Borger i to helt forskellige verdener!

Tao Fong Shan, lørdag d. 7. sept.

I dag fejrer Birgits bror og min søster guldbryllup. Det er nu lidt underligt, at man er afskåret fra at være med til det, - men det vidste vi jo i forvejen, at det at tage så langt væk i så lang tid, det er ikke bare at rejse ud til en hel masse gode oplevelser, men det koster også noget på hjemmefronten! Vi er dog så privilegerede, at vores familie har god forståelse for det, - og tak for det!

Det er næsten som om man er blevet borger i to verdener. Forleden dag fik vi et midlertidigt identitetskort.

 En af medarbejderne på kontoret sagde med glæde i stemmen: ”Så er I blevet rigtige borgere i Hong Kong!” Det havde vi ikke forestillet os for bare et år siden, at vi skulle blive borgere flere steder på denne jord, men på den anden side er det da egentlig hel rart at vide, at man er officielt anerkendt som fuldgyldige medlemmer af det samfund, hvori man bor. J

På samme måde føler vi os på alle måder anerkendt som fuldgyldige medlemmer af staben her på Tao Fong Shan, - og fuldgyldige medlemmer af menigheden her ved kirken. 

Dér møder vi utrolig mange spændende og rare mennesker. Mange kommer nede fra byen her op på bjerget, og er med til gudstjenester i vores lille, meget smukke, ottekantede kirke. Det er jo ikke tilfældigt, at den på flere punkter minder om ”Himlens Tempel” i Beijing, hvor kejseren på hele folkets vegne sørgede for at holde forbindelsen til de himmelske magter ved lige. Kirken her hedder derfor også ”Christ Tempel”.

Vi har nogle søndage været til gudstjeneste i den kinesiske menighed her, og sidste søndag var vi til gudstjeneste i den engelsktalende menighed. Den ledes af en amerikansk præst, John LeMonde, som er fantastisk inspirerende og hjælpsom på alle måder. Vi har et ugentligt møde med ham, hvor vi kan drøfte alt, - ikke bare det, der har med vores arbejde at gøre, men også få gode råd og hjælp i alle mulige praktiske spørgsmål. Det er guld værd! – også guld værd bare det at møde et menneske, der er så åbent, accepterende, spørgende, givende. 

Jeg tror, det er fordi, han ser hvert eneste menneske som skabt i Guds billede og derfor uhyre værdifuldt, - og det gælder hvad enten medmennesket er buddhist, kristen, taoist, muslim eller - - - - ja, for der er jo nok at vælge imellem!

Forleden dag besøgte vi et buddhisttempel, Man Mo Templet, ovre i den gamle del af Hong Kong. 

Der hænger runde røgelsesfigurer, der ligner kineserhatte, overalt i loftet, så luften er tyk af røgelsesos, og der lugter af røgelse helt ud på gaden. Vi må indrømme, at vi ikke forstår ret meget af, hvad der foregår sådan et sted, - alle de mærkelige figurer og alle de mærkelige ting folk foretager sig! 

I hvert fald for os at se ”mærkelige”, men for dem dyb alvor. John LeMonde, som har god kontakt til flere buddhister, har lovet at besøge forskellige buddhisttempler sammen med os og forklare noget om, hvad vi ser, og hvad der sker, - set fra et buddhistisk synspunkt. Det tror vi kan blive spændende.

Forleden dag var vi en tur på markedet i Tai Way. Noget supermarked kan man vist ikke kalde det, men man kan får næsten alt, hvad man har brug for i husholdningen, - og lidt til!

På gaden udenfor var nogle arbejdere i gang med at sætte stillads op omkring et hus på ti etager. Der skal i sandhed gode nerver og stor erfaring til for at være stilladsarbejder i Hong Kong! For os at se var det udelukkende bambusstokke, der blev bundet sammen med plasticstribs. Der må gå nogen til ved den slags arbejde! Arbejdstilsynet har i hvert fald ikke været på besøg på dén arbejdsplads!

I går var vi på udflugt hele dagen med alt personalet fra Tao Fong Shan. Vi mødtes ved en båd, der var lejet til formålet, nede ved en af kajerne i Kowloon. 

Herfra gik turen så ud til en af de større øer, Lantau Island, hvor vi var oppe at besøge et katolsk munkekloster, hvor der bor trappistmunke, som er kendt for ikke at tale, - så der er sikkert meget stille! Munken vi talte med, var nu en festlig og meget talende fyr, som fortalte om klosterets historie. Derefter sejlede vi ud til en meget lille ø, Peng Chau, hvor vi spiste frokost på en restaurant. 

Vi gik så en tur i den lille by, som har bevaret meget af det gamle kinesiske præg. Et spændende og anderledes miljø. 

Herfra sejlede vi ind i en bugt, Discovery Bay, hvor vi gik i land ved en fin badestrand, og hvor der er mange nye højhuskomplekser og restauranter, meget vestligt prægede. I høj søgang gik turen så tilbage til udgangspunktet, 

hvor vi lagde til lige neden for en af verdens højeste bygninger. Dejligt afslappende og dejligt at lære personalet bedre at kende.

I dag strålede solen fra en skyfri himmel, så vi besluttede at gå en tur op i bjergene her bagved. Der er lavet rigtig mange ture, stier, trapper, rundt omkring i bjergene, og der er mange, der bruger at ”hike” rundt omkring i den fantastiske natur, hvor man fra mange bjergtoppe og bjergstier kan kikke ned i dalene og se de kæmpehøje boligblokke strække sig op mod den renere luft.

Men vi havde ikke fået tilstrækkeligt med vand med, så vi nåede ikke helt så langt, som vi havde regnet med. Til gengæld kunne vi sikkert have fået adskillige liter sved, hvis vi havde vredet T-shirt og bukser. Jeg gik med paraply en stor del af tiden, - ikke for regn, men for solen. UV-strålingen fra solen er særdeles høj. Nogle dage over 12, hvilket betyder, at man ikke som derhjemme kan ligge og tage solbad, men tvært imod må beskytte huden så meget som muligt. Men herligt er det så at komme her hjem i vores lille hus og få et livgivende brusebad.

Vi har heroppe i butikken købt et vægtæppe med motiv fra lignelsen om ”de 10 brudejomfruer”, som ikke havde sørget for olie til deres lamper. De havde ganske enkelt ikke forberedt sig, - og det havde vi heller ikke i dag, for vi havde ikke sørget for at få nok vand med! 

Men så ka´ vi lære det, ka´ vi!!! – og sådan lærer vi heldigvis noget hver eneste dag. Herligt!

Kærlig hilsen fra

Birgit og Erik