MENNESKE, HVOR ER DU?

Tao Fong Shan d. 11. jan. 2014

Kære alle!

Disen har de sidste morgener hyllet landskabet i et eventyragtigt skær, - næsten som vi ser det i utallige kinesiske kunstværker. Nogle kalder det ”pollution”, - forurening. Måske har de ret. Det lyder bare ikke nær så fortryllende!

Vi har her i vores stue et ophæng, som følger selv samme opskrift med bjerge, klipper, vandfald, og blomster. Næsten skjult ligger et lille hus, hvor en familie har fundet sig tilrette i den storladne natur.

Det er næppe den store kunst, men giver alligevel anledning til at overveje menneskets plads i universet.

I de kinesiske landskaber bliver mennesket mindre, jo mere den vide verden åbner sig. Nogle spørger måske usikkert, om ikke mennesket bliver borte i det store intet. Andre retter sig op og ”ånder luften i fulde drag.” Livet får nye dimensioner netop i kraft af den store sammenhæng, det er en del af.

Det er denne gamle, kinesiske filosofi kunstnere har forsøgt at tolke i utallige variationer af dette disede, kinesiske landskab, som er blevet afbildet i alle former for kunstneriske udtryk. Maleri, fotografi, ”palm-painting”, håndmaleri, osv. Høje, spidse bjerge, klippeafsatser, vandfald, - alt sammen indrammet af elegante bambusstokke og blomster. Men vigtigt er det at lægge mærke til, at der et eller andet sted i det vidtstrakte landskab står en lille mand og fisker, - eller en bonde går og pløjer sin mark.

I sådan et landskab står mennesket ikke over for naturen som en ligeværdig partner. At være menneske er at finde sin plads i et stort kosmos.

Taoismen taler tydeligt om menneskets tilpasning til den naturgivne sammenhæng. Man må leve i overensstemmelse med universets inderste rytme. Man må lytte sig frem til det uudsigelige mysterium, som kaldes Tao /vejen/(Kristus).

Ifølge kinesisk tankegang gøres det ikke ved at gøre sig til herre over naturen, erobre den ved kundskab og manipulere den med magt.  Tao-mennesket, det kultiverede menneske, er mere optaget af visdom end af viden og kundskab.

Uden tvivl har naturen her i Kina – som andre steder - været med til at forme menneskers tankegang. Naturen, som både giver og kan være grusom hård. Hver sommer og efterår fejer tyfoner ind fra havet med død og ødelæggelse til følge. Andre gange er det måske tørken, som piner livet ud af markerne. Over for sådan en natur har mennesket intet valg. Det må overgive sig på nåde og unåde. Det må finde sin plads i naturen og tilpasse sig den store sammenhæng.

Det ligger ikke for den kinesiske mentalitet at gøre sig til herre over elementerne. Livsvisdommen består i at leve i harmoni med naturens evige rytme.

Ifølge kinesisk tankegang har vi i vesten mistet sansen for naturens mysterium. ”I har gjort mennesket til skabningens herre!” siger de.

Det forekommer mig, at vi har hørt noget lignende før! I skabelsesberetningen hører vi, at det netop var, da menneskene ”ville selv”, at det gik galt!

Jeg tror, der går en lige linje fra bibelens skabelsesberetning til vore dages misbrug af jord, vand, ild og luft.

Holger Lissner skrev til kirkedagene sidste år en salme: Menneske, hvor er du?

Din drøm var så smuk!

At skabe en klode med farver og glød,

med mylder af livskraft og fravær af død,

en klode, hvor alt kunne uventet ske,

og stor var din glæde – men du måtte se,

der manglede noget, den syntes lidt tom.

Så kaldte du: Menneske,

hvor er du? Kom!

Præcis det samme spørgsmål stilles til os: Menneske, hvor er du? Hvordan forholder du dig til alt det, du har fået betroet? Trænger vores forståelse af skabelsesberetningen ikke til at blive set efter i sømmene?

I søndags prædikede jeg om formiddagen ved den kinesiske - og sidst på eftermiddagen ved den engelske gudstjeneste. 

Efter gudstjenesten om formiddagen tog mange ned i byen og spiste frokost sammen på en restaurant. Der er ikke meget hygge og ro sådan et sted, men bare de nyder det, er målet jo nået. Under frokosten gik der en dåse rundt, hvori man kunne lægge, hvad man ville som betaling for frokosten. Ingen var således afskåret fra at deltage p.gr. af økonomien. Fin måde!

Vi har også her i den forløbne uge sagt farvel  til nogle af de professorer, der har været her i efteråret, og som vi har nydt at snakke med. De skulle nu tilbage til deres respektive universiteter i Shanghai og Xi´an. Til gengæld er der kommet en ny fra et universitet i Beijing.

Han er bedre til engelsk, så ham tror jeg, vi kan få meget ud af samværet med. Han har også studeret i Tyskland og skrevet doktorafhandling om Paul Tillich. Han besøgte os forleden aften sammen med en amerikansk professor, som arbejder i Kunming inde i fastlands-Kina. Da vi mødte ham i spisesalen, spurgte vi ham, hvem han var, og hvad han lavede. Han fortalte så, at han havde et lille firma, som fabrikerede og solgte fluer til fluefiskeri, og nu arbejdede de på at lære folk i landområderne selv at lave fluer til deres fiskeri. Vi syntes, det lød meget underligt og fandt så ud af – bl.a. ved at finde ham på internettet – at han var professor i Ny Testamente og havde undervist på mangfoldige universiteter og præsteskoler og havde en Ph.d. fra et universitet i Skotland. Selv har han startet en præsteskole i Kunming. Siden har han fortalt os, at han er lidt forsigtig med at fortælle for meget om, hvad han laver, til folk han ikke kender, da han er dybt engageret i pinsemenighedernes arbejde i undergrundskirkerne rundt omkring i Kina. Nu snakker vi åbent med ham om hans arbejde.

Forleden dag efter morgenmaden på Pilgrims Hall faldt vi i snak med en meget spændende dame, som arbejdede i Cambodia. Hun fortalte meget engageret om de uanede behov og muligheder, der var blevet dér for at undervise. Selv underviste hun på en stor drengeskole, hvor  halvdelen af drengene var forældreløse. Det var lige før, man selv fik lyst til at tage til Cambodia et år! – men det gør vi nok ikke! J

Fredag aften var vi til koncert i Town Hall med Hong Kong Philharmonic Orchestra, som fejrede sit 40 års jubilæum.

Blændende koncert! – med Beethovens ”Egmont Overture” og ”Klaverkoncert nr. 3” samt  Tchaikowskys ”Symfoni nr.5”. Det var en rigtig rigtig god oplevelse.

Vi tog derind i god tid, så der også var tid til at kikke på byen og udforske nye områder.
Town Hall ligger ovre på Hong Kong øen omgivet af banker og finanscentre, som ikke et øjeblik lader én i tvivl om, hvem det er, der tjener pengene.

Det er en hel verden af glas og beton, som meget sigende ligger og spejler sig i hinanden! Jeg tror ikke, de i den verden gør sig mange overvejelser over, om det etisk/moralske grundlag for livet skal være kristendom, buddhisme eller taoisme. Det er nok snarere "Mammon-isme"!
I dag skinner solen, - "både over onde og gode" og over os allesammen. Lad os tage ud og nyde den!
Alt godt herfra!
Birgit og Erik