"Han, som kan stormen binde - - - "

Lørd. d. 28. sept.

Jeff Shu, en af lederne på Tao Fong Shan, spurgte i sidste uge, om vi havde lyst til at tage med ud i en kirke, hvor han skulle prædike søndag formiddag. Det var en luthersk kirke, hvor han tidligere var præst. Det ville vi gerne og mødte så ham, hans kone og datter neden for bjerget her og kørte i div. busser ud i den nordlige del af Hong Kong til Kwai Yan Church, som er en sal i en skole, der er indrettet til kirkesal.

Bagvæggen er et stort spejl, og da vi spurgte hvorfor, sagde de: ”Jo, så er kirken mere velegnet til danseundervisning!” :-)

Det var en meget god oplevelse at møde menigheden dér. Hjælpsomme og opmærksomme på alle måder. Det er lidt sjovt at stifte bekendtskab med forskellige dele af byen. De allerfleste bor jo i huse, som står på højkant. Små lejligheder er der. Og dyre! Ufatteligt, at så mange har råd til at bo i Hong Kong.

Mange HAR rent faktisk heller ikke råd, men gør det alligevel, og det ses tydeligt på standarden af bygninger, ja, hele kvarterer bærer præg af fattigdom. Det gjorde denne bydel nu ikke.

Efter gudstjenesten blev vi inviteret med ud at spise frokost på en restaurant. Det var rigtig hyggeligt, lækkert og meget kinesisk.

Naturligvis snakkede vi også om tyfonen, som var undervejs. Allerede fra morgenstunden var der udsendt advarselssignal, L3, som betyder, at man skal være opmærksom og forberede sig. Jeff sagde, at ”borgerne i Hong Kong ELSKER tyfoner, for så får de som regel en fridag!” Men han tilføjede dog, at denne øjensynligt var værre end normalt. Ud på eftermiddagen tog vi derfor hjem, for at være klar, når USAGI bragede ind på kysten. Da var advarselssignal L8 allerede udsendt, som er det højeste, og som betyder at alt lukkes ned. Kun hoteller er åbne for gæsterne.

Egentlig var det en underlig fornemmelse ikke at måtte gå ud, men bare sidde og vente på, at det skulle gå løs. Fjernsynet ”beroligede” os med, at det var den værste tyfon i de sidste 34 år! Ud på aftenen kom regnen så. Spandevis af regn! – og så tyfonen, som fik træerne til at danse og sveje helt vildt. Hele natten bankede grene og kviste ned på vores bliktag, så det larmede. Men huset holdt! – og helt ærligt, så var vi heller ikke spor utrygge eller bange, men sang i vores stille sind, at ”Han, som kan stormen binde, hvem bølgen lyde må” – han kan vel også styre en tyfon!

Men kønt så det ikke ud næste morgen her rundt om huset. Værre var det oppe på ISCS (Institute of Sine-Christian Studies) hvor en stor gren havde smadret noget af taget. Og så er det jo trods alt kun døde ting. Vi må være taknemmelige for, at ingen her i Hong Kong mistede livet, - som over 20 mennesker gjorde lidt her nord for. Sandsynligvis fattige folk, som ikke havde råd til en ordentlig bolig!

Men hvor er vi privilegerede! Da vi tirsdag kom hjem fra arbejdet, var der ryddet op og fejet rundt om vores hus. Fantastisk!

Tirsdag formiddag arbejdede vi oppe på præsteseminariets bibliotek med at reparere gamle bøger. Vi har lovet at hjælpe deroppe et par gange om ugen, - hvis ikke der er andre og vigtigere opgaver, vi skal tage os af.

Om eftermiddagen var vi i lufthavnen for at hente en svensk præst, Dag Bjärnhall, som skal være her og studere i seks uger. Han er en meget rar fyr, som vi straks faldt rigtig godt i snak med, og som vi glæder os til at være sammen med i nogle uger.

Onsdag aften var vi inviteret med ind i Hong Kongs største moske, ”Kowloon Masjid”, til ”Inter Religious Fellowship”. Der var repræsentanter for alle mulige og umulige religioner og trosretninger. Birgit og de kvindelige studerende, som var med, blev ”klædt ud” som muslimer.

Aftenens tema var ”Bøn for fred i Mellemøsten”. På indbydelsen stod der: ”Der er ingen vej til fred. Fred er vejen!”

Først blev vi budt hjerteligt velkommen af imam Mohammad Arshad, som først fortalte om, hvad koranen siger om ”fred”. Derefter havde moskeens ”menighedsrådsformand” et indlæg, hvori han understregede vigtigheden af at respektere hinandens forskelle, men også være opmærksomme på alt det, vi er fælles om. ”Alle religioner ønsker fred, og når der alligevel ikke er fred, er det ikke religionernes skyld, men som oftest fordi folk er fattige, uoplyste, grådige og p.gr.af politisk magtbegær!” sagde han. Og det har han uden tvivl ret i.

Kl. 20 blev vi inviteret med ovenpå i den store moske, hvor der var bøn, og hvor mange mænd kom og stillede sig i rækker, bøjede sig og knælede osv., - alt sammen ledet af imamen. Vi gik så nedenunder igen, hvor der blev serveret aftensmad, og imamen forklarede, hvad det var, vi lige havde overværet. Derefter var der mulighed for at stille spørgsmål og diskutere. Der kom også længere indlæg fra en hindu, en jøde, en fra Moon-bevægelsen og vores egen præst, John LeMonde, som var medarrangør. Alt foregik i en gemytlig og venskabelig tone. Det var en MEGET spændende aften.

Hver måned mødes man og diskuterer og lærer hinanden at kende. Næste måned skal vi mødes i den orthodokse kirke til et tilsvarende arrangement. En rigtig god idé!

Torsdag var vi med John LeMonde på besøg i forskellige buddhisttempler. Først i Wong Tai Sin Templet, hvor ”folkereligiøsiteten” rigtig kom til udtryk.

Derefter i Chi Lin Templet, som var helt modsat.  Det var uhyre fredfyldt og smukt og med en park så flot med masser af bonsai træer.

Man gjorde meget ud af ”Feng Shui” principperne, hvilket betyder, at der skal være harmoni og balance overalt. Det var en uhyre spændende dag, hvor John LeMonde forklarede om de forskellige ting, vi så og oplevede undervejs.

Selv er han ikke et øjeblik i tvivl om, at der er rigtig mange lighedspunkter i de forskellige religioners måder at praktisere deres religion på, - hvor forskellige de end ser ud, - og at vi grundlæggende søger den samme Gud, som vi alle sammen er børn af. Spændende er han at tale med!

Fredag morgen kl. 7 var vi til en Taizé-inspireret nadvergudstjeneste i vores lille kirke. Det er tidligt at skulle op, men utrolig fredfyldt og afstressende at være med til. Bagefter var vi oppe at hjælpe på biblioteket, - dog ikke ret længe, da der var møde med repræsentanter for alle afdelinger, så vi kunne blive orienteret om, hvad der sker de forskellige steder og hvilke gæster, der kommer i nærmeste fremtid. Vi talte en del om de studerende fra Kina, som er her på et stipendium, og som man meget gerne ser, vi tager os særligt af. Ligeledes var de meget interesserede i at høre, hvis vi havde forslag til forbedringer af vores egen arbejdssituation og tilværelse i det hele taget.

Fredag skulle vi hente fotoapparatet, som var til reparation, - men det viste sig, at det stadig ikke var i orden. Øv! I stedet tog vi så med en af de ansatte ud at spise på en kinesisk restaurant med madtraditioner fra Sichuan Provinsen, som er kendt for meget stærkt krydret mad med en masse chilli i. Det smagte nu rigtig fint og koster næsten ingenting, 150 kr. for os alle tre incl. drikkevarer!

Birgit bruger en del tid på at passe blomster, plante om, vande og sætte frem på strategisk rigtige steder, så der bliver en god ”feng shui!” Kineserne synes, det er fantastisk, som hun kan.

De kan godt se, det er flot, at der bliver sat blomster og planter rundt omkring, men de har ikke selv begreb skabt om, hvordan man gør, så hun er hurtigt blevet blomsterekspert, - og elsker det.

Vi håber, at det ikke kun er blomsterne, der fremover vil trives og gro, men at I også trives og har det godt derhjemme. Vi ønsker alt godt herfra!

Kærlig hilsen

Birgit og Erik