PÅSKE - OG SÅ TIL KUNMING

Nedenstående blog skulle egentlig være sendt i lørdags, d.26. Men dagen efter vi var kommet til Kunming, blev vores adgang til bloggen afbrudt. Når vi prøvede at komme ind, kom der blot en meddelelse, som fortalte, at vi ikke havde adgang til denne side! – Øv! Pludselig oplevede vi på egen krop, hvad det vil sige at leve i et land, hvor man ikke må sige hvad som helst! Derfor har jeg også omredigeret indlægget en smule, så jeg ikke siger "hvad som helst" for ikke at skade gode kræfter, som har det svært nok I forvejen!

 Tao Fong Shan, lørdag d. 26. april

Kære familie og venner,

”Christ has risen!” – ”He has risen indeed!” Sådan lød det, da vi påskemorgen samledes til gudstjeneste kl.6 om morgenen. Vi mødtes uden for Christ Temple og gik så ind og fejrede Kristi opstandelse.

Derefter gik vi alle sammen ned til det store kors, hvor der var nadver.

Efter gudstjenesten var der morgenmad for alle i Ascensionhouse, som Birgit og et par andre havde arrangeret. Det var en rigtig fin start på en påskemorgen.

Kl. 10:30am var der gudstjeneste for den kinesiske menighed. Her prædikede jeg, og vores gode ven, Jason Too, oversatte. Der mangler stadig en ordineret præst i denne menighed, så jeg stod også for nadveren. Det meste af alt det øvrige klarede en endnu ikke ordineret kvindelig teolog.

Efter gudstjenesten var der ”kirkefrokost” med en utrolig masse forskellige ting og sager. Det lignede på ingen måde en dansk kirkefrokost, men det meste smagte meget bedre, end man skulle tro!

Kl.17:30 var der gudstjeneste i den engelske menighed. Det er meget forskellige gudstjenester og meget forskellige menigheder, men vi føler os rigtig godt tilpas alle steder. Korset, som vi om fredagen havde tildækket med et sort klæde, afdækkede vi igen, så festen kunne begynde. 

Gudstjenesten sluttede med, at vi alle sammen tog hinanden i hænderne og dansede kædedans rundt i kirken, for ”Kristus er opstanden! – Sandelig, han er opstanden!” – og det blev i hvert fald for vores vedkommende fejret eftertrykkeligt.
Efter gudstjenesten var der som sædvanligt aftensmad for alle.

2. påskedag havde vi åbent hus for de internationale studerende på Præsteseminariet. Jeg havde ude i haven lavet en samarbejdsleg med snore og trisser. Det havde vi meget sjov af.

Naturligvis drak vi også kaffe/ te/ saftevand med pandekager og is og hjemmebagte kager. Det går vist aldrig af mode. Vi malede også påskeæg og klippede gækkebreve.

Jeg læste H.C.Andersens eventyr om Sneglen og Rosenbusken, - og så snakkede vi selvfølgelig til den store guldmedalje.

Onsdag fløj vi til Kunming ovre i sydvest Kina. Vi skulle besøge TCG Nordica, et kunstcenter, hvor mange forskellige kunstarter og kunstnere mødes og inspirerer hinanden. Vi havde naturligvis hørt og læst om det i forvejen, men glædede os til ved selvsyn at opleve dette sted, som er oprettet på initiativ af bl.a. en svensker. Og stadig er der stærke bånd til Skandinavien, bl.a. via Areopagos.

Og så er det jo dejligt, når virkeligheden overgår forventningen. Vi blev i hvert fald overrasket til den positive side over at opleve dette inspirerende kraftcenter.

 Første dag blev vi introduceret til mange af medarbejderne ved en velkomstfrokost for os. Vi bor i en af centrets gæstelejligheder, hvor der er plads til ti, - men vi har det hele for os selv.

Lejligheden ligger et kvarters kørsel fra Nordica, så det var noget af en udfordring de første gange at finde frem og tilbage på egen hånd. Vi var blevet anbefalet at bruge taxi, men der var bare ikke nogen taxi at finde. Systemet er sådan, at man bare stiller sig ud til vejen og venter på, at en tom taxa kommer forbi og vinker den så ind, - hvis der altså kommer en taxa.

Vores mobiltelefoner fungerer kun i Hong Kong, så vi kunne ikke kalde hjælp, og de allerfleste her forstår ikke et ord engelsk, - og vi forstår ikke et ord kinesisk! – jo, ét: Ni Hau! Og hvis vi ellers forsøger os med de få gloser, vi har samlet op, kan kineserne slet ikke høre, at det er kinesisk, - og så kan man jo lige så godt bruge dansk! 

Vi endte med at tage en bus, men anede ikke, hvor vi skulle stå af. Men man når langt med smil og fagter og gode menneskers hjælp. Så vi endte med at finde vores "nål I høstakken" - vores lejlighed i denne by, hvor der bor mange mill. mennesker. J

Heller ikke Facebook fungerer her, så vores kommunikation med omverdenen begrænser sig til E-mails, - men det er jo i grunden også rigeligt og fantastisk!

Nordica er simpelthen et vildt spændende sted. Dygtige, initiativrige mennesker, som arbejder her, med visioner om at udnytte alle kunstarters muligheder for at få folk til at reflektere over livet og tilværelsen. Det er både billedkunst, dans, music, performance, skulptur, litteratur - - -!

Det er ikke et ”kristent” center, men de fleste, som er tilknyttet centret er kristne.

Vi  var den første dag blevet inviteret med ud til et bibelstudium i en såkaldt ”husmenighed”. Det var fantastisk! Alle sammen unge og yngre mennesker for hvem kristendommen var noget forholdsvis nyt, og de baksede med tankerne om, hvad det vil sige at leve som kristen. Vi fortalte også lidt om Danmark og danske kirkeforhold. Jeg tilbød at vise dem den Power-Point, jeg have lavet, om moderne kunst i danske kirker. Den ville de gerne se, så vi blev den følgende aften inviteret ud i et privat hjem til et yngre ægtepar, hvor mange fra husmenigheden også kom.
Vi blev hentet, hvor vi boede, og de viste os vejen til deres lejlighed.

Det blev en meget givende aften, - ikke mindst for os, men de var også uhyre interesserede i at høre om vores forhold. En af deltagerne, en pige på vel omkring 30 år, var søndagen før blevet døbt. Hun underviste ellers på en ”kristen” skole, hvor, som hun sagde, ”hele grundlaget byggede på bibelen!” Flere af dem fik en kopi af min Power-Point og ville bruge den i deres forskellige sammenhænge. Ak ja, et lille frø i en stenet jord, hvor mange kæmper med at vande og gøde!

 En kunstner, som er ansat på centret, har ellers hver dag taget os med rundt at besøge kunstnere forskellige steder i Kunming. Nogle havde deres atelier i tilknytning til et stort, flot kunstmuseum for mindretals-kunst.

Provinsen her, Yunnan, er den provins, som huser flest forskellige mindretal. Var det måske det, der fornylig gav anledning til knivstikkeriet her i Kunming, hvor, jeg ved ikke hvor mange, helt tilfældige borgere blev stukket ned? I alverdens aviser, - også de danske, - blev de kaldt ”terrorister”.

Nu er retssagen i gang, men folk føler ikke, de får noget at vide og er derfor meget utilfredse. Officielt er sagen "opklaret!"

Også i går var der nogle i byen, som var meget utilfredse med et eller andet.  Der var et gavaldigt opbud af vagter og paramilitære politifolk, som stod skulder ved skulder og spærrede indgangene til en stor bygning, og nogle af de tilstedeværende var i vildt klammeri med vagterne. Vi nøjedes med at tage et billede og hurtigt gå vores vej.

Og Gud ske tak og lov at vi kan det! – men der er mange, rigtig mange, som ikke kan det, men fortsat må leve under forhold, som vil blive ved at skabe problemer og spændinger lige til de snærende bånd løsnes.

Kun-Ming betyder "lysets by". Solen skinner! Vi skal ud og opleve denne skønne by!

Alt godt!

Birgit og Erik

DANSK KIRKEKUNST - OG PÅSKE

Tao Fong Shan d. 19. april

Kære familie og venner!

Hvor har vi meget at byde på i de danske kirker, når det gælder kunst. Man bliver næsten selv helt overvældet, når man begynder at arbejde med det.

Vi havde sidste år på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig en udstilling om moderne dansk kirkekunst. Den havde jeg fortalt om til nogle stykker her, og det resulterede i, at jeg lovede at lave et offentligt seminar om moderne dansk kirkekunst, ”When Art goes to Church”.

Titlen havde jeg hugget fra udstillingen på museet, og takket være god hjælp fra vores museumsleder, Gerd Rathje, og ved at søge på internettet fik jeg efterhånden samlet så mange billeder og materiale, at problemet i høj grad bestod i at udvælge.

Men hvordan fortælle om det og gøre det vedkommende for folk, som dårligt nok ved, hvor Danmark ligger, og intet kender til dansk kunst og danske kirkeforhold?

Jeg lavede en Power Point, hvor jeg samlede det hele og valgte at begynde med Jellingestenen og så give et meget hurtigt overblik over dansk kirkekunst op igennem århundrederne og så ellers koncentrere mig om moderne kirkekunst.

Men du milde Moses, hvor tager det lang tid at forberede sådan en dag! Men det har da været helt spændende også for mig, og jeg har indtryk af, at folk også syntes, det var interessant. Det blev i hvert fald meget positivt modtaget. Lederen af kunstafdelingen her synes, vi i fællesskab skal lave et hæfte på kinesisk og engelsk om dansk kirkekunst!  Det har jeg nu i første omgang afslået og synes, vi skal vente, til vi evt. engang får stablet en kunstudstilling på benene et eller andet sted i Kina om dansk kirkekunst. Det kunne være spændende! – og så i relation til udstillingen lave et sådant hæfte.

På onsdag d. 23/4 flyver vi til Kunming ovre i sydvest Kina, hvor vi skal besøge et kunstcenter, NORDICA, og bo i deres gæstelejlighed i en uge.

Det skulle være et meget spændende og levende sted, hvor man arbejder med alle former for kunst, - dans, performance, musik, skulptur, maleri osv. Mange kunstnere kommer til stedet og arbejder dér i kortere eller længere tid og inspirerer hinanden og andre.  Det glæder vi os til at stifte bekendtskab med,  - så om der i næste uge bliver tid og mulighed for at skrive et nyt indlæg til Bloggen, ved jeg ikke ? Vi kommer tilbage her til Tao Fong Shan igen d. 30.

Ellers er det alle mulige former for påskefejringer, der har taget vores tid i den forløbne uge. Både i den kinesiske- og den engelske menighed gør man meget ud af at levendegøre påskebegivenhederne.

Palmesøndag er det unægtelig lettere her, hvor man kan gå lige uden for døren og plukke de flotteste palmegrene. Så der var palmesving med ægte palmegrene, da vi før gudstjenesten vandrede rund om kirken.

Efter den engelske gudstjeneste om aftenen havde vi en svensk biskop emeritus, Jonas Jonson,  med hjemme til en kop kaffe sammen med Jeff Shu,vores leder af centret. Han havde været biskop i Strängnäs Stift lige uden for Stockholm. En rigtig hyggelig og interessant fyr at snakke med.

Onsdag eftermiddag var hele staben fra alle afdelinger her inviteret til Skærtorsdags fejring, - selv om det var en dag for tidligt, - sammen med lærere og studerende oppe på præsteseminariet.  Det var en meget fin gudstjeneste i deres ”Chapel”, hvor man bl.a. som et led i gudstjenesten havde fodvaskning (for udvalgte personer) for at mindes Jesus, der vaskede disciplenes fødder, så de kunne se, at han var kommet for at tjene.

”Den, der tjener, han er størst”, sang vi, da jeg for mange år siden var FDF´er i Struer. Men det ER mange år siden!  -  og for længst glemt, - eller i hvert fald omfortolket, så det i dag snarere forstås sådan, at: ”Den, der tjener flest penge, han er størst!”  - Ak, ja!

Skærtorsdag aften stod vi selv for et arrangement nede i Ascension House, hvor vi først spiste et ”jødisk” måltid, Passover Sedar, som Jesus spiste sammen med disciplene til minde om udfrielsen fra Ægypten.

Birgit havde bagt usyret brød og der var købt bitre urter, vin og hvad der ellers hører til. Det var her, Jesus så til disciplenes overraskelse pludselig gav det hele en ny betydning, da han indstiftede nadveren.

Jeg viste derefter en power-point, ”Listen, we are going up to Jerusalem!” Herefter foregav vi at gå ud i Getsemane Have, alle med lys I papbægre. Birgit gav hver af deltagerne en sten, så man kunne gå og tænke over, hvad det var for ”byrder”, man hver især havde at bære på. Undervejs hørte vi om, hvad der skete den sidste aften i Getsemane Have. Til sidst endte vi ved det store kors, hvor man kunne lægge sine ”byrder” ved foden af korset, og jeg ledede en meget kort nadvergudstjeneste.

Det var ubetinget en aften, deltagerne brød sig rigtig godt om! – og så er det jo skønt, når man bagefter synes, det har været alt bøvlet værd.

Langfredag var vi til den sædvanlige tidlige morgengudstjeneste

Vin, brød, røgelse, 8 blomster.

med efterfølgende morgenmad, - og om aftenen gik vi fra det store kors op i vores kirke, afbrudt af læsninger om, hvad der skete undervejs til korset.

Både ved det store kors og i kirken sang Yuka, den japanske præsts kone, meget smukt. Hun er uddannet  sopransanger.Gudstjenesten sluttede med, at Birgit og jeg lagde et sort klæde over korset. Derefter 3 slag på klokken, og alle forlod kirken i tavshed.

Påskedag er der solopgangsgudstjeneste kl. 6 ved det store kors. Herefter samles vi til morgenmad, som Birgit er med til at arrangere.

Kl. 10:30 skal jeg så prædikede ved den kinesiske gudstjeneste, og om aftenen skal vi begge medvirke ved den engelske gudstjeneste. Så sig ikke, at vi ikke får fejret påske! – men det er spændende at være med til at prøve helt nye måder at gøre tingene på.
2.påskedag holder vi så "åbent hus" for alle de internationale studerende. Vores hus er blevet sådan en slags "fristed" for mange af dem, så det er hyggeligt.

Til slut vil vi ønske jer alle en RIGTIG GLÆDELIG PÅSKE!

Birgit og Erik

CHING MING FESTIVAL

Tao Fong Shan d. 12. april

Kære familie og venner!

Hvad tror du ”Ching Ming Festival” er for noget? – Hvis man spurgte unge mennesker i Danmark, ville flertallet nok skyde på et eller andet med musik og fest i gaden, - noget med at komme sammen og høre de sidste nye ”bands”.

Buddhisternes begravelsesplads

Sidste weekend havde vi her Ching Ming Festival. Det betød, at alle så vidt muligt skulle hen på kirkegården og besøge de pårørendes grave. Festligt, ikke? Og tror I, folk gjorde det? – Osse i den grad! I hundredevis, ja i tusindvis strømmede folk til gravene rundt omkring. Her er det jo ikke rigtigt at sige ”kirkegården”, for begravelsespladserne ligger ikke ved kirkerne. Nogle ligger på officielt udpegede pladser, men der er også rigtig mange, der ligger meget uautoriseret og helt tilfældige steder.

Mange har ikke råd til at købe en autoriseret plads og går derfor selv ud i bjergene et eller andet sted og finder en plads, hvor man så laver en grav, - sommer tider med store beton- og marmorplader omkring mindepladen. Må man det? – Nej, men der er så meget, man ikke må!

Det er derimod tilladt selv at opbevare de afdødes aske i en urne derhjemme, - eller smide asken ud i fjorden eller ud i skoven, - eller som en sagde til sine børn: ”I kan bare skylle mig ud i toilettet!”

Hele vejen her op til centret var spærret af, og politiet regulerede trafikken. Der var sat ekstra busser ind for at transportere folk op til ”vores” begravelsesplads. 

Kun folk med lovligt ærinde herop, blev sluppet igennem. Vores begravelsesplads er jo ”kristen”. Det betyder, at fok ”bare” kommer med blomster, næsten som vi kender det derhjemme.

Helt anderledes gik det for sig ovre på buddhisternes begravelsesplads, som ligger lige neden for De 10.000 Buddhaers Tempel. Det var helt vildt at se, som folk strømmede til gravene.

Nyt tøj (i papir) til de døde!

Mange kom slæbende med store pakker og bæreposer fyldte med mad, papirtøj, papirbiler, papirpenge og alt muligt andet lavet kunstigt i papir, - kun for at brænde det hele af henne i begravelsespladsens ovn, så det kunne forsvinde hen i det hinsidige, hvor de kære afdøde så forhåbentlig kan få fornøjelse af det alt sammen.

Alt godt til de døde, - sko, fotoapparat, legetøj - - - altsammen i papir. 

Efter at maden var blevet præsenteret for den afdøde, spiste familien det så selv og havde sikkert en både god og festlig dag ud af det!

Det er ejendommeligt at opleve, som grænsen mellem den synlige og usynlige verden til en vis grad er ophævet. Buddhisterne lever på en helt anderledes nærværende måde med de døde. Derfor er det også en naturlig konsekvens, at man så selvfølgelig skal sørge for de døde, sørge for at de har alt, hvad de har brug for dér, hvor de nu befinder sig. -  Det tror vi jo heldigvis, at der er en anden, der gør!

Men man kan da ikke lade være at tænke på, at i troen er grænsen mellem liv og død for os ikke bare delvist, men helt og aldeles og totalt borte. Jesus siger jo: ”Den, som tror på mig, ER ALLEREDE GÅET OVER FRA DØDEN TIL LIVET!” –  Så om det er her eller hisset eller hist eller pist, så ved vi, at han sørger for os!  - Det syn´s jeg liiiiiige, I sku´ ta´ og tænke lidt over!

Vi havde nu helt andre planer end at besøge grave. Vi tog i stedet helt over i den nord-vestlige del af Hong Kong, hvor der er nogle vådområder, hvor vi havde hørt, der skulle være en masse fugle, og hvor man derfor har lavet en ”Wet-Land Park”, stor, flot og moderne, hvor man kan opleve flotte, flotte udstillinger om natur, fugle- og dyreliv og se alt det, man ikke skal gøre, for ikke at ødelægge naturen og skræmme fuglene væk.

Uden for den store flotte bygning kan man så bevæge sig rundt i området på fine gangbroer og i den kultiverede natur, hvor masser af larmende mennesker bevæger sig rundt for at opleve de fugle og dyr, som for længst er flygtet til roligere områder. Men det var jo netop også det, vi skulle lære, - hvordan man ikke skal gøre, hvis man vil bevare naturen! – Lav en naturpark!

Vi så dog nogle særdeles flotte åkander, - eller lotusblomster. De kunne ikke løbe nogen steder!

Da vi kom hjem her til vores eget lille paradis, snakkede vi om, at der her er mange flere fugle, mange flere sommerfugle, en fantastisk fuglesang, cikader der synger i et væk, en gekko der med jævne mellemrum underholder med sin ejendommelige kalden, så - - - - hvad kan vi mere forlange. Det er et skønt sted, vi bor!

Mandag aften havde vi besøg af tre af de kinesiske studerende, som er her på et stipendium fra stedet her. Én fra Wuhan, én fra Beijing og én fra Xi´an. To af dem skriver på en Ph.d. afhandling. Den tredje er ved at afslutte sin Master-grad. Spændende, kvikke unge mennesker at tale med, og det lader til, at de også synes, det er spændende at høre om fjerne, danske himmel strøg. Det er sjovt at mærke, som de synes, det er spændende at se, hvordan vi bor. Men vi synes jo også, det er spændende at se, hvordan de bor. Derimod tror jeg, det er meget lidt spændende at bo, hvor de bor, - i hvert fald for det store flertals vedkommende. Alt, hvad der ligner noget i retning af hygge, er aldeles og totalt ikke-eksisterende! Jeg tror ikke, begrebet ”hygge” overhovedet findes på kinesisk.

Tirsdag aften var vi inde i en slags ”værested” ved Kowloon Union Church, hvor nogle af ”vores” studerende oppe fra LTS skulle optræde med musik og sang og dans fra deres forskellige hjemlande i Mekong-deltaet. Nogle af dem havde lavet et fint traktement med smagsprøver af forskellige ubestemmelige ting og sager. Det smagte rigtig fint! Det var i det hele taget en meget festlig og god aften.

Mange af de studerende, vi har mødt, kommer fra meget fattige områder og kirker. Det betyder, at de ofte ikke har råd til at gå til tandlæge, købe en varm trøje om vinteren eller tage hjem og besøge familien i sommerferien. Nogle er her jo i flere år og har kone og børn derhjemme. Det er ikke godt!

Vi har derfor snakket om at lave en hjælpefond, som kan træde til, når der er brug for det. Det er særlig Birgit, der har snakket med den amerikanske lærer på LTS, som står for de internationale studerende, om behovet og om, hvordan sagen bedst kunne gribes an. Vi talte så med sekretærerne fra Areopagos om det, da de fornylig var på besøg, og det lader til, at alle, (lederen på LTS, ledelsen af Areopagos i DK, ledelsen af de internationale studerende) efterhånden er taget i ed og synes, det er en rigtig god ide og at behovet er helt åbenbart.

Det glæder os rigtig meget, at det ser ud til at være ved at falde på plads.

Det bliver så sådan, at man kan indbetale beløb til fonden ved at sende pengene til Areopagos, få kvittering, skattefradrag osv. og så være med til at hjælpe de studerende, som akut har brug for en økonomisk hjælpende hånd. Pengene skal sendes til Areopagos, Reg.7640  kt.nr.1087937, Mrk.: ”LTS studerende”. Vi vil stærkt opfordre alle til at støtte denne fond. Vi  ved, at behovet er der!

Samtidig med at vi møder en masse kvikke, arbejdsomme unge mennesker, som kæmper hårdt for at få deres egen og deres lands situation til at hænge bedre sammen, - også økonomisk, kan vi læse i avisen, at en lille skål fra Ming-dynastiet er blevet solgt på auktion til en privat mand for 281,24 millioner HK$, svarende til ca. 195 mill. Dkr.

Verden er da skruet hel vildt skævt sammen!

Rigtig glædelig påske!

Birgit og Erik

HISTORIE OG HISTORIER

Tao Fong Shan d. 5. april

Kære familie og venner! 

Hvem er det, der går med shorts-lignende store underbukser, aldrig klipper deres hår, bærer en stålring om højre håndled, går med en stor krumkniv i bæltet, aldrig drikker alkohol og beder både morgen og aften? – Ved du det? - Er du sikher? – Sikkert ikke, men du ved det altså alligevel. Det gør nemlig sikherne!

I lørdags besøgte vi det meget karakteristiske og flotte sikh-tempel i Queens Road ovre på Hong Kong øen. Det var sammen med repræsentanter for alle mulige andre religioner i ”Hong Kong Network on Religion and Peace”. Vi mødes på skift i hinandens kirker, templer, moskeer, synagoger og hvad har vi - - - -!

En af lederne det pågældende sted fortæller så om deres tro og praksis. Det har som regel været uhyre spændende og lærerigt.

Et par dage i forvejen fik vi en mail, som fortalte, at man gerne så, at alle var anstændigt påklædt og havde noget på hovedet. Ligeledes at man i gudstjenesterummet og i spisesalen gik med bare fødder, - af sikherhedsmæssige årsager! Hvis vi ikke selv havde hovedbeklædning, kunne man for at være helt sikher låne et tørklæde og binde om hovedet.

Jeg synes, min turban er den flotteste!

Vi mødtes i deres ”foredragssal” kl. 10 om formiddagen og fik så et næsten to timer langt foredrag med tilhørende power-point om Sikhisme, og hvad det vil sige at være Sikh.

Bl.a. fik vi at vide, at det er verdens femte største religion! – Det synes jeg var temmelig overraskende. Jeg tror da ikke, vi har mange af dem i Lemvig J

Da vi havde fået alt – eller NÆSTEN alt – at vide om Sikhernes religion, gik vi op i gudstjenesterummet, hvor der på en forhøjning sad en sikh-præst og ”chantede” fra deres hellige bog, ”Guru Granth Sahib”. Man gik så hen midt foran ham og bøjede sig for ham og gik i en række rundt om forhøjningen.

Ovre i højre side sad en mand med en baljefuld af noget sødt, brunt klisterstads. Det var gudernes mad. Vi bøjede os dybt for ham og fik en klump af det søde stads, - som egentlig smagte ganske fint! Så der er ingen grund til at frygte for at komme i himlen!

Vi talte om bagefter, at der egentlig var meget, der mindede om vores nadver. Et fællesskabs-bekræftende   guddommeligt måltid!

Bagefter gik vi ned i deres spisehal og satte os på gulvet i lange rækker med et stålfad foran os inddelt i forskellige rum. Der kom så nogle køkkenfolk og øste forskellige ting op i fadet.

Det så ikke lige appetitligt ud alt sammen, men det smagte forbavsende godt! – og der var rigeligt. Hele tiden kom de med deres stålspande og slaskede en klat et eller andet op på ens ståltallerken, hvis man ikke venligt, men bestemt afslog.

Vi havde i forvejen fået at vide, at vi ikke skulle få øst mere op, end vi kunne spise, for det var folks gaver, vi fik. Meget sympatisk!

Man fik i det hele taget et meget sympatisk indtryk af sikherne, - venlige, smilende, hjælpsomme, fredselskende. Jeg tror, de uretmæssigt somme tider er blevet anset for at være krigeriske. Grunden til, at de altid bærer krumkniv, ”kirpan”, – i deres sikherhedsbælte J - er udelukkende for at minde dem selv og andre om, at de skal forsvare de små i samfundet mod uretfærdighed og overgreb fra muslimernes side! Det er jo så sikhert også dem selv, der definerer, hvad retfærdighed og uretfærdighed er!

Alle og enhver kan altid gå lige fra gaden ind i et sikh-tempel og få et måltid mad. Man er også velkommen til at blive og overnatte gratis i op til tre nætter. Det er da utrolig flot i lande, hvor der er stor fattigdom!

Det fortælles, at de engang var involveret i krigshandlinger på grænsen mellem Pakistan og Indien. Det var meget varmt, så de sendte nogle folk af sted med vand til soldaterne ved fronten. Sikhernes guru sagde til dem, inden de tog af sted med vandet: ”Uanset hvem I møder, om det er vore egne soldater eller fjendens, så skal I give dem noget at drikke!” – Det er da i praksis at ”elske sin fjende”!

Lige ved siden af Sikh-templet er der en meget stor begravelsesplads. Rigtig mange gamle grave er der fra kolonitiden. Der er flere mindestøtter for hele skibsbesætninger, som er forsvundet i havet. Der er mange krigergrave og - - - ja, man kunne blive ved. Man får lige repeteret hele fjernøstens og kolonitidens historie ved at gå en tur dér.

Og det var netop, hvad vi gjorde efter besøget i templet. Det var nu ikke bare for at repetere historien, men nok så meget for at nyde blomsterne og de blomstrende træer.

Det er et utrolig smukt og fredfyldt sted. Mon ikke også vi netop nu er på det tidspunkt af året, hvor der er flest blomstrende træer?

Det er svært at afgøre, for det har næsten hele tiden været sådan, at det ene blomstrende træ afløste det andet.

Vi har haft en meget lang og temmelig tør periode. Tåge og dis er der meget af, men også mange rigtig fine dage.

Men nu er regnen kommet. Efter den engelske gudstjeneste søndag aften inviterede vi den tyske professor, en amerikansk engelsklærer fra LTS, en tysk studerende samt en af de svenske volontører her ned i vores hus til en kop kaffe eller øl.

Den amerikanske lærer havde fødselsdag, så det skulle naturligvis fejres. Og det blev i sandhed fejret med tordenbrag og lyn, som vi sjældent – om nogensinde – har set mage. Regnen væltede ned og lynene afløste hinanden i ét væk, så der var næsten helt lyst udenfor.

Regn i spandevis uden for terrassen.

Helt usædvanligt for Hong Kong var det, at der også kom hagl. Pigerne oppe på kontoret fortalte dagen efter, at der faldt isklumper ned fra himlen. Det havde de aldrig oplevet før. Vi kunne også dagen efter læse i avisen, at der var kommet så meget vand, at flere tage i indkøbscentre og togstationer var brast sammen, så vandet var fosset ind og skyllede ned ad de rullende trapper.

Og så har det regnet mere eller mindre lige siden. Det er rigtig paraply-tid. Regnfrakker bruges stort set ikke. De er for varme. Det er jo ikke temperaturen, der er noget i vejen med. 19⁰ om morgenen og 24⁰ midt på dagen. I de kommende dage skulle det blive bedre, - ”med sol og megen glæde”. Så ryger temperaturen nok igen op på 27⁰ eller der omkring.

Fredag holdt vores nye, kvindelige professor, Dr. Tong Wing Sze, åbent foredrag oppe på LTS (præsteseminariet) om Tao Fong Shan og Reichelt, som startede det hele.

Det skulle vi naturligvis op at høre. Hun gjorde det faktisk også ganske udmærket. Det er lidt sjovt at høre dem selv fortælle om den Skandinaviske indsats her. Man har jo ellers altid kun hørt om det fra dansk eller norsk side, men det er da dejligt at mærke, at de selv holder historien i live.

Fredag eftermiddag var vi inviteret op på LTS til en ”sportsdag” eller "store legedag" sammen med de internationale studenter.

Det var nu kun Birgit, der gik derop, da jeg skulle forberede mig. Jeg skal prædike på søndag og holde foredrag næste lørdag, og hverken prædiken eller foredrag skriver sig selv!

Om det var regnen, tordenen, aberne eller noget helt andet, det skyldtes, aner jeg ikke; jeg ved bare, at vores Wi-Fi ikke virkede forleden dag, så vi ikke kunne komme på internettet. Når man er vant til det, er det jo næsten ikke til at leve uden L Specielt ikke, når jeg skal forberede en power-point til et Art-Seminar om Dansk Kirkekunst, som jeg skal stå for her d. 12. april. Heldigvis kunne jeg arbejde oppe på kontoret, men det var unægtelig mere besværligt. 

Og så i aftes virkede det pludselig igen J J J

Men ærlig talt, hvis det at være uden internet i et par dage, er det største problem, vi har haft i  den forløbne uge, så hører vi jo til verdens mest privilegerede elite! Jeg vil sætte mig hen i en stol og skamme mig over, at jeg brokker mig over så lidt!

Alt godt herfra! – (altså lige bortset fra det skide Wi-Fi, som pludselig forsvandt! Øv!)

Birgit og Erik