Tao Fong
Shan, d. 4. jan. 2014
Kære alle, - familie og venner!
Man kan næsten komme i tvivl om, hvilken årstid vi er i,
når vi sidder på terrassen i 24 graders varme og lader solen bage, mens
sommerfuglene flagrer omkring. Er det sommer?
Men når man så går ned ad vejen til vores lille skovhus, "Ai Kuang Yuen", som betyder "kærlighedens lyse have", og ser, hvordan bladene har fået gule og røde farver, og man hører bladene
falde og ser nogle af træerne stå nøgne, - ja, så spørger man sig selv, om det
ikke er efterår?
I den senere tid har der været en fuglesang så helt
utrolig. Mange forskellige arter hopper omkring og underholder os med deres
sang. Forleden aften troede vi næsten, det var en nattergal, der var kommet på
afveje. Men den fugl vi ser mest til er dog den rødkindede Bul-Bul med den
karakteristiske, frække top på hovedet.
Men nej, det kan vel ikke passe, når juleknas og dronningens
nytårstale dårligt nok er fordøjet! - så må det vel være vinter? Og selvom det
er svært at overbevise sig selv om det, så er det naturligvis det, de lokale hongkongere
kalder det, - vinter!
Men uanset hvad, så håber vi, I alle er kommet godt ind i
det nye år!
Nytårsaften fejrede vi sammen med den amerikanske præst
og hans familie samt nogle lærere fra præsteseminariet. Vi hjalp hinanden med
at lave ”Jiaozi”, - nærmest hvad amerikanere vil kalde ”dumplings”.
Det er en
tynd skive dej, som klemmes sammen om
forskellige slags fyld. Hele herligheden dampkoges i 11 min. og spises så som
sådan nogle blege, våde boller. De smager faktisk meget bedre, end de ser ud
til, - men det er kun en fordel! Midt på aftenen gik vi så hjem og skypede med
nogle af børnene.
Nytårsdag gik vi ned og slentrede lidt rundt i resterne
af den gamle landsby, Pai Tau, neden for bjerget. Der er snart ikke mere
landsby tilbage.
Det er gået her som de fleste andre steder, at moderne
”high-rise” bygninger helt har kvalt de gamle, lave huse, som nu næsten
undskylder, at de stadig er her og ligger og tager plads op.
Videre gik vi over til vores ”nabo”, - De 10.000 Buddhaers
Temple, som ligger på bjergskråningen, vi kan kikke over til oppe fra vores
center.
Vi har været der før, men denne gang gjorde vi et lidt længere og
grundigere besøg. Bl.a. var det helt sjovt at se, at der blandt de nu afdøde
buddhister også har været medlemmer af De Radikale Venstre!!!
Der var mange mennesker, men da det er et stort område,
kom vi ikke til at træde skoene af hinanden. Det var lige ved middagstid, hvor
munkene gik rundt flere gange og til sidst ind i hallen, efterfulgt af en lang
række af buddhistnonner og ganske almindelige civile, som bare ville bede til Buddha
eller til nogle af de mange, som har nået den sande visdom.
Mange skulle også
lige hen og have munkenes velsignelse og stænkes med vie-vand, - eller hvad de
nu kalder det.
Man havde lyst til at vende en ølkasse, stå op på den og råbe
ud over forsamlingen: ”Hong Kong-borgere!
Jeg ser, at I på alle måder er meget religiøse. For da jeg gik rundt og så
nærmere på jeres helligdomme, fandt jeg også et alter, hvor der udmærket kunne
have stået: For en ukendt gud!
Det, I således ærer uden at kende det, det
forkynder jeg jer. Gud, som har skabt verden med alt, hvad den rummer, og som
er Herre over himmel og jord, bor ikke i templer bygget af hænder. Heller ikke
lader Gud sig tjene af menneskehænder, som om han trængte til noget. Det er
ham, som giver alle liv og ånde og alle ting; og af ét menneske har han skabt
alle folk og ladet dem bosætte sig overalt på jorden og fastsat bestemte tider
og grænser for, hvor de skal bo – for at de skulle søge Gud, om de kunne famle
sig frem og finde ham, som dog ikke er langt borte fra en eneste af os. - - -”Fra Ap.Gern.17,22- - - Paulus´tale på Areopagos i
Athen.
Hvis I ser godt efter på ovenstående billede, kan I lige
se ”Christ Temple” (vores kirke) på bakken bagved, mellem de to figurer. Jeg
synes, det er lidt tankevækkende, at der her så tæt på hinanden ligger to vidt
forskellige typer af templer med vidt forskellige budskaber, og vidt
forskellige svar på helt de samme spørgsmål, længsler og håb mennesker har.
100.000$-spørgsmålet er så, om der nu også er helt så
stor forskel på de svar, mennesker får, som det umiddelbart ser ud til? Meget
af det vi oplever i Buddha-templerne er jo ikke andet end ”folkereligiøsitet”
og forskel i kultur.
Den helt afgørende forskel er naturligvis Kristus, og jeg
kender ikke noget bedre svar på menneskers ”store” spørgsmål om livet og døden,
end svaret: Jesus Kristus! Men jeg føler mig overbevist om, at Reichelt,
grundlæggeren af stedet her, havde ret, når han påpegede, at der også er mange
”mødepunkter”, hvor kristne og buddhister kan have glæde af at tale sammen.
Da vi gik hjemad i det skønne vejr, havde vi – hvis vi
havde kunnet – sat os ud på grenen til aberne, som sad og nød livet og solen og
den flotte udsigt over dalen.
Også med dem har vi mange glæder, ønsker og behov
til fælles!
Alt godt!
Birgit og Erik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar