Lotusblomst og lotuskors

Tao Fong Shan, lørdag d.9. nov.

Kære familie og venner!

En buddhist skriver: ”Forestil dig, at du er et lille lotus-frø begravet i mudderet på bunden af en lotus dam. Der er mudder overalt omkring dig, og du kan føle det tydeligt. Over dig og over denne mudrede pøl af mudder og snavs er solskin og luft. Men du er ikke modløs, så du begynder din rejse mod overfladen.

Med et beslutsomt hjerte, begynder du at vrikke i jorden . Du slår rødder dybt, dybt ned i mudderet . Din lille stilk vokser langsomt op. Pludselig, - "pop ", så er du ude af mudderet! Din stilk vokser højere og højere, højere og højere. Du stiger langsomt op, kæmper mod det mudrede vand. En skønne dag er du ude af den mudrede dam! Du strækker dig op mod lyset og den varme sol, som skinner ned på dig.

Din lotus knop begynder at vokse på toppen af ​​din stilk. Den udvider sig og vokser sig større og større. Til sidst brister den i fuldt flor. En lotusblomst . Du står smukt over det mudrede vand, ikke snavset af mudderet, hvorfra du er vokset. Du er ren, duftende og smuk.

Alle, der ser dig, undrer sig over din skønhed. Din vilje til at vokse ud af den mudrede dam minder dem om Buddha og hans rejse mod sand oplysning. Buddha, der som en lotusblomst er fast besluttet på at vokse ud af de mudrede omgivelser, der er tilsmudsede som lidelser i livet. Han har gjort alt, hvad der skal gøres, og han viser os, at vi alle kan gøre det også. Vi kan være tilsmudsede, men vi har alle potentiale til at vokse ud af vores tilsmudsning og opnå visdom, ligesom Buddha.

Du er dermed blevet en smuk, ren lotusblomst, og din rolle er nu at minde folk om at hæve sig over deres snavs og lidelser, ligesom du selv har hævet dig over det mudrede vand og ikke mere er snavset til af det mudder, hvorfra du er vokset.

Ligesom en lotusblomst, der vokser ud af mudder og blomstrer over overfladen i mudret vand, kan vi alle hæve os over vores tilsmudsning og lidelser i livet.”

Sådan er buddhistisk filosofi. Du skal selv kæmpe dig ud af dine lidelser og verdens snavs og nå til den sande indsigt om livet og tilværelsen. Det er baggrunden for, at der i buddhistklostre er en lotusdam.

Det er der også på centret her, og Reichelt, den norske missionær, som grundlagde centret, brugte lotusblomsten som logo for centret, - men midt i lotusblomsten i logoet var plantet et kors.

Reichelt ville dermed sige, at for buddhister og alle andre, som kæmper med at finde sandheden om livet og tilværelsen, kommer korset som symbol for den Sandhed alle søger. ”Jeg er vejen, sandheden og livet”, siger Jesus om sig selv. Derfor blev korset plantet midt i lotusblomsten, fordi Kristus er Sandheden også til buddhister.

Dette lotuskors genfinder vi mange, mange steder her på centret. Aller tydeligst måske på alteret i Christ Temple. I begyndelsen af den kinesiske gudstjeneste bæres også et lotuskors ind i kirken, og går man ned i krypten under kirken, finder vi igen lotuskorset i vinduet.

På døbefonten i Christ Temple ser vi lotusblomsterne der kæmper sig vej op gennem det mudrede vand, - og ”pop” , så en skønne dag kommer de op til dåbsfadet, til korset, som bliver tegnet for ansigt og bryst.

Øverst på døbefonten står en pagode i buddhistisk stil. Det er vigtige løfter, der bliver afgivet sådan et sted, som når forelskede par bliver forlovet, og det er her de senere i livet mødes og minder hinanden om de afgørende ting i deres fælles liv. Pagoder er ikke specielt bygninger til minde om de døde, men bygninger, hvor de døde kan mindes og således være en del af livet her og nu og bidrage med den kærlighed og det sociale liv, de har vist os. For buddhisten er det selvfølgelig også et sted, hvor man mindes om Buddha og hans liv. Som kristne mindes vi om vores dåb og hvad Kristus har givet os.

Søndag aften havde præsten for den kinesiske menighed, Helen Wong, inviteret os med til en koncert, ”Men in Jazz”. Det viste sig at være et socialt projekt, som Hong Kongs Lutherske kirker stod bag, - et musikprojekt, hvor pensionerede mænd kunne komme og lære at spille på et instrument. De fleste af de mænd vi hørte, havde kun spillet i to år, (og det lød også derefter!!!), - men når man så den glæde og alvor, hvormed disse mænd gik til opgaven, kunne man ikke andet en glæde sig.

De følte pludselig, at de var noget. Tænk, at få lov at spille i en stor flot koncertsal! De fleste har sikkert arbejdet, arbejdet, arbejdet hele deres liv og aldrig fået lov at være kreative på nogen måder. Der var nogle rørende beretninger fra nogle af mændene, som fortalte om, hvordan dette projekt havde ændret hele deres tilværelse. De havde fået venner for livet, og deres familieliv var blevet et helt andet. Børnene og konerne havde pludselig opdaget nye og positive sider ved deres fædre og ægtefæller, så livet for dem også var blevet helt anderledes. Spidserne fra de politiske og kirkelige institutioner holdt taler og alle ”musikerne” fik diplomer og blev fotograferet, - og  ja, det hele tog over fire timer. Men når man tænker på værdien af sådan et projekt, kan man vel nok ofre fire timer på det!

Sidste søndag var vi ellers til dansk gudstjeneste. Det foregik i ”Mariners Club”, som ligger helt ude vestpå i containerhavnen. Der er et ”dansk lokale” og et rum indrettet som kirke, ”St. Paul’s Church”. J  ”Når pengene i kisten klinger, straks - - -får vi englevinger!” – Nej, det var vist ikke sådan Johan Tetzel sagde i begyndelsen af 1500-tallet!

Vi mødtes med mange andre danskere i det danske rum og gik så ned i kirken til gudstjeneste ved  den danske præst, Hans Aage Koller. Bagefter var der så dansk frokost med alt hvad dertil hører. Det var alt i alt en rigtig god oplevelse.

Næste lørdag har de den årlige julebazar, hvor der efter sigende kommer rigtig mange mennesker, og hvor de også tjener penge til at drive foretagenet for til hele året. Vi har lovet at hjælpe med at sælge lodsedler

Forleden aften fik vi endnu engang lejlighed til at repetere hele vores livshistorie, da en af de præstestuderende, en pige fra München, kom for at lave et interview med os om vores ægteskab og synet på ægteskabet. Hun skulle bruge det til en opgave i pastoral-teologi. Det er rigtig hyggeligt at have tæt kontakt til de studerende dér.

I aftes var vi ude at spise sammen med Adalyn, som er hende der står for ”Art-Division” her på TFS. Hun fandt for længe siden et sted, som måske kunne reparere mit camera, som gik i stykker, da jeg tabte det. Jeg havde ikke meget tiltro til, at det ville lykkes, - og da slet ikke, da jeg så den lillebitte forretning i et snusket kvarter. Men i aftes hentede vi så apparatet, - og det virkede! J Vi har ellers kun brugt det gamle apparat, som også tager ganske udmærkede billeder, men ikke har så mange muligheder, så det var skønt!

I aften skal vi til koncert, en trommekonkurrence, inde i Kulturcentret i Kowloon. Vi aner ikke, hvad det går ud på, men det lyder da meget spændende! Og hva´ , man oplever jo kun noget nyt, når man er åben for det. Lige nu glæder vi os over at høre, at der er mange derhjemme fra, som har mod på og lyst til at tage med på rejsen herud i februar/marts. Hvis man har lyst at være med, skal man snarest henvende sig til Inge Marie Andersen, Hygum, på Email:    ima@hygum-lemvig.dk

Det første man måske tænker på, når man skal rejse så langt væk, er nok, at ”pengene ud af kisten fosser”, - men husk på, ”det vil gi´ oplevelser, så det klodser!”

Alt godt herfra!

Birgit og Erik