Lidt af hvert og meget om lidt!

Tao Fong Shan. Lørd.d.2.okt.

Vi har lige kæmpet os op ad bjerget og sidder nu og sveder. Kl. er 21, og vi har sammen med de to svenske volontører været nede i Sha Tin til farvel-middag med Grethe Raddum, den norske Areopagos sekretær, som har været her siden i tirsdags.

Jeg havde i forvejen lavet en ugeplan for hendes besøg, så hun kunne nå at få talt med lederne fra de forskellige ”units” her, både ved formelle møder, men også ved mere uformelle måltider sammen, hvor man ofte lærer hinanden bedre at kende, når det er uden for referat.  Som hun sagde nu i aften ved vores afskedsmiddag: ”Når du har mødt en person én gang, har du en ven. Anden gang du møder vedkommende, er det ”en god ven”. Tredje gang er det ”en gammel ven”.

Vigtigt er det, at der er et godt og tillidsfuld samarbejde mellem lederne her og lederne i Areopagos i Norge/Danmark, og det opnår man bedst ved personlige møder.

Grethe kom her fra et møde i Kunming i Kina, hvor der er et kunstcenter, som bl.a. Areopagos samarbejder med. Hun ankom sammen med to norske præster, som skulle videre næste dag. Men vi inviterede dem ned i vores hus om aftenen og fortalte dem om stedet her, og de fortalte om mødet, de lige havde været til i Kunming, - ja, de kunne slet ikke lade være. De var ved at boble over af begejstring for alt det, de havde oplevet. De var rigtig spændende at tale med.

Den ene var også sangskriver og lavede TV for børn med dukketeater og rigtigt teater, og den anden havde arbejdet meget med kunst og brugen af kunst i formidling af evangeliet. Spændende, spændende, - i særdeleshed fordi vi jo har lagt temmelig mange kræfter i arbejdet på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig, som vi selvfølgelig også fortalte dem om. Til foråret skal vi efter al sandsynlighed selv en tur ind til kunstcentret i Kunming. Det tror vi kan blive en god og givende oplevelse.

Torsdag aften var vi inde i en jødisk orthodoks synagoge til det månedlige møde mellem forskellige religioner og trosretninger, - først og fremmest for at møde hinanden, udveksle tanker og ideer og der igennem udbygge respekten for hinanden og hinandens tro og religion. Sidste måned var vi i en moske; denne måned altså i en synagoge og næste måned skal vi ned i den kristne, anglikanske domkirke.

En af lederne fortæller så om stedet og det, der foregår. Vi skulle for at komme ind i synagogen i forvejen indsende nummeret på vores ID-kort, og da vi kom til synagogen, skulle vi gennem en sikkerhedskontrol, som om vi skulle ud at flyve. Ak ja! – trist at det er nødvendigt! Den jødiske rabbiner (som i øvrigt var en meget spøjs fætter!) fortalte om den jødiske tro og praksis og viste os bl.a. torarullerne, hvoraf nogle er meget gamle og opbevares i fint udsmykkede foteraler.

Bagefter spiste vi sammen. Stående taffel og særdeles lækker mad.

Mandag var vi igen inde på universitetsbiblioteket hele formiddagen for at hjælpe med at finde ud af, om de gamle arkivalier fra Tao Fong Shans start er på dansk, norsk eller svensk.

Det er spændende læsning, men hvis vi skal nå at få lavet noget, har vi naturligvis ikke tid til at læse det hele.

Fredag formiddag hjalp vi på biblioteket oppe på LTS (Lutheran Theological Seminary) – hovedsagelig med at reparere bøger, som er ved at falde fra hinanden.

Det er meget tydeligt, at de studerende ikke selv har råd til at købe bøger i samme udstrækning som studerende i Danmark. Derfor bruges bibliotekerne særdeles intensivt, og de alt for få PC’er er altid optaget. Men det gør jo så også, at biblioteket er et godt sted at møde de studerende, som vi efterhånden kender rigtig mange af, - ikke mindst de internationale studerende. Mange af dem betragter os nærmest som deres bedsteforældre! – og det har vi det rigtig fint med.

Den svenske præst, som har været her i seks uger, og som vi har haft meget fornøjelse af, har i den forløbne uge haft besøg af sin datter, Kristina.

De rejser begge tilbage til Sverige i morgen, søndag, så de var forleden aften hernede til ”afskedskaffe”. Lederen af Pilgrims Hall, Yannis, og hendes mand, Daniel, som er elektronikingeniør og ansat i lufthavnen, hvor han reparerer flyvere, havde i aftes inviteret os alle fire ud at spise.

De bor på 14. etage i et højhus med 24 etager nede i Sha Tin på den anden side af floden. Først spiste vi på en restaurant i nærheden af deres hjem og var så bagefter inviteret op i deres lejlighed til en kop te. Det er første gang vi her i Hong Kong har været inviteret ud i en HK-kinesers hjem, og derfor en uhyre interessant oplevelse.

Det første, der slår en, når man træder ind i lejligheden, er, hvor lille sådan en lejlighed er. De sagde, den var 200 sq.feet, hvilket svarer til 18,5 kvt.meter. Først træder man ind i et rum med et lillebitte køkken i venstre side.  Midt i rummet træder man ½m. op på deres ”sengebund”, hvor der er siddepladser til fire nærmest i vindueskarmen.

I sengebunden er der nogle låger, hvor de formodentlig gemmer deres tøj og andet grej. Den dobbelte sovemadras er bundet op langs væggen. På nogle små reoler er bøger, blade, radio, tøj, bamser, krukker, billeder og andet ”pynt” stablet højt og lavt. Utroligt! – og så er de formodentlig nogle af de privilegerede, som har godt arbejde. De hører vel til middelklassen.

Endnu engang bliver vi bekræftet i, at vi har det helt ufattelig godt i Danmark, og at vi på verdensplan så absolut hører til de meget velstillede, - selv om vi måske ikke selv betragter os sådan, når vi er derhjemme.

Selvfølgelig er der også mange kinesere, som er stinkende rige. Nogle på grund af korruption, andre fordi de ærligt har arbejdet hårdt og tjent godt og været heldige. Men som Daniel sagde i aftes, at selvom det kun er 1% af kineserne, som er meget rige, så er 1% jo 14 millioner kinesere! Der ER rigtig mange kinesere! Det er der også her. Derfor nyder vi også at komme her op på bjerget til ro og stilhed, fred og - - - aber!

Ak ja, dem skal der jo også være plads til!

Alt godt og gode tanker her fra Fjernøsten til jer alle!

Birgit og Erik