løb ind i en demonstration med flere tusinde mennesker, som demonstrerede for ”talefrihed”.

Der har været flere eksempler på, at journalister er blevet forfulgt og aviser lukket, - eller rettere ”kvalt”, fordi man kom i miskredit, hvis man reklamerede i dem. Og en avis kan nu engang ikke klare sig økonomisk uden reklamer.

Ligeledes stod der forleden dag i avisen, at man i Beijing har besluttet, at man allerede fra 2017 skal have indført nye valgregler i Hong Kong, således at folk ikke selv kan opstille kandidater til valg, men de skal fremover udpeges af en (kommunisttro ?) valgbestyrelse.

 Folk er virkelig på vagt og nervøse for fremtiden. Restaurationsindehaveren i Tai Po sagde lige ud, at allerhelst flyttede han til et andet land, og ”sådan er der mange her, der tænker!”

Forleden dag havde vi besøg af 10 studerende og deres professor fra et Universitet her i Hong Kong. De studerede samfundskundskab på sidste år og ville gerne høre noget om den danske ”velfærdsmodel”.

Det var tydeligt, at Danmark for dem stod som det tætteste, man kommer Paradis på jord. Det er måske ikke lige netop sådan folk i Danmark selv føler, men man kan ikke andet end blive lidt mere taknemmelig over at være dansker, når man snakker med sådanne kvikke, unge mennesker, som har den bedste vilje til at medvirke til at skabe et godt samfund med tryghed for alle, - men gang på gang løber panden mod en mur.

HUSK  HUSK  HUSK på hvor godt vi har det i Danmark, Norge og Sverige i sammenligning med næsten alle andre lande!  –  Pas godt på Danmark!

Onsdag middag kører bussen en ekstra tur til byen, så man kan komme ned i byen og spise.  En time efter kører den så hjem igen. I onsdags spurgte pigerne på kontoret, om vi ikke ville med dem ned og spise et eller andet sted. 

Det er da hyggeligt, så selvfølgelig sagde vi ja. Det giver os jo mulighed for at lære en hel masse om, hvad det er, der står på spisekortet. Der er efterhånden en del, vi kender, men stadig meget, som er helt ”kinesisk”. En kold øl på terrassen til den, der først finder ud af, hvad  水煮鳕鱼配米饭 betyder!

I går var det min fødselsdag, så da blev jeg mere eller mindre fejret hele dagen. Festlighederne kulminerede om eftermiddagen på kontoret på ”Service Unit”, hvor pigerne havde pyntet op og Birgit bagt kagemand og lavet lagkage.

Som ”dagens mand” fik jeg en kongekrone på hovedet, og jeg viste en "power point" fra Danmark om vores liv.

De ELSKER at lave fest og måske bryde en til tider l a n g arbejdsdag og så hjem i en lille bitte lejlighed, hvor børnene larmer og både mand og kone kommer trætte hjem. Det er ikke KUN sjovt at være kineser!

Om aftenen tog Birgit og jeg så selv ud at spise en god fødselsdagsmiddag, inden vi tog til koncert i Cultural Centre med Budapest Festival Orchestra med Ivan Fischer som dirigent. De rige har mange glæder! – men det har vi andre da i grunden også!

En af de allerstørste glæder var de mange hilsner fra familie og venner, - og snakke face to face med flere af dem på Skype. Tak for det!

I morgen skal jeg prædike ved den kinesiske gudstjeneste. Jeg har i forvejen sendt min prædiken til ham, der skal oversætte. Han har lige mailet og spurgt, om ikke det var en fejl, jeg havde skrevet, at Jesus blev fristet til "at lave brød om til sten”? Selv om vi befinder os på den anden side af kloden, og meget her vender på hovedet, så jo, det var en fejl! Heldigvis er han den samme her, som derhjemme og overalt. At vide det giver da tryghed!

Fred og alt godt!

Birgit og Erik