Meget er højt i Hong Kong!

Tao Fong Shan, lørdag d. 5. okt.

Der er meget, der er højt i Hong Kong. Huse, bjerge, - ja, selv lydniveauet! Og når vi tænker på alt det, vi har oplevet de sidste par måneder, bliver vi også selv helt ”høje”.

I søndags tog vi over på Hong Kong øen med den gamle færge fra Kowloon og gik/stod/kørte op ad

verdens længste rullende trappe. En oplevelse i sig selv bare at stå og betragte byen, gaderne, forretningerne, de små gyder og baggårde.  Hvor må det være nemt at være rørlægger eller VVS mand i Hong Kong, hvor det aldrig bliver frostvejr.

Det hele klistres bare uden på huset.  Kønt er det ikke, - men det fungerer sikkert!

Og så har vi i denne uge haft besøg af Øystein Thelle og hans familie fra Norge, 12 ialt. Han er nu 73 år, men har været barn her på Tao Fong Shan. Hans far, Notto Thelle, skal have en stor del af æren for, at Tao Fong Shan overhovedet blev bygget. Vel var det den norske præst og missionær, Reichelt, der havde visionerne, men selv var han for upraktisk til at omsætte dem til virkelighed, så hvis ikke han havde haft bl.a. Notto Thelle som medhjælper, havde der sikkert ikke været noget center i dag. Øystein ville nu gerne vise sin familie stedet og også selv høre lidt om, hvad der foregik i dag.

Vi inviterede så hele familien hjem til kaffe/te. Jeg fortalte om TFS, som det er i dag, og han fortalte til gengæld noget om, hvad han kunne huske fra sin barndom her i 40´erne. Det var meget spændende og en historisk chance at få lov til at komme så tæt på stedets historie.

Mandag eftermiddag havde vi hele staben fra ISCS (Institute of Sino-Christian Studies) til kaffe/te.

Det er alle dem, der står for at oversætte teologiske lærebøger og litteratur til kinesisk, så de kan bruges på kinesiske universiteter på f.eks. filosofistudiet. Og her til aften kom en professor fra et af universiteterne i Beijing og sagde, at han desværre ikke kunne den dag alle de andre fra ISCS besøgte os, men det ville han forfærdelig gerne, så vi inviterede ham straks med hjem, - og så gik den aften.

Vi føler absolut ikke, den var spildt. Tvært imod er det et uhyre privilegium at få lov til at møde så mange spændende mennesker.

Tirsdag var der ”National Day”, så da holdt vi fri og fejrede, at Mao i d. 1. okt. 1949 udråbte Den Kinesiske Folkerepublik. Det fejrede vi ved sammen med Dag Bjärnhall, den svenske præst, at tage Metroen til Lantau Island, den største ø i Hong Kong, og her tage svævebanen op til ”Den store Buddha”og det nærliggende Po Lin Tempel.

Det er en rigtig spændende tur, som tager næsten ½ time. Gulvet i kabinerne er af glas (hvis man ønsker det, - og tør det!), så man kan sidde og kikke ned på vand og skov og veje, man svæver hen over. Der er en fantastisk udsigt ud over øen med lufthavnen, som ligger lige i nærheden.

Den store Buddha er en 24 m høj broncestatue, som kan ses vidt omkring. Og den er virkelig stor!

Herfra tog vi så en bus til Tai O, en lille fiskerby på sydvestkysten af Lantau Øen. Mange huse her er bygget på stolper ude i vandet, og rundt i de snævre små gader sælges alle mulige slags fisk og havdyr.

Vi gik ind og spiste frokost på en restaurant med en masse mennesker og en masse larm, – noget af en oplevelse, må man sige!

Fra Tai O gik turen så igen med bus tværs over øen til Mui Wo, hvorfra vi tog færgen tilbage til Hong Kong Øen, og derfra Metro-banen hjem. Endnu en rigtig god og spændende dag var det. Så vi kan da ikke andet end glæde os over, at Mao fik udråbt den Kinesiske Folkerepublik, – så vi fik en fridag!

Torsdag eftermiddag havde vi besøg af alle de ældre og pensionerede folk her rundt omkring, som har arbejdet en stor del af deres liv her på Tao Fong Shan. De fleste taler kun kinesisk, så Chiyan, chefens sekretær, kom og var med som tolk. Men kort efter vi var startet, kom chefen, Jacob, også selv, så han overtog tolkningen.

Vi havde fornemmelsen af, at de syntes, de havde haft en vældig eftermiddag, både med alt det danske bagværk og med at høre om, hvem vi er og se billeder af vores familie osv. Og selvfølgelig spurgte jeg dem også ud om deres liv her på stedet.

Fredag formiddag blev det ikke til meget med at reparere bøger på biblioteket, da der var offentlig forelæsning på LTS (præsteseminariet) ved en professor i Ny Testamente, Karl Olav Sandnes, fra Oslo, som var her som lærer fra 1990-93. Han lavede en meget spændende gennemgang af beretningen om Jesus, der stiller stormen på Genesaret Sø.

Bagefter var der så en ikke mindre spændende diskussion.

I dag, lørdag, har vi igen leget turister sammen med den svenske præst, som er her i 6 uger. Vi gik op til "The Peak", udsigtsstedet vi tidligere besøgte efter mørkets frembrud.

                                                                     - Nu med hat!
Det var en anstrengende tur derop, så vi følte virkelig, vi havde fortjent frokosten med en god Vietnamesisk øl til.

Undervejs slog vi et par svinkærinder rundt i de små spændende sidegader, bl.a. også til Man Mo Templet, hvor vi fik en snak med nogle af buddhisterne om, hvad det var, de lavede, hvad de bad for, og hvorfor de gjorde, som de gjorde. Vi fik her bekræftet, at der i de fleste mennesker ligger de samme længsler, håb og ønsker, hvad enten man er opvokset i et kristent eller buddhistisk miljø. Meget interessant var det!

Sidst på eftermiddagen besøgte vi det imponerende ”Hong Kong Convention- and Exhibition Centre”, (”Hong Kong Kongres- og Udstillingscenter”). Det ligger på Hong Kong øen helt ud til vandet og ligner nærmest et operahus. Der var lige åbnet en kunstudstilling, så vi fik et glas champagne med og så den spændende udstilling og bygning.

Ellers er en del af ugen for mit vedkommende gået med at skrive prædiken (på engelsk!) Jeg skal i morgen, søndag, prædike i den lille ottekantede kirke, ”Christ Temple”, ved gudstjenesten for den engelske menighed. Det synes jeg kan være helt spændende og er da noget af en udfordring. Det er foreløbig aftalt, at jeg skal prædike 5 gange i løbet af de kommende måneder.

Nu skræpper vores lille gekko igen op ude på muren uden for døren. Den har vi ”fornøjelse” af hele aftenen og natten. Utroligt, at et så lille dyr kan ”gnække” så højt.

Men der er meget, der er højt i Hong Kong.

Alt godt herfra!

Birgit og Erik