TAK - OG FARVEL

Tao Fong Shan d. 31. maj 2014

  

“Den, der vandrer, finder venner.

De deler deres indsigt

og åbner op for nye udsyn.

Verden bliver større.

Og samtidig får man perspektiv

på sin egen verden.

Ukendte højder og dybder kommer til syne.

Vandringen ind i en anden tro

Fører samtidig ind i ens egen tro”.

                                                                                      Notto R.Thelle

Med dette citat indleder vi vores afsluttende rapport for de ti måneder her på Tao Fong Shan. Det har i sandhed været en spændende vandring. Vi har fundet mange nye venner. Vi har delt vore erfaringer. Der er blevet åbnet op for nye udsyn. Verden er blevet større.

Her til morgen talte jeg med en mand, der i fred og ro sad og fik sin morgenmad i Pilgrims Hall. Han var fra Hong Kong, doktor i et eller andet . . ? Han fortalte, at han af og til tog herop helt alene for at få fred og ro fra det hektiske liv i byen. Han spurgte, hvad vi havde syntes om at være her?

Jeg sagde til ham, at for os, havde det mest spændende været, at møde de mange forskellige mennesker og høre om deres indsigt og erfaringer. Og så føjede han til: ”- - - ja, og der igennem lære sig selv at kende!”

Det er præcis, hvad Notto Thelle også skriver i ovenstående linjer. Han er selv opvokset her på bjerget, har været missionær i Japan og er nu professor i Oslo. Han har ”vandret” rigtig meget og ved, hvad han taler om.

Fælles "kirkete/-kaffe efter gudstjenesten

AFSKED, står der ellers som overskrift over næsten alt, hvad vi foretager os i denne uge. Det er rart at have tid til at få sagt ordentligt farvel til dem, vi har arbejdet sammen med og som har medvirket til at gøre alt så godt for os som muligt.

Søndag fik vi endnu engang sagt farvel til den kinesiske menighed og drukket te sammen med dem. Hvad vi ikke vidste før, var, at vi i menigheden gik under navnet ”Hello!” – Når de så os komme til gudstjeneste, sagde de, ”nu kommer HELLO, så skal vi have fundet én, der kan oversætte!” J

I den engelske menighed var der konfirmation. Det var Joyce og Jeffs datter, lederen af centret her, og så en søn af et dansk ægtepar, Hans og Elsebeth Ladegaard, der blev konfirmeret. Meget anderledes, naturligvis, end i Danmark, men meget højtideligt og festligt.

Efter konfirmationen var hele menigheden inviteret til festlig aftensmad i Pilgrims Hall. Vi plejer altid at spise sammen, men denne gang var der gjort ekstra meget ud af maden.

Mandag eftermiddag skulle alle ansatte møde til instruktion i bekæmpelse af ildebrand. Der var nogle brandmænd, der instruerede, - på Cantonesisk! Vi håber virkelig ikke, der bliver brand, inden vi på tirsdag rejser hjem, for vi forstod ikke meget af, hvordan vi skulle bekæmpe ilden! J

Mandag aften var der afskeds- og fødselsdagsfest på Præsteseminariet for alle de internationale studerende. Det var lige alle ”vores børn”, så det var rigtig dejligt at være med til. De optrådte med musik og sang og dans fra deres forskellige lande og kulturer. 

Der blev sagt ”tillykke” til alle, der fejrer fødselsdag i maj, juni og juli, - altså bl.a. Birgit, og vi fik sagt farvel. Sreynil fra Cambodia kom og gav os en invitation til gudstjenesten på søndag inde i en stor kirke, hvor man skal fejre deres eksamen. Hun ville gerne, at hendes ”forældre” skulle med til det!

Tirsdag formiddag havde vi besøg af et par unge amerikanere sammen med de svenske volontører i Ascensionhouse. De skal være værter dér i en overgangsperiode. Meget tiltalende og – tror vi – dygtige folk.

Og så har vi ellers været inviteret ud at spise med alle ansatte i de forskellige afdelinger. Det har været utrolig hyggeligt og dejligt at få sagt farvel til dem alle sammen på skift. Jeg tror, vi kunne vise jer billeder fra alle restauranter i Sha Tin og omegn, - og det siger ikke så lidt!

Nogle af de studerende, vi har haft tættest kontakt til, er også kommet uopfordret for at sige ekstra farvel. Det har været meget rørende, - men dejligt.

Midt i ugen var vi inviteret ned til spisning hos Yuka og Yosuke, den japanske præst og hans familie. De bor i nogle år her i Sha Tin, mens han skriver sin doktorafhandling. Rigtig søde mennesker!

Jeg har også en sidste gang været guide for en gruppe studerende, som skulle høre om Tao Fong Shan. Denne gang unge mennesker fra Syd-Korea, men bosiddende på Filippinerne.

Forleden aften sent blev jeg ringet op af Danmarks Radio. Det var ”Religionsrapporten” på P1, som ville høre om de kristnes forhold i Kina. De ville gerne have et interview om vores oplevelser fra besøgene i nogle undergrundskirker. Det blev sendt i tirsdags og kommer igen søndag.

Jo, det har i sandhed været et broget job, vi har haft.

Torsdag aften var vi så til afskedsparty nede i Ascensionhouse. Det var jo Kr. Himmelfartsdag (Ascensionday), så det skulle naturligvis fejres i Ascensionhouse. Igen en stor gruppe unge mennesker, som det var dejligt at få sagt ordentligt farvel til.

Ind imellem har Birgit haft travlt med at bage og lave mad til afskedssammenkomster her i vores hus. Fredag, på Birgits fødselsdag, havde vi besøg af hele ”vores” stab fra Service Unit til eftermiddags-te eller saftevand med hjemmebagte kager, lagkage osv.

Kort før de skulle komme fik vi ellers haven, terrassen, taget fuld af gæster. Der var simpelthen invasion af aber. Men det var da rigtig pænt af dem osse, at komme for at sige farvel!

Nogle løb på taget, andre svingede i tørresnorene på terrassen eller løb rundt foran huset, mens en del sprang fra træ til træ. Et rigtigt abegilde!

Bagefter havde vi den norske direktør for Areopagos, Raag Rolfsen, til middagsmad - (Det er ikke nogen af dem på billedet!)

Lørdag kommer den amerikanske præst, John Le Monde og hans kone, Barbara, til frokost. Samarbejdet med ham har været overordentlig inspirerende, - men nu går han selv på pension.

Søndag skal vi som sagt til ”Graduation Service”, - en gudstjeneste for dem, der bliver færdige med deres præsteuddannelse på Præsteseminariet.

Mandag er ”offentlig feriedag”. Der er ”Dragebåds-festival”, som skulle være et overordentlig festligt, farverigt og fornøjeligt skue nede på floden, hvor man fejrer en populær digter, som for 2500 år siden druknede sig selv i protest mod den daværende kejser, som ikke brød sig om hans digte. Men digteren var populær, så folk slog på trommer for at jage fiskene væk, så de ikke spiste den druknede digters krop. Desuden kastede man ris i vandet, så fiskene spiste risen i steder, - og det har man så gjort lige siden.

Vi er blevet inviteret ned til Sha Tin for at overvære hele skuet fra en lejlighed lige ud til vandet, hvor man har overblik over, hvad der foregår. Det skal nok blive sjovt! :-) 

Og sådan har den ene oplevelse afløst den anden hele året igennem, - og gør det altså også lige til det sidste.

Tirsdag morgen kl. 9.30 bliver vi hentet af Jacob, chefen for vores afdeling, som vil køre os til lufthavnen. Flyveren går kl. 12.30 (HK tid), og så skulle vi via Amsterdam være i Billund kort før midnat (dansk tid).

Dette er derfor den sidste blog her fra Hong Kong. Det har været dejligt at fortælle jer om vores oplevelser. Det har vi selv haft meget fornøjelse af. Vi håber også, I har fået lidt af "duften af Hong Kong".

TAK TIL ALLE JER, SOM LÆSTE MED! 

TAK FOR TROFAST MEDLEVEN OG INTERESSE! 

VI GLÆDER OS TIL AT MØDE JER IGEN I DANMARK!

Alt godt! - og på gensyn!

Birgit og Erik

KUNST - MASSER AF KUNST

Tao Fong Shan d. 24. maj

Kære familie og venner!

I dagene omkring sidste weekend var der KUNSTFESTIVAL i Hong Kong. Der var et helt overflødighedshorn af kunstudstillinger. Tænk, om det havde været spredt det ud over et lidt større tidsrum, så man kunne have nået at se lidt mere af det.

En pige her fra Hong Kong, som selv er kunstner, tog os med til Chai Wan, hvor det var de yngre, ikke så kendte kunstnere, der viste deres værker.

Chai Wan er et gammelt industrikvarter, hvor kunstnere for små penge havde indtaget nogle af de gamle og meget rummelige bygninger, hvor de så havde indrettet deres atelier.

Noget af det kunne man ret hurtigt blive færdig med, men der var også rigtig mange spændende udstillinger og arbejdende værksteder, hvor man kunne få en interessant snak med de meget forskellige kunstnere.

I en boghandel for kunstbøger var vi så heldige lige at komme til en bogudgivelse. Det var en fransk fotograf, som i de senere år har været på jagt rundt omkring i hele Hong Kong efter træer og buske, som vokser på steder, hvor man mindst af alt skulle forvente det. Han ville gerne med sine billeder vise, hvordan livet sætter sig igennem med en utrolig kraft på trods af alt, og hvordan naturen vender tilbage til byen. Sikke fotografier! Vi købte bogen lige på stedet! – til favørpris!

Om aftenen havde folk fra den engelske menighed bestilt afskedsmiddag for os, der nu skal rejse hjem, på en japansk restaurant inde i byen. Meget hyggeligt.

Art|Basel
Søndag gik en stor del af dagen inde i det imponerende HK Convention & Exhibition Centre lige ud til havnefronten på Hong Kong øen. Det ligner et helt operahus. Det dannede ramme om en af verdens største kunstudstillinger, KUNST BASEL, hvor nogle af de helt store kunstgallerier verden over viste deres værker.

Det er også her kunstsamlere mødes, og hvor der bliver handlet kunst for hundreder af millioner dollars. Jeg kikkede også lige i min pung, men fandt hurtigt ud af, at jeg desværre ikke havde fået penge nok med, - så jeg købte ikke noget, - kun en kop kaffe!

Men det var utrolig spændende at vade rundt i kunst i verdensklasse. Det er bare næsten alt for meget på så kort tid. Man når ikke rigtig at sætte sig ind i, hvad det er, kunstnerne vil med deres værker.
Andre af værkerne var ret tydelige at forstå og fremkaldte mange smil! Værket hed "Op og ned".

Og Chagall var jo en gammel kending fra Museet i Lemvig!

En af fordelene ved Museet for Religiøs Kunst i Lemvig er uden tvivl, at der ikke er mere, end man kan nå at se. J Det er der faktisk også gæster på museet, der har sagt!

Søndag aften var der Taizé andagt i den engelske menighed efterfulgt af middag på Pilgrims Hall, hvortil Birgit havde bagt kanelsnegle. Der var flere, der skulle have opskriften og have at vide, hvordan man gjorde? Mange har aldrig prøvet at bage selv og aner ikke, hvordan man gør.

Birgit har efterfølgende fået glade tilbagemeldinger, når det er lykkedes: ” I enjoy making cakes!”

Mandag havde vi møde her med repræsentanter for alle tre afdelinger, - med te/saftevand og dansk bagværk. Sådanne møder har vi haft ca. hver tredje måned for at udveksle informationer om, hvad der er sket og hvad der skal ske i den kommende tid. Det har været en god hjælp for os, så vi kunne få helt styr på noget af alt det, der smutter, fordi vi ikke taler Cantonesisk, - og så bliver der jo som regel også tid til at snakke om alt muligt andet ind imellem.

Om eftermiddagen tog vi afsked med folkene på Pilgrims Hall. Birgit havde igen bagt nogle af sine eftertragtede kager og smækket et par lagkagebunde sammen med flødeskum og jordbær. Flertallet af dem, forstår kun meget lidt engelsk, så det er begrænset, hvad vi kan tale sammen, men at komme med mad og kager er en udmærket måde at kommunikere på!

De har ellers i den sidste uge haft travlt på Pilgrims Hall. Der er 30 præster fra forskellige steder i Main-land Kina på kursus her for øjeblikket, og 15 studerende fra et universitet i Texas, USA, som studerer kultur og historie. De skal videre herfra til Indien.

Onsdag middag var vi af Christian Center blevet inviteret til afskedsfrokost nede i Sha Tin. De havde i forvejen spurgt, om vi havde nogle særlige ønsker m.h.t. mad (som de går meget, MEGET højt op i!) Jeg sagde, at for mig var det vigtigste, at det blev et sted, hvor der ikke var så meget larm, at vi ikke kunne tale med hinanden. – Det blev 100% forstået, så vi spiste på en lille, hyggelig og rolig restaurant lige neden for bjerget. Det var rigtig dejligt at kunne sidde og snakke sammen, - og det syntes folkene fra CC med garanti også!

Når vi ellers er på en af restauranterne, hvor folk råber, så man ikke kan få ørenlyd, så hører vi tit: ”Det er folk fra Main-land Kina, der råber sådan!” Om det er hele sandheden, tvivler jeg på, men folk fra fastlandet får skyld for alt, hvad der er dårligt. Det siger lidt om de spændinger, der er, og som sikkert ikke bliver mindre, jo nærmere vi kommer datoen for fuld integration af Hong Kong i Kina.

DR P1 Torsdag aften kl. 21.30 (da er klokken jo 15.30 i Danmark!) blev jeg ringet op af Lisbeth Brocelius Meléndez fra Danmarks Radio, Religionsrapporten. Hun havde i forvejen mailet, at hun gerne ville have et interview, så jeg fik en længere snak med hende om kirkeforholdene i Kina og vores oplevelser i nogle husmenigheder dér for nylig. Det bliver sendt første gang på TIRSDAG 11.30. Gad vide, hvad jeg egentlig fik sagt, - og når de så bagefter klipper i det - -?! :-/
www.dr.dk/religionsrapport  (Sendes også fredag 00.30, søndag 7.30 og 19.03).

I dag, lørdag, tager vi ind i den danske kirke til forårsmarked. Og i anledning af, at Birgit på fredag d. 30. har fødselsdag, har vi købt (dyre!) billetter til en koncert i aften i Hong Kong City Hall med ”The King´s Singers”. Det er tidligere sangere fra kirkekoret i Kings College Chapel, Cambridge, der har lavet en festlig vokalgruppe. De må have det utrolig sjovt. Hvis ikke I kender dem, så skulle I unde jer selv at søge dem på Ýou Tube! De er bar’  go’e!

Og så er vi ellers begyndt at pakke, rydde op, sortere, skrive rapport, gøre rent i skabe og skuffer og - - - - tja, underligt at tiden her snart er slut. Men ”alt under himlen har sin tid”, - og nu er det tid at slutte!

Alt godt!

- - - eller - - - NÆSTEN alt godt! Der var jo også en slange i Paradiset!

Birgit og Erik

MACAU

Tao Fong Shan d. 17. maj

Kære familie og venner!

Når vi skriver d. 17. maj, vil vi først kippe med flaget for alle vore norske venner og glæde os med jer over, at I blev fri for alle danskerne! – hvis I da læser en blog skrevet af en dansker J Jeg synes ellers, det er gået fint de sidste par hundrede år med at holde fred med hinanden. Og det er jo det, vi skal. Det er også det, alle andre ud over jorden skal.

Det var noget af det, vi hørte sidste lørdag, da vi besøgte Baha´i Centret inde i Tsim Sha Tsui. Det var sidste gang, vi fik lejlighed til at være med til de spændende besøg, vi har haft rundt omkring i de forskellige religioners kirker, templer, moskeer, synagoger, centre - - - - med ”Hong Kong Network on Religion and Peace.” Og så sluttede vi altså med at besøge Baha’i menigheden, hvis budskap er, at alle religioner er lige gode.  De stammer alle fra den samme rod og vil egentlig det samme.

Tænk, hvad vi kunne have sparet af tid, hvis vi havde vidst det noget før! J

Der er da meget godt og rigtigt i Baha’i, og jeg kunne forestille mig, at der er meget, som fint kunne appellere til mange unge og yngre mennesker i et sekulariseret samfund som det danske. Men når alle religioner skal koges ned til mindste fælles mål, - så bliver der ikke meget religion tilbage.

Selvfølgelig er det fint også at have et idealsamfund som mål, hvor alle er enige om de etiske leveregler og menneskerettigheder, - men det kan vi jo også være, selvom vi tror noget forskelligt. ”I min fars hus er der mange boliger”, - derfor kan det også være praktisk med en boligforening.

Søndag formiddag blev der taget afsked med os i den kinesiske menighed. Sheree, som er menighedens leder, takkede os meget hjerteligt, og vi fik overrakt et par kunstige blomster og et kors. En fra menigheden er fiks på fingrene til at lave blomster og kors af farvede perler med bånd og stjerner på! Det er bare ærgerligt, at vi ikke har plads i kufferten til at have dem med hjem!!!

Efter gudstjenesten var der stillet et overdådigt frokostbord an, hvortil Birgit også have bagt nogle af sine meget populære danske muffins og småkager. De gjorde sig nu også godt ved siden af de japanske, sorte svampe smurt ind i vasabi.

Det har nu været fint at være tilknyttet denne kinesiske menighed. Også dér har vi mødt mange rare, søde og hjælpsomme mennesker.

Torsdag fra morgenstunden tog vi til Macau. Det er en tidligere Portugisisk koloni her lidt syd for Hong Kong. Den blev i 1999 overgivet til Kina og skal i løbet af de næste 50 år i lighed med Hong Kong tilpasse sin administration til Kinas.

Der sejler hvert kvarter en super-hurtig Turbo Jet rutebåd her fra Hong Kong og til Macau. Sådan en tog vi med, - og det gik godt nok stærkt, så på en time var vi i Macau. Det er godt, vi har vores Hong Kong ID-kort, så der var ikke megen tjekken.

Vejret var ikke det allerbedste fra morgenstunden, så vi lejede en mand til at køre os rundt til de forskellige spændende steder. Han var født og opvokset i Macau, men talte meget godt engelsk, så det var rigtig fint at have sådan en indfødt til at vise rundt.

Lige siden portugiserne kom til Macau har det været en af de vigtige indfaldsporte for den vestlige verden til Kina.

Det er meget hyggeligt at gå rundt i den gamle bydel. Man får mindelser om Piazza Navone i Rom eller tilsvarende steder, men her helt tydeligt et sted, hvor folkeliv og kultur fra Øst møder Vest.

Vi var naturligvis også oppe ved det, som er blevet Macaus kendetegn: ruinerne af den gamle St. Paul’s Church. Kirken er brændt tre gange, så kun facaden står i dag, som symbol på Macau’s livskraft og vilje til overlevelse.

Vi besøgte også det berømte A-Ma Buddhist Tempel. Et meget spændende sted, men et sted, hvor folk med tendens til astma skal holde sig langt væk fra p.g.af røgen, som ligger tæt fra de mange røgelsesaltre.

Vores privatchauffør fandt en rigtig hyggelig, portugisisk præget restaurant, hvor vi spiste frokost, - mens han ventede udenfor.

Desværre var der så lang en kø for at komme op i Macau-tårnet, at vi droppede det. Der skulle ellers være en rigtig flot udsigt deroppe fra.

Noget af det Macau i dag er mest kendt for, er de mange casinoer. Vi sluttede med at besøge et af dem.

Det er helt vildt, hvad der er af kæmpestore moderne bygninger, som rummer casinoer. Jeg synes, man blev helt dårlig af at gå rundt i sådan en kæmpestor spillebule, hvor folk kommer langvejs fra for at sidde og spille månedslønnen op.

Der er sikkert også enkelte, der får den store gevinst og det er vel håbet og drømmen om rigdom på penge, der holder hele denne pengemaskine i gang. Jeg snakkede i dag med nogle af dem oppe på kontoret om det. De bekræftede, at der var rigtig mange familier, der blev splittet og ødelagt, hvis et familiemedlem blev grebet af ”spille-djævelen” og gældsatte hele familien. De fortalte også, at der af samme grund var uhyggeligt mange selvmord. Der var mange, der hoppede ud fra toppen af de kæmpehøje bygninger med de spejlblanke, skinnende facader.

Fredag aften var vi inviteret med til 60 års fødselsdags-banket for de lutherske kirker i Hong Kong.

Det foregik på et meget stort og flot hotel, hvor hver af de 50 lutherske kirker i Hong Kong havde et bord med plads til 12.

Det er svært at beskrive, hvor meget larm der er sådan et sted. Det tager nu noget af hyggen og festen fra sådan en banket. Men vi havde det trods alt meget hyggeligt ved vores bord, hvor det jo udelukkende var folk fra den kinesiske menighed, vi sad sammen med. Heldigvis var der nogle af dem, der oversatte for os, hvad der blev sagt, så vi kunne følge lidt med i, hvad der foregik.

Og så blev der selvfølgelig spist, - ti retter! Og hvis I vil vide, hvad vi fik, kan I jo læse Menu-kortet!

Men jeg kan da afsløre, at desserten var en lille skål med noget, der lignede sødsuppe, men som smagte af kokusmælk! Det havde nu været festligere med  is og jordbær!

Vejret? – Det er ikke noget at skrive hjem om, så det lader jeg være med! Selv vores lille feje-mand, som hver dag året rundt går og fejer blade væk fra vejen, har pakket sin kineserhat ind i plastic!

Alt godt!

Birgit og Erik