Birgit og Erik i Hong Kong: Mid-Efterårs-Festival!

Tao Fong Shan, Sep. 21.

Kære alle!

"Gid vi må leve længe og dele månens skønhed sammen, selv om vi er hundredvis af kilometer fra hinanden," siges det i et romantisk kinesisk digt. Det samme ønske vil vi gerne fremsætte.

Disse ældgamle følelser gives der stadig udtryk for, når kineserne fejrer Mid-Efterårs-Festival i fuldmånens skær.

Kineserne har fejret denne festival i hvert fald siden begyndelsen af Tang-dynastiet (år 618-907). I fortiden ofrede folk øl, frugt og andre fødevarer til himlen, for at udtrykke taknemmelighed for en god høst. Nu om dage fejres månefesten med kinesiske lamper, og så spiser man månekager.

Vi købte selv i sidste uge to røde lamper, som hænger og pynter i stuen. Og månekager - - - vi må nok indrømme, at det ikke lige er vores yndlingskager. Meget massive og temmelig klistrede! Men det er en gammel, solid tradition, der holdes vedlige. Her i Hong Kong har festen fået en drejning i retning at taknemmelighed, fordi der i 1880 hærgede en epidemi, så mange unge mennesker døde. En gammel mand fik så i en drøm at vide, at man skulle lave en drage og stikke røgelsespinde ind i den overalt og så drage gennem byen. Forinden skulle den indvies i buddhisttemplet. Det virkede! Sygdommen forsvandt, og siden har unge mennesker så hvert år ved Mid-efterårsfesten ført sådan en ildspyende og røgelsesosende drage gennem byen.

Men som alle gamle traditioner er også denne blevet fornyet i tidens løb. Der er nærmest ikke skygge af noget religiøst tilbage. I dag er det ren folkefest med lys, fest og smagløse farver. Mere smag er der over maden, når familien samles og spiser festmad.

På kontoret kom lederen og overrakte os en flot rød konvolut med kinesiske lykketegn trykt i guld på forsiden, og ønskede os en god festival. I hver af kuverterne var der 100 HK$ til at købe månekager for. Og dagen efter fik vi en tilsvarende kuvert af lederen i en af de andre afdelinger. Så nu kan vi simpelthen købe så mange månekager, at vi vil kunne kaste op fra nu af og til jul! – Men vi kan heldigvis også lade være!

Festlighederne kulminerede i en overdådighed af lys, glimmer, lamper i alle størrelser og udgaver inde i Victoria Park.

Vi tog derind torsdag sidst på eftermiddagen, hvor der var musik og optræden på mange forskellige scener.

Men vi kan betro jer, at vi ikke var de eneste, der havde fået den idé at tage i Victoria Park! Ud på aftenen var det absolut ikke et sted at være for folk med tendens til klaustrofobi!

Fredag var fridag. Vi fejrede fuldmånen og festen ved at gå ned af bjerget til Sha Tin, hvor vi fandt en god restaurant og spiste en god middag. Bagefter gik vi en tur i Sha Tin Parken, hvor festlighederne fra torsdag aften i Victoriaparken fortsatte, men i et lidt lavere gear og med knap så mange mennesker.

Vi har i den forløbne uge også haft hele staben fra Christian Center til eftermiddagskaffe/the og dansk hjemmebag, boller, nøddetærte m. is, muffins og småkager. Det er tydeligt, at de synes danskere og nordmænd har en særlig evne til at skabe hygge, - og de NYDER det!

Vi synes også, der er ved at være mere struktur på, hvad vi skal lave og hvornår. Forleden dag havde vi en meget god snak med chefbibliotekaren på præsteseminariet.

De mangler i allerhøjeste grad medhjælpere, så det var meget velkomment, hvis vi ville komme og hjælpe dér et par gange om ugen. Vi skal også på mandag ned på et større bibliotek i byen for at hjælpe med at sortere nogle gamle tidsskrifter fra deres arkiver, da de ikke selv kan afgøre, om de er danske, norske eller svenske.

Nogle af de studerende på præsteseminariet er her på et stipendium fra Tao Fong Shan. De kommer fra fastlands-Kina, Myanmar, Cambodia m.fl. Vi har indtryk af, at man meget gerne vil, at vi tager os særligt af dem, da mange af dem ikke derhjemme har mulighed for at komme i et kristent fællesskab eller i det hele taget møde kristne mennesker andre steder fra og høre om forholdene dér. Flere af dem er desuden ikke særlig gode til engelsk. Et af formålene med at invitere dem ned til os er derfor, at give dem mulighed for at øve sig i at kommunikere på engelsk.

I dag, lørdag, har vi været inde i Kowloon bydelen for at købe nogle bøger og kort. Og sandelig om ikke det lykkedes at finde alt, hvad vi ønskede.

Det lykkedes også at finde ”sømandshjemmet”, hvor den danske præst har kontor og - - - ja, han skulle vist også holde nogle danske gudstjenester i deres kirke. Det kunne vi nu ikke se noget til. Vi kunne heller ikke finde den danske præst, og det lod til, at folkene i huset dårlig nok vidste hvem han var! Der var annonceret med katolske og anglikanske gudstjenester, - men ingen på dansk!

Vi gik også en tur ned på det store, flotte kunstmuseum med både gammel og ny kinesisk kunst. Det var

meget spændende, - og så lå det utrolig flot lige ned til vandet, - næsten lige så flot som Museet for Religiøs Kunst i Lemvig!

Og så skal I næsten lige have ugens abe-rapport. Forleden middag da vi kom hjem, myldrede det med aber alle vegne, oppe og nede.

De sprang rundt på vores tag og balancerede af sted på de elektriske ledninger ind til huset. Selvom der er både pigtråd og spidser på gitterlågen ind til grunden, så spankulerede de stolt af sted øverst oppe på både pigtråd og spidser!

Vi skyndte os ind i huset og lukkede døren. Nogle af aberne kikkede ned fra taget og ind til os, og ærlig talt morede det os at se dem rutsche baglæns ned ad et plasticrør, som fører ind til huset.