Det forbistrede Babelstårn!

Tao Fong Shan, d. 19. okt. 2013

Der er i hvert fald én ting, jeg ville gøre anderledes, hvis vi kunne starte forfra på verdenshistorien. Jeg ville aldrig have begyndt at bygge det forbistrede Babelstårn! Det var jo grunden til, at der kom alle de sprog, så folk ikke længere forstod hinanden, - og tårnet derfor aldrig blev færdigt. Men jeg kan betro jer, at der siden er bygget mange Babelstårne, i hvert fald her i Hong Kong, - også selvom folk stadigvæk ikke forstår hinanden. Og det er bare SÅ ÆRGERLIGT!

Som nu forleden aften, hvor vi havde besøg af nogle rigtig spændende mennesker. De underviste alle fire ved forskellige universiteter inde i fastlands-Kina. Det var meget vigtigt for de to yngste at fortælle, at den ældste, You Xi-lin, var en meget dygtig og meget berømt professor, direktør for kinesisk sprog- og litteratur Departementet ved Shaanxi Universitetet i Xi´an (yderst til venstre). Han kunne bare ikke tale engelsk! Ærgerligt, ærgerligt!J 

Man kunne mærke, at både han og hans kone var nogle rigtig spændende, kvikke, vidende og selvstændigt tænkende mennesker. - Men måske var det ikke ham, der ikke kunne tale engelsk?  Måske var det os, der ikke kunne tale kinesisk!? Men hvor ville det have været spændende at kunne tale noget mere direkte med ham. Heldigvis kunne de yngste en del engelsk, specielt hende der hed Pingping, (nr. 2 fra højre) så vi trods alt fik en meget spændende aften.

You Xi-lin var meget optaget af den plakat, vi har med fra Museet for Religiøs Kunst i Lemvig, med et billede af Storm P. 

Han ville meget gerne komme en af dagene og fotografere billedet, så han kunne bruge det i sin undervisning på universitetet. Det er også et fantastisk billede, som jeg selv har brugt at snakke ud fra, når vi har haft studerende på besøg. Og mon ikke ens tolkning af billedet bliver helt anderledes nærværende og påtrængende, når man kommer fra Kina? Jeg er overbevist om, at den lille, selvstændigt tænkende vagabond kommer til at repræsentere idealet, drømmen.

Sjovt var det også at høre en kinesisk professor i sprog og litteratur fortælle om kinesernes forhold til H.C.Andersen. At han var kendt og afholdt af mange i Kina, vidste jeg godt, men at han i den grad havde påvirket den kinesiske tankegang og  ”folkesjæl”, som han sagde, var jeg ikke klar over. Han genfortalte kort flere af H.C.Andersens eventyr for de øvrige, og da han fortalte om ”Pigen med svovlstikkerne” sprang tårerne ud af øjnene på ham. Han elskede H.C.Andersen og havde hørt hans eventyr lige fra han var barn. Noget af det, der betød rigtig meget for ham, var, at H.C.Andersen ofte fortalte om de fattige og små i samfundet, som alligevel havde værdi. ”Den grimme ælling” f.eks. som blev til en smuk svane. H.C.Andersen havde givet mange kinesere HÅB i ellers svære tider. Men han vidste ikke dengang, sagde han, at H.C.Andersen fortalte sine eventyr på baggrund af en kristen kultur og tankegang, men det havde han senere fundet ud af, og det havde sat ham i gang med at studere kristendommen, så han i dag også er leder af universitetets ”Institute of Christian-Cultural Studies”. – Tja, Guds veje er mangfoldige!

Som I sikkert kan forstå, har vi mange gæster, som allesammen gerne vil smage hjemmebagt, dansk kage og småkager. Derfor går der meget tid for Birgit med at bage, - men jeg tror, hun nyder det. 

I mandags fejrede kineserne ”Chung Yeung Festival”. Det er fridag, og den dag mange besøger deres forfædres grave. Forfædrene ”lever” helt anderledes med i kinesernes hverdagsliv. De brænder kunstige papirpenge af, så de også i den næste verden har noget at ”leve” for, og de ofrer frugter og blomster og sørger i det hele taget for at stå sig godt med den åndelige verden. Vi tog i stedet ud på ”Lamma Island”, som er en af de største øer i Hong Kong. Det tog ca. ½ time med catamaran-hurtigfærgen fra midt i Hong Kong. 

En spændende ø er det, som også har bevaret noget af det gamle kinesiske præg. Desværre var vi ikke de eneste, der havde fået den gode ide at tage til Lamma øen, men det bliver man nødt til at vænne sig til, at der er mennesker, mennesker, mennesker overalt. 

Meget markant på øen er det enorme kulfyrede kraftværk, som leverer strøm nok til hele Hong Kong. Det har tre kæmpestore skorstene, men man ser aldrig røg komme ud af dem. Der må være et særdeles godt filter indbygget. 

Efter at have spist frokosten i den lille by, Yung Shue Wan, gik vi tværs over øens højderyg til Sok Kwu Wan på den modsatte side af øen. 

Heldigvis gik der en hurtigfærge tilbage kort tid efter, vi var ankommet til den lille by, så dér var vi igen heldige.

Endnu en af ugens store oplevelser havde vi fredag aften, hvor vi var inde i Hong Kong Cultural Centre for at se ballet sammen med vores svenske ven, Dag. Vi spiste først en rigtig god middag på en meget fin restaurant inde i Kulturcentret. 

Det var oppe på 4. etage med udsigt over vandet til Hong Kong-øen. Rejer, svampe, kæmpe-tigerrejer, lotus-rødder i skiver og mangosovs, te og snacks, - 80 Dkr pr. person for det hele, incl. hvidvin! Men det skal siges, at det så også var en af de dyre restauranter!

Inden forestillingen fik vi en kop kaffe på Starbuck kafferestaurant. Her kunne jeg se, at damen ved siden af mig læste noget svensk på sin Ipad, så jeg hviskede til vores svenske ven, at det vist var en af hans landsmænd/(-kvinder). Han spurgte hende så, om hun var svensk. Det var hun og ejendommeligt nok leder af Hong Kong-balletten. Ligesom vi, skulle hun derfor også ind at se den russiske ballet fra St. Petersburg opføre ”Anna Karenina”. 

Det var mageløst godt! Sjældent har vi haft så stor en oplevelse i noget teater. Balletten er lavet efter Leo Tolstoys roman af samme navn og sat til musik af Tchaikovsky. Den handler om et trekants-kærlighedsdrama, som beskriver, hvordan kærlighed kan føre til både lykke og ulykke og stiller bl.a. helt nutidige spørgsmål til, om det altid er det rigtige at forfølge kærligheden/forelskelsen, når den dukker op i et ellers lykkeligt ægteskab, som kærlighed til en tredjepart. Det gør Anna Karenina, - og ender med at begå selvmord! Det var en af de virkelig stærke oplevelser, - medrivende, bevægende, flot!

Heldigvis er ballettens sprog internationalt og ikke forbistret af babel-forvirringen!

Vi gik så en tur i den lune aftenluft langs havnefronten og nød de mange lys og ”high-rise-buildings”, som man hver gang imponeres over.

Til februar håber vi meget at kunne vise nogle af jer nogle af de mange mange spændende ting. Det glæder vi os til, - og så vil vi til den tid snakke et sprog, som vi alle sammen forstår!

Alt godt herfra!

Birgit og Erik